Idoler på piedestaler

12 sep

Jeg har altid elsket at have idoler – sådan nogle spændende mennesker som jeg må se op til. Ganske uden beregning. Altså, man kan jo bare lade være med at investere i al deres merchandising. Men det er da rart at have folk man kan se op til, og som man kan identificere sig en lille smule med. Sådan nogle som ikke har bumser på plakaterne, eller svedige hænder når de siger goddag.

Sådan nogen som altid gør det rigtige i bøgerne, så man kan tro på at der findes noget som er perfekt.

Jeg må have den største samling ABBA skrammel (til min store fortrydelse kan jeg ikke vende det første B om..) der endnu findes. Okay så måske ikke, for jeg var ikke ret rig som 6årig. Og ja, jeg ville også være den lyshårede.

At være ABBA fan for 6årige mig, begrænsede sig derfor lidt til plakater i Sølvpil og Ung Nu, og optagede kassetter fra radioen, hvor jeg med stor omhu knækkede de der dimser, så jeg ikke at vanvare kom til at optage noget andet ovenpå mine elskede ABBA sange.

Stor var skuffelsen, når Michael Juul Sørensen i Hej P3 eller Tom McEwan til noget andet radio noget lørdag morgen, dristede sig til at tale, mens musikken stadig spillede – det var bare så tarveligt.

Næsten ligeså tarveligt som det faktum at ABBA stoppede længe før jeg var gammel nok, til overhovedet at komme til koncert med dem. Men jeg så da deres film i biografen, med min mors veninde – min mor orkede vist ikke mere ABBA.

Hvis de engang tager sig sammen og begynder at tale sammen igen, og laver en sidste lillebitte koncert med dygtigt playback, så skal jeg med!

Nå, så var der Madonna. Der på Herning pløjemark blev jeg lige 17 igen – sammen med Linda. Vi var iført lyserøde cowboyhatte med bling.

Det var heldigvis ikke den samme koncert anmelderne så – for vi kunne nemlig  rigtigt godt lide koncerten – men de stod naturligvis heller ikke oppe foran, som vi gjorde.

Næ, de sad på deres VIP pladser allerbagerst – sådan lidt kejserens nye klæder-agtige – så fine at de ikke behøvede at høre noget, for at gå til koncert. Men det måtte de jo om.

I hvert fald vil Linda være Madonna i sit næste liv, jeg nøjes bare med at blive Madonna når jeg bliver stor – for hun er da sej.. Eller var.. Hun er efterhånden lidt flosset i kanten.

Men altså der var også de andre – efter ABBA – for selvom jeg blev ældre og tog til Paris – skulle jeg stadig have mine idoler. Jeg lavede dog ikke så meget andet i min fritid, end at læse. En dag forærede en ven mig ”Nattens Kys” – fordi den handlede blandt andet om en som hed Stine der tog til Paris. Det kunne jeg jo særdeles godt forholde mig til – og så blev jeg Hanne Vibeke Holst fan.

Efter et besøg hjemme, plyndrede jeg min mormors bogreol – kun lidt – og blev derefter Suzanne Brøgger fan.

Derfor var jeg fyr og flamme da min mor for et par år siden, fortalte om en foredragsrække på Vartov, med begge disse mine idoler gennem mange år.

Hanne Vibeke Holst holdt sit foredrag om Grundtvig – og jeg sad helt stille på anden række, med min bog i hånden. Da det var slut gik jeg med klamme håndflader hen, og ventede pænt, for at få hendes autograf – nårh nej, det hedder ikke autografer når man er voksen – så får man i stedet sin bog signeret. Hvorom alting er, rødmende og stammende som en teenager fik jeg autografsignaturen i min bog, og var himmel henrykt.

Da jeg derimod skulle høre Suzanne Brøgger, i samme foredragsrække, gik jeg helt i stå. Åndeløs sad jeg bare og stirrede på hende. Jeg ved ikke hvad jeg havde regnet med – jeg troede faktisk hun sad inde i et fint vitrineskab og ikke sådan rigtigt fandtes, kun blev taget frem engang imellem ved særlige lejligheder. At hun var helt levende – havde jeg i hvert fald ikke regnet med.

Men nu trænger jeg til nogle nye idoler som kan holde Hanne Vibeke med selskab. Der sker jo ikke rigtigt så fantastisk meget, hverken for ABBA, Madonna eller Brøgger. I hvert fald ikke som når helt til Normandiet.

Jeg har nogle forskellige i tankerne: Svampebob er faktisk et ret godt bud med sit firkantede look. Eller måske Brødrene Price, deres look er sådan lidt mere rundt i det.

Der er jo selvfølgelig også Gaddafi, men hans look er væk – for de kan ikke finde ham.

Må i tænkeboks.

Reklamer

16 kommentarer to “Idoler på piedestaler”

  1. Ellen 12. september 2011 hos 08:01 #

    Jeg kan godt se, at det kan være svært at finde sig et troværdigt idol i dag… behøver det at være en berømthed? Kan det ikke være f.eks. din mor? Eller en anden, som ikke så mange andre end du kender, men som du beundrer dybt?
    Det kan selvfølgelig så være, at terminologien går fløjten, for så hedder det nok ikke et idol mere, men bare et forbillede 😉

    • Kong Mor 12. september 2011 hos 22:01 #

      Altså jeg holder RIGTIGT meget af min mor – men derfra og så til idol..
      😉

  2. Marianne 12. september 2011 hos 09:00 #

    Aj, jeg var også vild med ABBA og Sølvpil og … og… P3’s eftermiddagsprogrammer – men ikke når de snakkede ind over musikken. Tak for turen tilbage 🙂

    • Kong Mor 12. september 2011 hos 22:01 #

      Dejligt at høre! Jeg troede jeg var den eneste der ku huske Sølvpil!

  3. overleveren 12. september 2011 hos 15:15 #

    Tak for ungdommen tur retur turen.. Du må finde flere idoler at beundre.. Kan du ikke beundre nogen for noget og andre for andet så du slipper beundre bare én for alt.. De er jo osse kun mennesker…

    • Kong Mor 12. september 2011 hos 22:02 #

      Ja – jeg ved godt de kun er mennesker – men det kan heldigvis ikke ses på plakaterne 😉

  4. Lene 12. september 2011 hos 15:41 #

    Og jeg er ældre end dig kan jeg se, for ABBA kom frem lige før jeg blev student 😉
    Jeg har vist ingen idoler, jeg må da have haft nogen en gang, men jeg har mange forbilleder, så mange at de af og til får mig til at banke mig selv oven i hovedet med alt det jeg ikke kan 🙂 Jeg øver mig i at se på alt det jeg kan.

    • Kong Mor 12. september 2011 hos 22:04 #

      Okay.. Men det gør ikke noget 😉
      Jeg leder ikke efter et idol fordi jeg ikke er god nok – men fordi det er sjovt at drømme!

  5. Stegemüller 12. september 2011 hos 19:14 #

    Det er sjovt, at det hedder autograf, hvis det er i alt andet end bøger.
    Jeg var også vild med ABBA siden 1977, hvor jeg fik min første rejsegrammofon og LP’en Arrival. Jeg var da i konfimrationsalderen – så jeg åbenbart også en tand ældre end dig.

    • Kong Mor 12. september 2011 hos 22:06 #

      I 1977 var jeg 7.. 😉 så lidt ældre er du da! Men ikke meget!
      Det ses ikke så meget jo ældre man blir’.
      Arrival – med helikopter på!

  6. Mille 12. september 2011 hos 21:24 #

    Ikke brødrene Price, vel? Særligt den yngste spiser så grimt.

    Og så bliver jeg jo lige nødt til at fortælle, at jeg på min ferie var forbi Madonnas hjem. Hun var der desværre ikke. Jeg spurgte godt nok ikke den bredskuldrede dørmand, men det stod i sladderbaladene, at hun var på ferie, og de taler jo altid sandt.

    Så var det lidt sjovere, da jeg kom forbi John Kerrys hjem, hvor man kunne kigge ind gennem vinduerne. Men altså, han er jo ikke ligefrem popstjerne, og politikere er bare ikke nær så spændende, selvom de bor pænt.

    • Kong Mor 12. september 2011 hos 22:16 #

      Nu har jeg heldigvis ikke set dem spise – de der Price.

      Er nød til at indrømme at jeg er ret misundelig på det der hus-kiggeri.
      Ikke hos politikeren – sådan nogle – også Amerika’aaske og højt på strå kender jeg selv! 🙂
      Og nej de er ikke ligeså spændende!

  7. Susanne 13. september 2011 hos 05:35 #

    Vi var 3 piger, der sang ABBA i hårbørsterne, den ene var naturligt lyshåret, så hun endte altid med at få sin vilje. Vores hårbørste ABBA havde vidst ikke nogen mandlige medlemmer.
    Det må have været i de tidlige skoleår. Da jeg blev konfirmeret var the one and only Kim Wilde. Jeg tror at kasettebåndet ligger på loftet i en kasse.

    • Kong Mor 13. september 2011 hos 07:39 #

      Ja det kom lidt an på hvem man svingede hårbørsterne med. Hvis det var sammen med min Kusine som havde langt mørkt hår, så skulle jeg være Agnetha fordi jeg havde lysest hår.
      Var det derimod veninden fra huset overfor – så blev jeg Frida for veninden var meget lyshåret..
      Nok derfor jeg får super points i singstar 🙂

      Kim WIlde og jeg..(Hende glemte jeg at nævne) Ja VI har jo for eks fødselsdag samme dag. Det tæller den slags!! Mand hvor ville jeg gerne klippes som en svensker og rende rundt i for store sweatre.. Dengang altså..

  8. jensdrejer 13. september 2011 hos 13:53 #

    Jeg har været Suzanne Brøgger fan, men lige pt er jeg lidt usikker. Det er mit indtryk, at hun er ved at blive en smule snerpet og reaktionær.

    Jeg har vist aldrig rigtig haft nogle idoler på samme måde som dig, men det nærmeste jeg kommer er vist Virginia Woolf. 😀

    • Kong Mor 13. september 2011 hos 22:23 #

      Deler helt mening i forb. m V.Wolf – hun er da fantastisk.

      Jeg ved heller ikke helt med Suzanne – hun siger ikke så meget mere.

Skriv noget - så bliver jeg SÅ glad!!

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: