For 10 år siden.. Lige nu..
Det er en af den slags dage hvor ALLE kan huske hvor de var, og hvad de lavede.
Jeg troede, med hænderne på min gravide mave, i de første ubegribelige minutter, at det var en film. Det måtte være en film, det kunne ikke være sandt.
Jeg kommer ofte til at tænke på de mennesker som fik det sidste fly til at forulykke på en mark i stedet for midt i en anden menneskemængde.
Ganske almindelige mennesker som vidste at det var slut på den ene eller anden måde. Men når de nu skulle herfra – kunne de ligeså godt gøre det, efter min mening, heltemodigt.
Mange er ofte feje når der sker noget – vi vender hovedet væk og vil ikke kendes ved det, ikke tage stilling, for tænk nu hvis vi selv kunne komme galt afsted..
Men disse mennesker tog kampen op mod nogle ækle, ynkelige og modbydelige terrorister.
De tog skæbnen i deres egne hænder.
Jeg synes det var flot gjort, og jeg håber at jeg havde haft modet til at gøre som dem.
Kong Mor - med vilje 
Ja dagen i dag for 10 år siden står mejslet i mange mennesker hukommelse.. Vi var ude og sejle i nærheden af en lille græsk ø, og hørte først om det dagen efter, da vi gik ind på en netcafe for at tjekke mail.. Jeg troede og frygtede at 3. verdenskrig ville bryde ud.
Jeg tror det er svært at vide hvordan man vil reagere i en så frygtelig situation, nogle går i panik, nogle flygter, nogle fortrænger og nogle handler uden at tænke på egen fare.
Jeg tror heller ikke man helt ved hvordan man vil reagere. Jeg håber jeg vil reagere til alles bedste og ikke som en fej kujon.
Jeg var også temmelig gravid, da det skete. Hørte det i bilradio’en, og troede, at jeg havde ramt en kanal med en fiktiv udsendelse.
Indtil jeg kom hjem og så tårnene på tv.
I dag har jeg måtte prøve på at forklare en knap 10 årig om, hvorfor det skete. Det er svært, når man egentlig ikke selv forstår, hvordan et menneske kan gøre noget så forfærdeligt..
I dag er det vist tid til eftertanke – og tid til at kramme dem, som man holder af.
Ja hvis man kan bruge dagen idag til eftertanke og til at kramme – så er det vist det bedste man kan gøre.
Måtte det aldrig ske igen