Det der med pakker..

8 sep

Faktisk er det jo helt og holdent ris til egen rumpe. Det der med pakkekalendere. Men vi kom jo til at save en plade ud i julesok-form og sætte 24 små kroge i, male den fint og skrive Divaens navn og årstallet for hendes første jul, på. Ikke et øje tørt.

Det første år fik hun et puslespil med 24 brikker. En brik om dagen. Hun var bedøvende ligeglad! Jeg synes det var fantastisk sjovt!

Så kom Zorronaldo.. Han skulle jo også have en pakkekalender pladedims. I form af et juletræ. Med navn og årstal.

Jeg sværger – dengang havde vi altså ikke planer om at få fire børn, men som kom Prinsessen jo, som så fik et julehjerte. Og som rosinen i pølseenden Gårdmand Bjørn, som fik en julestjerne.

Har desværre ikke flere idéer til pakkekalender ophæng, så ikke flere børn til os, tak.

Allerede da jeg ventede Prinsessen, begyndte jeg at spekulere på, om det nu også var så vanvittig god en idé, jeg der fik, dengang i 1995 – altså ikke Divaen – men pakkekalender konceptet.

Så var det jeg, efter et par år, opdagede at nogen udnytter svage sjæle som jeg. Men det er nu ganske ligegyldigt for det var nemt. Først var det en Kinderting med chokolader.

Og vores første aupair, bønfaldt mig om at få lov til at udlevere den til Prinsessen så snart hun vågnede. Aldrig har man set gladere barn. 20 måneder og allerede chokoholic!

Divaen og Zorronaldo var stærkt utilfredse med deres 2×24=48 møjsommeligt indpakkede gaver – for de kunne ligesom slet ikke stå mål med 24 små chokolader af dårlig kvalitet.

Som årene gik, blev også udvalget større, og jeg har i årenes løb snydt på det groveste og indkøbt Lego, Playmobil, Ben 10, Littlest Pet shop og Matas.

Men da de jo er 4 og dette selvvalgte martyrium har stået på en del år, er resultatet nu det at hverken Lego eller Playmobil (som trods alt har været favoritterne) kan følge med mere.

Der findes simpelthen ikke flere færdige adventskalendere, som jeg ikke allerede har investeret i.

Ikke at det alt sammen var løst med købet af en færdig pakkekalender. Næ nej – de forbistrede træpladedimser skulle jo bruges ellers var der ligesom ikke mening med galskaben, så hver låge i de færdiglavede adventskalendere er blevet pakket op og møjsommeligt pakket ind igen.. Og hængt på den hjemmelavede, med klistermærketal fra Panduro sat på hver pakke.

Da vi forlod øen tog jeg ganske vist, en helt anseelig mængde julelir med. Men disse pakkekalenderdimser var ikke iblandt.

Vældigt trist. SÅ ærgerligt.. Hvor KUNNE jeg glemme dem.

Jeg lavede nogle julesokker i stedet. Faktisk lavede jeg først en til Tina omme i London. Den blev så fin, at jeg lavede 6 mere.

IMG_3193

Og så lagde jeg op til at de naturligvis selv måtte bestemme om det skulle være 24 (96) pakker eller kun 4 (16) men jeg lokkede nok lidt med størrelsen på de 4 (16) samt sandsynligheden for at de blev en anelse større end ¼ af de 24..

Resultatet blev at 2½ ud af 4 valgte adventsgaverne – som ikke engang behøvede indpakning – idet de kunne dumpes direkte i sokken lørdag aften.

Jeg vil i år prøve at overbevise alle 4 om det absolut fordelagtige i at have adventspakker.. Adventspakker og så en ulækker og politisk ukorrekt chokoladekalender ved siden af.

Mon ikke det går?

Reklamer

17 kommentarer to “Det der med pakker..”

  1. Susanne 8. september 2011 hos 07:28 #

    Jeg kender den alt for godt. Da Jonas var lille købte jeg en pakke briotog for ingen penge. Han fik en pakke hver dag, som regel et stykke togskinne. Det gik godt, lige indtil min bror antydede, at jeg gav ham den samme skinne hver dag. Så fandt jeg et par sokker og pakkede dem ind. Ungen blev lykkelig. Endelig lidt forandring. Behøver jeg at sige, at jeg fik travlt med at finde andet end togskinner?

    Drengene er på adventspakker og har været det længe. Sara får de 24. Men det er altså meget lettere til piger, og hun er glad for små ting. Et brev af den lækre kakao til dagens varme kop, en lille nisse, måske et kort med frimærke på, så hun kan sende julekort hjem til mormor. Det gider drengene slet ikke.

    Måske vi skal til at samle lidt sammen allerede….

    • Kong Mor 8. september 2011 hos 16:13 #

      Åh ja piger er så meget nemmere at finde på til. Drenge er faktisk lidt kedelige når det kommer til stykket.

      Du gav mig lige et par gode idéer! Og det er snart tid at samle sammen! 😉

      Det KUNNE ellers have været sjovt at give den samme skinne dag efter dag 😉

  2. Kari 8. september 2011 hos 07:37 #

    Det tror jeg helt bestemt det vil :0)
    Det er ved at være en del år siden de store gik fra 24 små gaver til 8-9 stk i stedet for. Her får de nemlig et kalenderlys d. 1. december og så en gave lørdag og søndag og så en jukeaften (kunne ikke helt selv slippe gaverædet…). Nu er Ældste så kun på søndagsgave (dog falder 1. gave først d. 1 december, hvis 1. advent er før december), Frøkenen får lørdag og søndag og rosinen i pølseenden for 24 stk, for han er i alderen lego m.v.

    Det er sejt at få de mange pakker i hus, men dejligt, når de bliver pakket op ;0)

    • Kong Mor 8. september 2011 hos 16:15 #

      Ja det er nemlig så hyggeligt – men MAND det tager tid og penge før det hele er klart!

      Goood idé med kalenderlys og alt det!

  3. Ellen 8. september 2011 hos 08:03 #

    Den tror jeg på, vil lykkes 🙂 – kan bare ikke lige gennemskue det med dine to halve børn, når fordelingen er 1½ og 2½ 😉
    Det med, at 24 gaver senere kan gå hen og blive til 96, er jo ikke lige det første, man har i tankerne, når man begynder at tænke på at få sat det næste barn i gang…
    Jeg er sikker på, at de synes, at lidt større gaver er en bedre ide.
    Anna og Aubrey får pakkekalendere af deres mor og chokoladekalendere af deres mormor – sådan nogle kan ikke fås i UK, og da det jo er bedsteforældres umistelige ret at ‘ødelægge’ ungerne, så…

    • Kong Mor 8. september 2011 hos 16:17 #

      Nej det forstår jeg godt – altså de to store var okay med adventsgaver – Prinsessen kun halvvejs.. Hun ville på den ene side godt have bedre gaver – men på den anden side ville hun godt have mange. Stort problem..
      Så hun fik sådan.. 10-12 gaver tror jeg og Gårdmand Bjørn 24.

      Derfor 2½ 😉

      Jeg synes det er en helt okay ordning med kalendere fra nær og fjern! 😀

  4. Rejen 8. september 2011 hos 08:11 #

    Det er så meget bedre med fire “større” gaver, det fik mine unger lige til de flyttede hjemmefra og selvfølgelig også en chokoladekalender…Håber det lykkedes dig at overtale dem, ellers må du “true” dem med at de skal finde 24 gaver til en af deres søskende og selv pakke dem ind, så kan det jo være de kan se det fornuftige i 4 stk gaver i stedet for..Pøj pøj..;D

    • Kong Mor 8. september 2011 hos 16:18 #

      DET var ellers noget af en trussel. De ville falde døde om – selvom de godt nok altid giver hinanden gode gaver til jul og fødselsdag.

      Nu må vi se hvor standhaftig jeg er! 😉

  5. Lone 8. september 2011 hos 11:31 #

    Du er på hårdt arbejder.
    Jeg valgte heldigvis fra starten af at give adventsgaver. Men det resultat at min svigerinder er overbevist om at jeg er verdens største ravnemor.
    Det må jeg lære at leve med :o)

    • Kong Mor 8. september 2011 hos 16:19 #

      Stærkt gjort af dig!!
      Nu har jeg ingen til at fortælle mig hvordan jeg skulle gøre – så jeg gjorde som jeg helt selv ville!

      Desværre satte det så målet en anelse højt 😉

  6. Inge 8. september 2011 hos 14:31 #

    Mon ikke du skulle trække “kongen bestemmer” kortet.. 🙂 og gå til advents gaver og chokolade julekalender til alle 4.. Det ville jeg gøre.
    Hvad med også at indføre advents gaver til kongen og first man.. Sikke en pakkefest I kunne have sammen med søndags kagen.
    96 små gaver der skal findes på, købes, pakkes ind, hænges op det rigtige sted… pyhhhh jeg er grædefærdig bare ved tanken.

    • Kong Mor 8. september 2011 hos 16:21 #

      JO men de der 96 – det nåede jeg at praktisere i 3 år.. Det var RET hårdt.
      😉

      Det værste var at pakke ind.. First Man får naturligvis også adventskalender! Konger gør ikke altid..

  7. Annette 8. september 2011 hos 18:05 #

    Mine unger får også adventskalender. Det er en beslutning de er helt uden indflydelse på. Tilgengæld får de 3 gaver hver søndag. 1 fra os, 1 fra mine forældre og 1 fra svigerforældrene. Og det fungere fint for ungerne 🙂
    Dog havde jeg sidste år også lavet 24 små gaver til ældstebarnet som var på efterskole. Det har jeg også tænkt mig at gøre når mellembarnet skal afsted.
    Bortset fra indpakningen er det win-win synes jeg. Jeg køber glad en masse gaver, og ungerne åbner glad lige så mange.

    • Kong Mor 8. september 2011 hos 21:11 #

      ELSKER altså din humor!!!!

      Det lyder som en okay pakke-løsning I har fået lavet jer der. Det må jeg overveje.
      Selvom de 3 pakker måtte nok komme fra os selv.

  8. Ellen 8. september 2011 hos 22:37 #

    Vil lige tilføje, at da C som 20-årig flyttede hjemmefra efter flere år med adventsgaver, fik hun igen pakkekalender. Hun boede i ejerlejlighed og skulle leve af en elevløn, så pengene var små. Hendes pakkekalender indeholdt bl.a. sæbe, tandpasta, en pakke ris, en dåse tomater, en pose kaffe, en pose te, en deodorant, en creme… osv.osv… alt det, der skal til, men som det var svært at få råd til. Det var den dyreste pakkekalender ever, men det var også den, der blev sat allerstørst pris på 🙂
    Det blev kun til denne ene meget-voksen-pakkekalender, for kort tid efter flyttede hun til England. Hun blev stadig hjulpet lidt, men nu på en anden måde.

  9. The Blogless Sister 11. september 2011 hos 20:55 #

    Min mor var jättedårlig til det med pakkekalendere. Hun svingede sig engang op til en halvhjertet adventskalender, men det var sådan set det… Til gengæld har der altid, natten mellem 23. og 24. december, indfundet sig en nisse som har fyldt en julesok med masser af gode gaver, som man kunne få den laaaaange juleaftensdag til at gå med. Ren magi (der holder til børnene har passeret de 30….) – men måske lovlig sent at introducere ?

    ps – husk at julen kommer tidligt i år, så du må hellere være i god tid 🙂

    • Kong Mor 11. september 2011 hos 22:17 #

      hææ – ja julen kommer tidligt! Det har vi to jo aftalt!! 😉 Så jeg må i gang!

      Jeg har aldrig fået pakkekalender som barn – og har ikke taget skade – selvom det havde været sjovt at prøve. Og så er alle gave-indslag i ens liv aldrig for sent at introducere 😉

Skriv noget - så bliver jeg SÅ glad!!

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: