Vi kan jo altid snakke om vejret..

13 sep

NU er det altså lige nok. Blev der sagt.

Normandiet er grønt.. Danmark er meget grønt – hele Europa er grønt. Hvad er det lige der sker for meteorologerne? For det kan da umuligt være vejrets skyld.

Jeg har oplevet mere regn de sidste 2 måneder end i hele resten af mit liv. Den del jeg har levet altså.. Det er muligvis løgn men det føles sådan.

Jeg mangler sol i den grad. Jeg visner.. Nårh nej.. Jeg drukner. Og hvor er Noahs ark henne – så jeg kan få en sejltur på bølgen grå indtil vi aner solstrejf igen??

Jeg fryser også. Har simpelthen taget sokker på, allerede her, flere måneder inden jeg plejer at lægge ballerinaskoene væk og iføre mig sokker og varme sko – med snørebånd. Det varer heller ikke længe inden undertrøjen bliver gravet frem fra gemmerne.

Numsevarmeren har endda været tændt – indtil flere gange!

Mit varmetæppe er også taget i brug – jeg fik de ondeste forfrysninger da jeg kravlede ned i sengen i sidste uge – så nu indtager jeg ikke min plads under dynen uden at sikre mig at den er forvarmet.

Men vi kunne naturligvis godt tænde for varmen. Jeg er bare lidt for nærig – det er for pokker kun midt i september.. Det er bare ikke okay.

Prinsessen er allerede begyndt at få ondt i halsen. Så der skal snart laves et raid hos en vitaminpusher, så vi kan få fyldt depoterne op, inden vi alle sammen bukker under, inficerede med skørbug og byldepest.

Eller forkølelse. Jeg får nemlig altid den mandlige version af forkølelser. Også selvom jeg ikke har noget der dingler.. I hvert fald ikke lige der.

Det gode ved det der våde, klamme og kolde vejr, er derimod, at det ligefrem skriger på hjemmebagte boller og varm kakao.

Intet er så galt at det ikke er godt for noget.. Men det ville altså ikke gøre noget, hvis det også holdt op med at regne.

24 kommentarer til “Vi kan jo altid snakke om vejret..”

  1. Jørgen 13. september 2011 hos 06:52 #

    Det er åbenbart også en noget våd sommer i Normandiet i år også. Det er vel ellers ikke unormalt at det regner på de kanter, men overdrivelse er ikke sagen. Og regnen har dog overdrevet noget så gevaldigt i 2011.
    Her har vi tændt en smule for varmen – for at mindske fugtigheden i huset, men tidspunktet er nu også det sædvanlige fordi solen ikke længere kan varme det ordentligt op.
    Spændende hvad vi skal klage over af vejrbesværligheder til næste år.

    • Kong Mor 13. september 2011 hos 22:29 #

      Så længe vejret er der – har vil altid noget at snakke om.
      Sidste år ventede vi til midt i oktober med at varme op!!

  2. amarillen 13. september 2011 hos 07:38 #

    Jeg kunne ikke være mere enig..!!

    • Kong Mor 13. september 2011 hos 22:30 #

      😉 Det var dejligt at høre

  3. Inge 13. september 2011 hos 07:58 #

    Ja lad os tale om vejret, det har vi jo ikke gjort ret meget i sommer, kan man kalde de sidste måneder for sommer..? 😉
    Vi har haft ild i brændeovnen nogle gange, varmen er tændt i badeværelsesgulvet, strømper er begyndt at dukke op i vasketøjskurven.. Jeg vil have varme, sol og sensommer..

    • Kong Mor 13. september 2011 hos 22:30 #

      Der har overhovedet ikke været nogen sommer. Jo engang i april..

      Vil også have varme.. NU

  4. Ellen 13. september 2011 hos 08:03 #

    Så sku’ du bare se vejret her i dag lige uden for mit vindue! Stormende kuling. Intet mindre.
    Men jeg har stadig bare tæer, og jeg har endnu ikke haft varme i sengen. Kunstig, altså 😉
    2011 har været ret spøjs rent vejrmæssigt.

    • Kong Mor 13. september 2011 hos 22:31 #

      Ja det har faktisk været et sært år.
      Lad os håbe næste år bliver bedre!

  5. Rejen 13. september 2011 hos 08:39 #

    Vejret kan man altid snakke om, og der har været rigeligt at tale om i denne sommer (host host)..Jeg håber at vi kan få et dejligt efterår uden for meget regn og blæst, men lige nu tyder det ikke på godt vejr, det blæser halve pelikaner, og ja æv for sokker det er nu så meget dejligere med bare tæer..;D

    • Kong Mor 13. september 2011 hos 22:31 #

      Bare lidt lun sensommer med sol – mere beder jeg ikke om..

  6. Kirsten 13. september 2011 hos 09:16 #

    Jeg må jo indrømme at sommeren i Finland har været helt fantastisk varm og lækker (for andet år i træk – sagt med lille forsigtig stemme) OG at jeg stadig går med bare fødder i skoene…..hvilket er helt uhørt da jeg altid har kolde fødder. Dog er vi ved at regne væk i disse dage, så det holder nok ikke længe. Og bladene er gyldne og falder af træerne. Er vist også blevet set derhjemme med et par strømper på en enkelt gang.
    Men jeg kender alt for godt de der middelhavshuse – fodkolde maramorgulve der bliver iskolde så snart temperaturen ryger ned under 20 grader, utætte vinduer og klam luft…….lever det hver vinter i Israel. Og hader det.
    Selvfølgelig er det for tidligt at tænde for varmen (og for dyrt!!), det er jo kun september så jeg forstår godt at du værgrer dig ved at give efter. På den anden side, du er hjemme hele dagen og så kan du jo ikke fungere hvis du fryser. Men ved du at en rask løbetur giver varmen hele dagen….? 😉

    • Kong Mor 13. september 2011 hos 22:33 #

      Jamen det er fint deroppe nordpå..Nyd I jeres somre – det fortjener I med de der everlasting vintre!!!

      Det er et FULDSTÆNDIGT uisoleret hus.. Og afsindigt koldt om vinteren.

      Se og så kommer du igen der med dit løberi.. Jeg løber op til postkassen – det må være nok. Min osteopat har sagt jeg skal cykle først.. Og den står i Danmark.. Svært 😉

  7. Madame 13. september 2011 hos 12:46 #

    Jeg mindes endnu den endeløse is- sne- og frostvinter, vi havde fra november til marts. Så hvis meteorologerne vil garantere, at den ikke gentager sig, lover jeg ikke at klage over lidt sommerregn 🙂

    • Kong Mor 13. september 2011 hos 22:35 #

      Jeg har hørt vi får en tur til.. Om vi så kan stole på det – aner jeg jo ikke.
      Noget med 3 isvintre havde de også under 2.verdenskrig. sådan en eller anden cyklus. men SÅ skulle det blive en varm sommer..
      Siger de.

  8. jensdrejer 13. september 2011 hos 13:45 #

    Jeg har også fundet både de tykke trøjer og vinterdynen frem…. men jeg må indrømme at jeg nyder det. Der er igen varm suppe i gryderne og jeg er begyndt at tænde stearinlys om aftenen. Jeg elsker efterår…… 😀

    • Kong Mor 13. september 2011 hos 22:35 #

      Det ER altså ikke efterår endnu. Og suppe + sweatre er FOR TIDLIGT – hører du Jens – for tidligt..

  9. Susanne 13. september 2011 hos 16:46 #

    Hyggesokkerne er hoppet ud af skabet her, og der er gang i et par på strikkepindene. I heftige farver naturligvis.
    Jeg vil rigtig gerne have mere sensommervarme. Det år familiens yngste blev født, var der noget der lignede hedebølge hele september. Det gad jeg godt lige nu.

    • Kong Mor 13. september 2011 hos 22:36 #

      Åhh ja – bare det var.
      Men det er det ikke.

      Jeg strikker også – et nyt halstørklæde til Prinsessen.. Farverne? Lyserød naturligvis.

  10. Pia 13. september 2011 hos 19:27 #

    Jeg har også fundet strømper frem før tid. Det regner og stormer her så hindbær og nødder flyver af buskene og rundt i haven 🙂
    Gulvvarmen på badeværelset har slet ikke være slukket i år. Vinterdynen har jeg slet ikke tænkt på endnu, der er rigeligt varmt i soveværelset, selvom Allan mener han er ved at blæse ud af sengen, for vinduet står ALTID åbent 🙂

    • Kong Mor 13. september 2011 hos 22:37 #

      Brrrr – frisk luft er godt – men sengen skal altså varmes op først.

  11. Benedikte 13. september 2011 hos 19:51 #

    Regnvejr er hyggeligt. I en begrænset periode. Man kan også blive træt af boller og kakao 😦

    • Kong Mor 13. september 2011 hos 22:38 #

      Det er så rigtigt nok! Men man kan naturligvis også spise boller i solskin! Det er altså okay med mig!

  12. Anette 13. september 2011 hos 22:06 #

    Ja det har godt nok været en sørgelig sommer. Jeg har lige været 4 dage i Istanbuls sol og det var en brat overgang at komme hjem til efteråret i Danmark. ØV
    Men det er hyggeligt at tænde stearinlysene og hygge i stuerne.
    KH Anette

    • Kong Mor 13. september 2011 hos 22:39 #

      Det der gider jeg slet ikke at høre om.. Istanbul..

      Og ja hygge er da meget godt – må jeg be’ om noget sol i stedet for!!
      Hygge kan vente til engang det bliver jul lige om lidt.

Skriv noget - så bliver jeg SÅ glad!!

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: