Wannabe madblogger

9 sep

SÅ – nu prøver jeg igen. Man skal aldrig give op!

Jeg lovede – det var vist Kirsten Nordbo – at komme med nogle madplaner – hvis ikke det var hende, var det nok en anden. I hvert fald var der altså nogen som gerne ville vide hvad vi fik at spise.

Bare så I ikke tror, at jeg hælder madplaner ud over hele nettet, sådan uden grund!

Men altså – jeg fandt ud af noget smart. Og billigt – nok mest billigt – ej, det er altså også smart. og helt i “Stop Mad Spild”-ånd! Eller hvad det nu hedder.

Og nu skal I ikke komme og sige at det vidste I da godt. Jeg er spritny udi dette madplanlægning og køleskab-uden-rester eksperiment. Og jeg smider bare ikke mad ud mere!

Fordi jeg har været så smart, at mase en ret ind, sådan ca. hver 3.die dag – der kan bruges som kamuflage (hold OP det ser dumt ud på dansk.. hvorfor skal det ikke være ”ou” i stedet for ”u”?) – nå men, der kan bruges som kamUflage til de rester der måtte være fra dagen før.

Og det gør at jeg ikke har nogen rester jeg skal smide ud!

Eksempel:

Mandag: Paupiettes + Couscous

Tirsdag: Fiskefilet + pasta + bønner

Onsdag: Hachis parmentier (kødsauce lavet af rester)

Torsdag: Quiches + salat

Fredag: Kylling + ovnkartofler

Lørdag: Madpandekager (rester + grøntsager)

Søndag: Risengrød

 

Mandag: Hjemmelavede burgere + ovnkartofler

Tirsdag: Piroger (rester som fyld) grøntsager

Onsdag: Omelet + salat

Torsdag: Kyllingeret + ris

Fredag: Sufrito + bønner

Lørdag: Pizza (alm fyld + rester)

Søndag: Pasta med sauce af rester

Pizza, madtærter, kødsauce, piroger, madpandekager – kan alt sammen bruges med rester. Salat kan også nogen gange bruges med rester – bare plot en klat rest-ris i!

Jeg køber lidt af det der normalt skal i alle de der retter – så der er noget at lave mad af i tilfælde af at der ikke er nogen rester, naturligvis. Hvis der er rester, så ryger de bare med i puljen!

Helt ærligt ER jeg ikke bare super klog?? Og jeg gider som sagt overhovedet ikke høre om at folk har tænkt på dette her før..

Nå – men så, velbekomme!!

26 kommentarer til “Wannabe madblogger”

  1. overleveren 9. september 2011 hos 06:42 #

    Det ser ud til at være nogle fantastiske planer med den charmerende feature; at de kan bringes til at fungere i praksis.. Godt arbejde.

    • Kong Mor 10. september 2011 hos 12:51 #

      Jeg er selv ret forbløffet over hvor godt det fungerer. Man skal jo bare huske at lave madplanerne!
      Jeg skriver dem ned og hænger dem op – så slipper jeg også for “Moaaaaar, hvad skal vi ha til middag” 😉

  2. Inge 9. september 2011 hos 06:44 #

    Du er totalt SUPER KLOG, er helt sikker på det er en genial nyopfindelse du har barslet med her.. Madplaner.. genialt og så med indlagte restedage.. 😉
    Gid jeg var så struktureret.. Har tidligere prøvet at lave den slags planer.. Nå nej det kan jeg jo ikke have, når det er så banebrydende nyt.. Nå men alligevel, jeg prøvede, det virkede i mindre end 3 uger, og det var bare så nemt at handle ind.. Ved ikke hvorfor det ikke virker her i huset, men vi røg hurtigt tilbage i det samme “Hvad skal vi spise i dag” og hvem giver lige køre ud og handle ind..
    Du må have en dejlig weekend.

    • Kong Mor 10. september 2011 hos 12:52 #

      Madplanerne var jo ikke nye – men det med indlagt rest-kamUflagedage var vist.. lidt.. for mig i hvert fald.

      Når First Man og jeg engang bliver alene – så ender vi nok også uden madplaner igen 😉

  3. Ellen 9. september 2011 hos 07:54 #

    Du er meget klog – det har vi da hele tiden vidst 🙂
    Det er en læringsproces, du er i gang med, og den ser ud til at lykkes for dig.
    Jeg har det desværre lidt som Inge, bortset fra, at det hos os hedder ‘jeg’ og ikke ‘vi’, når talen kommer på madlavning.
    Rester er jeg dog god til at få brugt – det hele er bare meget planløst… jeg har store tanker om ændringer, når jeg bliver pensionist engang…

    • Kong Mor 10. september 2011 hos 12:52 #

      Orv tak Ellen – vidste jeg kunne regne med dig!

  4. Susanne 9. september 2011 hos 07:57 #

    Jeg har sat nogle krydser. Der er dage, hvor jeg lige kunne tænke mig at kigge forbi 🙂

    Det ser godt ud. Jeg gør meget for at få brugt rester og ikke smide ud. Madplaner lever i perioder. Lige nu slet ikke. Til gengæld har jeg et godt basislager og handler derfor som regel kun 1 gang ugentlig.

    Nyd din fredag….

    • Kong Mor 10. september 2011 hos 12:54 #

      Du er velkommen – hvis der er noget du vil have opskrifter på – siger du til!!
      Jeg prøver også at handle 1 x pr uge – men jeg har et ret lille køleskab – så jeg kan ikke have alt det mælk der drikkes på en hel uge!
      Det bliver måske til 2-3 gange på 2 uger. Til at overskue!

  5. Madame 9. september 2011 hos 08:43 #

    Det er en rigtig fin plan – her forsøger vi også at bruge alle rester, og jeg kalder det for ‘rullende menu’ 🙂 Det, der eventuelt bliver til overs, genopstår i ny forklædning.

    • Kong Mor 10. september 2011 hos 12:54 #

      Det var et godt ord – rullende menu! 😉

  6. Bettina Holst 9. september 2011 hos 09:03 #

    Så struktureret bliver jeg bare aldrig. Jamen det gør jeg bare ikke. Vil ellers gerne. Fine fine madplaner iøvrigt. Hvad hulan er Paupiettes ?. Ha´ en forrygende fredag 🙂

  7. Lene 9. september 2011 hos 09:13 #

    Hvor forsvandt min kommentar hen? Nå men jeg gentager bare igen, at jeg bukker mig dybt i støvet for Deres Majestæt, De er klog, genial og hittepåsom. Pauviette ved jeg nu hvad er, jeg googlede det, det samme med sufrito 🙂 Jeg har det som Ellen og Inge, gad godt at have det som Dem, Deres Majestæt, men glæd Dem til De og gemalen bliver ene, så kan man nøjes med to regulære maddage, resten er restedage 🙂

  8. helleq 9. september 2011 hos 10:44 #

    Uuuuh, der har du virkeligt opfundet den dybe tallerken – eller den flade…

    Jeg har vist også lige haft den oppe at vende, den med madspild, og for første gang i mange år, er vi nået til restespisning. Det er stort hos os, da børnene altid har vrænget på næsen af de der rester, med mindre jeg omformede dem til ukendelighed. Og med fem i huset, så fandtes rester i øvrigt meget sjældent.

    Nu hvor vi kun er tre i huset, er det lidt anderledes, og deciderede gentagelser kan forekomme…. Ellers er det også omformninger til pizza, tærter, pier osv.

    God fornøjelse med dit projekt 🙂

    • Kong Mor 10. september 2011 hos 13:00 #

      Vi er jo seks i huset og der er meget tit rester – fordi deres appetit svinger en del – og det er ikke til at vide om der er 3 kammerater på besøg også.
      Men det går faktisk godt! 🙂

  9. Kirsten 9. september 2011 hos 10:49 #

    Se sådan nogen bloggere kan jeg lide!!
    Og tro det eller ej, jeg er faktiskogså ved at lave en madplan til at smække på bloggen – jeg sidder fast fordi jeg tror at jeg også skal komme med opskrifter og billeder……Kan være jeg skal revidere opgaven og bare se at komme ude med dem og så kan der jo komme opskrifter hvis der er efterspørgsel 😉
    Det er dejligt at møde folk der har samme forhold til sproget som jeg, man skriver helt absolut camouflage in min ordbog – undskyld nydansk ordbog……

    • Kong Mor 10. september 2011 hos 13:01 #

      😉 jamen tak!

      Glæder mig til at se dine madplaner – kan være man kan bytte og lade sig inspirere?
      Billeder kommer hvis de er der – opskrifter ligeså – maden skal vi jo have alligevel!
      Camoufleret eller ej 😉

  10. Selina - Stop Spild Af Mad 9. september 2011 hos 11:57 #

    Alt i “Stop Mad Spild”-ånd kan vi godt lide!

    Super gode tips – hvor er det bare godt at se at der bliver mere fokus på madspild. Det er vi meget glade for.

    KH
    Selina

    • Kong Mor 10. september 2011 hos 13:03 #

      Tak skal du have Selina,

      Det sjoveste er at min madplan fungerer!
      Jeg skal lige have fundet ud af hvordan jeg får sat dit logo ud i siden.
      🙂

  11. Selina - Stop Spild Af Mad 9. september 2011 hos 11:58 #

    Aaargh der skulle stå:

    “Super gode tips”

    (jeg er lidt ordblind…)

  12. Benedikte 9. september 2011 hos 14:21 #

    Du Er klog! Helt utroligt klog!!
    Og den der risengrød!! Æih, hvor jeg lige kunne bruge en skål… uhm…

    • Kong Mor 10. september 2011 hos 13:04 #

      Åhh ja – jeg kender det godt – man kan gå helt bananas over det mad man ikke lige kan få 😉

      Og ja- jeg er SÅ klog 😉

  13. pernille 11. september 2011 hos 12:51 #

    Indiske karyer funger også rigtigt godt med restekød.

    • Kong Mor 11. september 2011 hos 20:22 #

      Det er rigtigt – det tænkte jeg slet ikke på – tak for idéen!

Skriv noget - så bliver jeg SÅ glad!!

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: