Valg

15 sep

Nu er der valg og gudskelov for det. Ikke så meget fordi det er spændende – for bevares – vel er det spændende, men ændringerne bliver nok ikke så store i Danmark, hvad enten det er den ene eller den anden som får flest points.

Det er mere folks opførsel – det er nærmest amerikanske tilstande og jeg væmmes ved folks mudderkastning. Fra begge – eller alle – lejre – for der er godt nok blevet kylet et par kokasser igennem æteren.

Medierne har gjort deres, med taletid til alle – som for det meste er blevet brugt til at svine hinanden til.

Et af de mindre kloge tiltag, var nogle klovnenæser i rød og blå, påklistret de forskellige valgplakater, som jeg stønnende tog mig til hovedet over, da Gårdmand Bjørn kom forbi.

Han forlangte at vide hvad det var, om der mon var cirkus på vej? Forklaringen gjorde ham tavs et par sekunder, så kom det ligeså tørt: ”Dem som har gjort det – er det ikke den slags som siger tissemand og så griner af det?”

Imponeret af min søns menneskesyn, kunne jeg kun nikke.

Jeg gad godt nok ikke vinde et valg på at nedgøre andre – jeg ville da langt hellere vinde fordi mine argumenter var bedre. Men jeg har kunnet konstatere, at dette ikke er et synspunkt jeg deler med ret mange politikere.

Det er faktisk trist, for med 80-90 % af en befolkning der rent faktisk mener at de bør vandre til stemmeurnen, skulle man tro at tonen kunne være bare lidt mere respektfuld.

I alle de mange år hvor jeg har boet i udlandet, har jeg jo ikke stemt. Jeg må naturligvis ikke stemme i Danmark fordi jeg ikke bor der, men jeg må heller ikke stemme i Frankrig – hvor jeg bor – fordi Danmark ikke accepterer dobbelt statsborgerskab.

Derfor var det med ærefrygt og stolthed at jeg med mit stemmekort i hånden gik ned på kroen for at stemme, da der var valg første gang efter vi var flyttet tilbage til Danmark.

Jeg har taget børnene med hver gang, og fortalt dem hvor stolte vi skulle være over at bo i et land hvor der overhovedet var mulighed for at have et valg, at man overhovedet måtte stemme, endda også hvis man var kvinde.

At man kan tale med politikerne, hvis de da ikke lige er midt i en mudderkastning – undskyld – valgkamp!

Alt i alt, har det virket som en ufattelig lam valgkamp og jeg har endda kun set det som er på netaviser. Har været lykkeligt forskånet for endeløs afbryden og råben i munden på hinanden i diverse TVprogrammer.

Men det er ikke nok at slukke for netaviserne, eller i hvert fald filtrere hvad man slipper løs på sin skærm.

Facebook har været fuldstændig ulidelig i flere dage nu – folk hidser sig voldsomt op over hvad der virker som bagateller og lukker alle aggressionerne ud på – i bedste fald deres egne profiler, i værste fald – andres.

Jeg har heldigvis også et valg – jeg svarer igen med boykot – og holder mig helt og holdent væk fra Facebook hele dagen i dag.

Advertisements

26 kommentarer to “Valg”

  1. overleveren 15. september 2011 hos 06:48 #

    Tror måske at trætheden også skyldes at denne valg kamp har stået på så længe og at det er en masse opsparet energi der nu er blevet udløst.. Men rent faktisk synes jeg at det har været en fair fight denne gang. Ikke så meget svineri som jeg havde frygtet..

    Og så får jeg næsten dårlig samvittighed over at have skrevet et næsten politisk indlæg ovre hos mig igår…

    • Kong Mor 15. september 2011 hos 21:35 #

      Det kan nok have noget at gøre med det. Det er da godt at vi ikke skal høre på deres palaver i månedsvis – som for eks USA.

      Du skal ikke have dårlig samvittighed!!! 😉 Lov mig lige det..

  2. pernille 15. september 2011 hos 07:27 #

    Det var dog træls med dine agressive FB bekendte.
    Jeg har lige trawlet min igennem og kan faktisk kun se to person angreb.
    Helle T og Johanne bliver sammenlignet med Miss Sunshine. Og så et citat af en artikel som mener at Helle T gik amok med de 12 minutter. Samme fyr faktisk, men han skriver for det meste så sjovt at han er tilgivet.
    Der er nogle som syndes politikere generelt er for ringe… men dem tæller jeg ikke med.

    Skal så også indrømme at jeg har plastet min væg til med 5 grunde til at jeg ikke er i tvivl i dag (og ikke noget med personer der). Så måske er min tolerance tærskel anderledes end din.
    Anyways, du kan brevstemme hvis du har tænkt dig vende tilbage til DK og det ikke er over to år siden du er rejst ud.

    Kan du ikke også stemme til lokal og EU-valg?

    Glædelig valgdag.

    • Kong Mor 15. september 2011 hos 21:38 #

      Jeg kan stemme til kommunal valg og EU – men ikke til Præsident valg..

      Og ja – jeg har nogle FB bekendte som er gået i selvsving! Jeg har ikke noget imod at folk fortæller hvad de stemmer på – det er den der “HAHA i andre er dumme” attitude jeg er træt af!

  3. Ditte Fiberfryd 15. september 2011 hos 07:53 #

    Jeg har de sidste gange valgt ‘valget’ fra – altså ikke at stemme, for det mener jeg er en borger’pligt’, gør det med glæde og har ingen problemer med at tage stilling – men på tv og radio. Jeg mener ikke at det er politikerne, som uden tvivl alle, uanset holdninger, er dedikerede og arbejdsomme, der skal klandres for den kedelige tone. Derimod kører medierne (og mediebrugere) helt oppe i det hysteriske overdrev: Sendefladerne er plastret til med valg’sensationer’ og meningsmålinger døgnet rundt – det er ikke befordrende for en seriøs diskussion eller uddybende forklaringer. Så jeg nøjes med at tage stilling til det partierne har bedrevet de sidste mange år og så står det helt klart for mig hvor min stemme skal falde. Trist at du ikke får lov at give din stemme 😦
    Men ha’ en god valgdag alligevel 🙂

    • Kong Mor 15. september 2011 hos 21:42 #

      Rigtigt godt sagt Ditte – jeg synes også det er medierne som har den største “skyld” i dette cirkus – MEN når det er sagt skal man huske på at det jo er politikerne som accepterer deres reklamer.
      Som oftest går på alle de andres fejl og mangler – og i guder hvor er det irriterende.
      Det har været meget få som har holdt sig til at reklamere med deres program/budskab – istedet for at nedgøre modstanderen.

      Hvis bare man kunne nøjes med at høre de enkelte fortælle om deres visioner for landet/ verden – ville det være nemmere for mig at hitte hoved og hale i deres program!

  4. Ellen 15. september 2011 hos 07:59 #

    Ditte siger det så godt, så godt.
    Politikere skal måles på hvad de har præsteret op til valgkampen begynder, og jeg glæder mig til at kunne se tv igen, for det har jeg ikke gjort i en rum tid nu 🙂

    • Kong Mor 15. september 2011 hos 21:42 #

      Er helt enig! 🙂

  5. Madame 15. september 2011 hos 08:12 #

    Dittes får sagt det hele – jeg er fuldstændig enig i hendes kommentar. Ha’ en god valgdag, Stine, selv om du ikke kan stemme.

    • Kong Mor 15. september 2011 hos 21:43 #

      Utroligt så kloge vi er 😉 Bare det var os som bestemte!!

  6. Rikke 15. september 2011 hos 11:50 #

    Ved ikke om det føles anderledes når man ikke bor i DK, men jeg har det på samme måde vedr. folks facebook statement og har tidligere i dag bemærket på min status, at jeg bedre kunne lide de tider hvor valg var hemmelige.

    Den måde nogle af mine venner, bekendte og familiemedlemmer bekender deres kulør på er direkte vammel og jeg ville virkelig ønske at jeg ikke var vidne til det.

    Så derfor holder jeg mig også fra facebook den næste tid.

    • Kong Mor 15. september 2011 hos 21:45 #

      Det kan meget vel være – selvom jeg har en FB-bekendt som bor i Danmark og som simpelthen har slettet nogle fordi de var SÅ træls at læse..

      Men måske får vi ikke det hele med.. Så det er nok sværere at relatere til.

  7. Påskeharen 15. september 2011 hos 12:10 #

    Ja, jeg glæder mig også usigeligt til at få de sociale medier tilbage.

    • Kong Mor 15. september 2011 hos 21:46 #

      Verden er også andet – og det glemmer nogen i kampens hede!

  8. Bettina Holst 15. september 2011 hos 12:19 #

    Gider slet ikke facebook for tiden – så jeg aner ikke hvad der foregår og det er jeg glad for – er ret enig med Ditte iøvrigt. Ha´ en skøn dag 🙂

    • Kong Mor 15. september 2011 hos 21:52 #

      Vi er jo så kloge!! 😉
      I lige måde

  9. jensdrejer 15. september 2011 hos 15:38 #

    Jeg må indrømme, at jeg synes klovnenæserne er lidt sjove. På den måde har nogen formået at dele folketinget op i blå og røde klovner….. på den måde synes jeg det er en lidt sjov happening, som jeg foretrækker frem for dem der bare ødelægger.

    Du har ret i mudderkastningen; de fleste politikere har haft mere travlt med at fortælle hvad der er galt med de andres politik, end at promovere deres egen……. :-/

    Jeg har virkelig nydt at være på facebook de seneste dage, hvor jeg har oplevet hvordan venner og bekendte har drillet hinanden når de stemte på modparten. Men jeg synes det er gjort på en venlig og sjov måde, og det er jeg egentlig lidt imponeret over! 😀

    • Kong Mor 15. september 2011 hos 21:56 #

      VI har afgjort ikke den samme slags facebook bekendte – kan være jeg skal rydde lidt op igen igen!

      🙂

  10. Benedikte 15. september 2011 hos 17:27 #

    Jeg er så glad for at jeg ikke skal overrumples med valgsludder hver gang jeg åbner tvet for at se nyheder eller noget andet.
    Jeg er simpelthen så træt af politikernes mudderkastning.
    Men hvad værre er, er det der er sket på Facebook de sidste par dage. Jeg har “venner” på min venneliste som udtaler: “De der stemmer rødt burde erklæres for sindssyge i gerningsøjeblikket” og “Det burde medføre dødsstraf at stemme blåt” osv osv… Hold da fast vi er storsindede i Danmark!
    Jeg overvejer seriøst min venneliste lige nu. Jeg føler mig ramt (selvom jeg godt ved at det ikke er personligt) og jeg synes ærligt talt at det er på så lavt et niveau at jeg kun kan give Gårdmand Bjørn så evigt ret!
    Øv! Godt det snart er overstået. Så må vi tage udfaldet som det kommer 🙂

    • Kong Mor 15. september 2011 hos 22:04 #

      Lige præcis – vi må tage hvad der kommer og få det bedste ud af det.

      Jeg overvejer også min liste.. det er så nemt at svine modstanderen til og så tro at det går. Folk glemmer bare at alle kan se det..

      Jeg har både venner som er blå og venner som er røde – de er alle gode mennesker – de har hver deres syn på hvordan verden skal skrues sammen for at være bedst for alle.

      Okay jeg tror så ikke at jeg har nogen venner som stemmer DF- de tør i hvert fald ikke være ved det!

      • Benedikte 16. september 2011 hos 17:20 #

        Behøver jeg mon fortælle dig hvem i min “omgangskreds” som stemmer DF? Suk altså….
        Men det er netop også det jeg synes – at det jo ikke er om vi er røde eller blå der definerer om vi er gode mennesker. Men uanset farve skal man holde igen med de udtalelser der, så er det ikke længere politisk, så er det menneskeligt.

        • Kong Mor 18. september 2011 hos 21:58 #

          Nej det behøver du ikke – jeg er sikker på jeg ved det!!

          Og vi er ganske enige!!

  11. Mille 15. september 2011 hos 22:40 #

    Jeg priser mig lykkelig for TV3, der har været fuldstændig valgfri. Selvom valgkampen jo egentlig godt kunne minde lidt om et af deres utalige realityshows.

    • Kong Mor 18. september 2011 hos 21:59 #

      Ha ha – ja jeg kan jo ikke se TV3 hernede – og har da også kun fået det ind pr internet!

Trackbacks/Pingbacks

  1. Valgmuligheder « Et år i sandaler - 17. september 2011

    […] siger det så fint: “Jeg gad godt nok ikke vinde et valg på at nedgøre andre – jeg ville da langt hellere vinde fordi… Jeg sagde det knapt så skarp i min statusmeddelse og fik til gengæld at vide, at jeg var frelst […]

Skriv noget - så bliver jeg SÅ glad!!

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: