Veganerkat??

16 sep

Ej, men undskyld mig lige et øjeblik.

Er katte ikke tigre i miniformat? Eller pantere, geparder, leoparder eller løver? Sådan nogle som jagter mus, fugle og fisk?

Nu er jeg helt afsindigt allergisk overfor katte, så meget at jeg kan få fødder i tre-dobbelt størrelse af at gå i bare tæer på et støvsuget og nyvasket gulv i et hus hvor der bor katte – også selvom de ikke er at finde på matriklen, i anledningen af mit besøg. Jeg kan begynde at nyse og få åndenød af at sidde ved siden af folk, og det slår aldrig fejl – de har kat – og dermed lidt kattehår på tøjet.

Derfor skal katte være usandsynligt fantastiske, for at jeg overhovedet kan finde på noget pænt at sige om dem. Jeg har mødt 2 rundt på min færden i blogland, som ser så søde ud at jeg har nævnt det.

Men selvom jeg ikke er kattemenneske, interesserer jeg mig for dyrs ve og vel i al almindelighed, og derfor undrede jeg mig såre, da jeg en dag hørte om en kat som får veganer mad…

Jeg tager den lige igen.. ”En kat som får veganer mad”. Bare i tilfælde af at nogen troede de havde læst forkert.

Nu er min generelle holdning til mange ting, at folk må gøre præcis som det passer dem, uanset hvor skørt det måtte virke på andre – som for eks. mig – så længe det ikke går ud over andre, det være sig børn, dyr, tallerkner og den slags.

Men her syntes jeg, det var så aparte et tiltag, at jeg måtte bede om en uddybende forklaring. Jeg brugte mit pæneste og mest høflige ordforråd, og skrev endda at jeg ikke ville fornærme – men derimod høre om det ikke var en anelse synd for katten at få veganer kost.. Regnede faktisk med at få nogle sunde facts..

Min kommentar blev aldrig besvaret, endsige udgivet, så jeg har nok trådt nogle meget grundigt over deres overbevisninger, eller også er jeg endt i en spam spand.

Fred være med det – det er også meget muligt katten ikke tager skade af  at få veganerfoder, men I skal ikke komme og bilde mig ind at det var hvad sådan en mini-tiger selv ville vælge.

Jeg håber inderligt det stakkels kræ kan stikke af indimellem, og få ædt sig et par mus i skjul, så der ligesom bliver kompenseret.

Reklamer

34 kommentarer to “Veganerkat??”

  1. overleveren 16. september 2011 hos 06:54 #

    Griner, men tror ikke veganere har den fornødne humoristiske sans til at besvare sådanne spørgsmål… De har en vis tendens til at tage sig selv vældigt alvorligt..

    Stakkels kat.

    • Kong Mor 16. september 2011 hos 16:00 #

      Det er muligt – men hvis det er tilfældet er det trist..

      Det er URKOMISK.. En kat med veganer kost.. Helt ærligt..

  2. Kari 16. september 2011 hos 06:59 #

    Har kun læst dit indlæg, men sad også lige og tænkte på, om det var en indekat eller en af de sa**** katte det invaderer ens matrikkel. Jeg vil i dette tilfælde håbe, at det er en udekat med hang til jagt, for det er også for mig en underlig kombination 😉
    Det kan være den elsker tofu…

    • Kari 16. september 2011 hos 07:02 #

      Det skal lige siges, at jeg elsker katte, men også er ekstrem allergisk over for dem.

      • Kong Mor 16. september 2011 hos 16:04 #

        Allergi er forfærdeligt belastende

    • Kong Mor 16. september 2011 hos 16:01 #

      ppppffffffffffffffffffffff 😀

      Tofukat.. Jo.. hvorfor ikke. Vi bliver ikke invaderet – idet Blondinen ikke er så begejstret for katte..

  3. GiSP 16. september 2011 hos 07:23 #

    Hvornår stopper det dog med det nærmest religiøse madhysteri? Jeg er ikke så rummelig som dig og har meget svært ved at klare vegansk prædiken (har nogle stykker i familien). Og når du så fortæller, at det nu også skal gå ud over sagesløse dyr … ja, så får jeg altså bare bekræftet mine fordomme og må stige helt af. Folk er dælme for mærkelige!

    • GiSP 16. september 2011 hos 07:24 #

      Hahaha, Og sikke et fint billede, jeg har fået på min kommentar!

    • Kong Mor 16. september 2011 hos 16:04 #

      Ja det er en hårfin balance – jeg ved at Jens (længere nede) er veganer på grund af helbredsmæssige årsager – og så er det jo godt at det virker.

      Men at man skal tvinge andre til det – fatter jeg ikke. Børn, dyr osv. Er selv et vegetar traumatiseret barn…

      Og ja du er vældig sød med din rødbrune trekant!! 😉

  4. Inge 16. september 2011 hos 07:32 #

    Katte kan sikkert have et udmærket indeliv uden kød, men jeg er sikker på, at hvis de selv kunne vælge, ville de suse ud i naturen og snuppe sig lidt frisk kød.. 🙂

    Jeg har ofte set Bumle jage og fange et blad eller en kvist, men det hun hele sit liv, har jaget og fanget OG spist, er der mere kød på.

    Ind i mellem “græsser” hun, men det har vist mere noget at gøre med de hår hun samler i maven, når hun vasker sig.

    • Kong Mor 16. september 2011 hos 16:06 #

      Lige præcis! Blondinen elsker jordbær, men hvis hun kan få et stykke kød er hun da lykkelig!!
      For lidt og for meget…

      Men Bumle må selv bestemme – og det synes jeg faktisk hun skal have lov til!

  5. Susanne 16. september 2011 hos 07:36 #

    Stakkels kat siger jeg bare! En ting er , hvad man vælger at byde sin egen fordøjelse. Det må folk fuldstændig selv om, men som du siger, børn og dyr……
    min ældste havde en veninde, der havde problemer mange år efter 2 år som vegetar i den tidlige barndom. Det tænder et eller andet i mig.

    • Kong Mor 16. september 2011 hos 16:06 #

      Åh ja – også i mig.

      Det er bare for meget..

  6. pernille 16. september 2011 hos 08:16 #

    Jeg er ikke i tvivl om at det er muligt med megen omhu og mange bønner at sammensætte en ernæringsmæssig OK veganerdiet til katte.
    Er dog ret enig med dig i, at katten ikke selv ville vælge det. Det gælder i øvrigt for en del af det vi udsætter vores kæledyr for i mere eller mindre misforstået omsorg.

    Tøj fx.

    • pernille 16. september 2011 hos 08:20 #

      Hvis man nu er veganer, og derfor i princippet ikke må gå med lædersko … må man så godt holde husdyr? Hvis det skal være helt kosher?

      • Kong Mor 16. september 2011 hos 16:09 #

        Jeg ved ikke hvor langt det går 😉

        Nogle gør det nok til noget religion i stil med Kernesund halløj osv. mens andre tager det lidt mere roligt.

    • Kong Mor 16. september 2011 hos 16:08 #

      Jamen et er jeg da også sikker på at man kan – hvis man kan til mennesker så skulle det vel også være muligt for katte.

      Jeg synes bare ikke det er noget man skal vælge for sit dyr.

      Åhh ja – dyretøj.. jammerligt.

  7. Kirsten 16. september 2011 hos 10:17 #

    Måske er man så meget veganer at der ikke engang må komme noget ikke-vegansk ind i huset fordi det vil give slem karma?
    Interessant at vide hvordan den kat ville få sig en veganer menu ude i naturen og hvis man er veganer vil man vel så tæt på naturen som muligt?
    Nå, man vil altså ikke spise dyr fordi man vil passe på dem og det ikke er retfærdigt og det er synd for dem eller sådan noget – hvorfor spiser man så deres mad fra dem…????

    • Kong Mor 16. september 2011 hos 16:10 #

      Griner 🙂
      jamen ja.. Du har ret!! Det er jo det jeg mener

  8. Mariane (TheMarianeC) 16. september 2011 hos 10:35 #

    Det var et meget stort spørgsmål det med veganer kat. 🙂 Jeg kan ikke lade være med at trække på smilebåndet. Det er da virkeligt noget der kan få folk op på barikaderne når man stiller dem spørgsmål om deres kæledyr.

    Der kommer en bedre verden, siges det. Hvor ingen slår ihjel for mad. Vidste I at vores mavers konstruktion viser at vi IKKE er kødspiser? … (skynder mig at løbe hen og gemme mig før der sker mere. thihi)

    Kong Mor!!! Jeg elsker at læse din blog, som jeg vist har nævnt før. Tak for din humor og tak fordi du tør!

    • Kong Mor 16. september 2011 hos 16:11 #

      Så afgjort – og jeg har da også haft mine overvejelser før jeg postede mit indlæg.

      Jeg er sikker på at for meget kød ikke er sundt for mennesker – men jeg er nu ikke vegetar af den grund – jeg har bare 2-3 kødfri dage i løbet af ugen.

      Og tak for de søde ord igen!!

  9. jensdrejer 16. september 2011 hos 10:59 #

    Det er et emne som diskuteres meget i veganermiljøet…. med hjælp fra flere dyrlæger og en enkelt forsker fra Landbohøjskolen, så er der vist ikke tvivl om, at katte sagtens kan leve vegansk. Der findes vegansk kattefoder som har fået alle former for godkendelse. Almindeligt kattemad kommer jo heller ikke i form af levende indhold og derfor tror jeg faktisk at kattene er ligeglade.

    Og mens jeg skriver det bliver jeg egentlig lidt flov over at mine katte ikke får vegansk kattemad. Jeg synes det er for besværligt…… pludselig synes jeg egentlig det lyder som et rigtig dumt argument.

    Men derudover så kalder jeg mine misser for veganerkatte. Det er mest for sjov, men de elsker mit mad og jeg må virkelig kæmpe for at holde dem fra min tallerken når jeg spiser. Særlig den ene er vild med kartofler, pasta, blomkål, broccoli, osv. Han begynder at tigge allerede når grøntsagerne koger i gryden og deres dufte begynder at brede sig i køkkenet. Han laver den værste kattejammerkoncert indtil han får lov at smage…… Han kunne sagtens være veganer, hahaha……

    • Kong Mor 16. september 2011 hos 16:15 #

      Har ikke tid lige nu – og du fortjener et langt svar 😉

    • Kong Mor 17. september 2011 hos 22:29 #

      Jeg er såmænd også overbevist om at man kan fodre en kat med vegansk mad uden at den tager skade. Min undren gik ikke på om det var muligt – men på hvorFOR man dog gør det?

      Jeg synes det er synd at du bliver lidt flov over at du ikke gør det – ikke er så gennemført vegansk at du også giver dine katte vegansk mad – jeg synes tværtimod det er fint – du er veganer på grund af dit helbred – dine katte har det vel helt fint med det mad du giver dem?

      Min fornemmelse af veganere er at det er blevet en livsstil mere end bare mad – fint nok for mig – jeg er ligeglad – men jeg troede faktisk at veganere skulle være naturlige og undgå alt “kunstigt”?
      Og i mine øjne er det kunstigt at ville give sin kat noget som den ikke ville vælge selv. Mange dyr kan godt lide grøntsager – Blondinen ELSKER bær og frugt. Men hun kan jo ikke stå for et stykke kød..

      Hendes tiggen er IKKE den samme overfor et brombær som overfor et stykke kylling.
      Men som sagt kender jeg ikke meget til katte..

      Så længe man lader katten selv bestemme – så må den spise hvad den vil!!
      Det svarer i min verden til de forældre der overfører deres egne frustrationer på deres børn – pacer dem frem til at blive stjerner i sang/sport/matematik – fordi de ikke selv kunne.

      Et menneske vælger at blive veganer – han har frihed til at vælge for sig selv – og så burde han lade sine børn og husdyr leve som det er naturligt.

      (Der findes jo også vegetarbørn med kødspisende forældre – det skal de naturligvis også have lov til!!!)

      • jensdrejer 23. september 2011 hos 15:33 #

        Jeg har udsat det, men ikke glemt at jeg skylder en kommentar…. 🙂

        De fleste veganer prøver at leve naturligt, men først og fremmest handler veganisme om at man ikke vil slå dyr ihjel eller udnytte dem på nogen måde. Så kan man bagefter diskutere hvad der er naturligt; selv om vi gerne vil leve naturligt, så har vi fx et lille problem med vitaminet B12, som vi er nødt til at spise som kosttilskud. Personligt mener jeg, at vi lever i en verden hvor det slet ikke giver mening at “leve naturligt”….. med mindre man flytter ud i en jordhule ude i skoven.

        Jeg har prøvet at købe lidt fisk til mine katte(shh – sig det ikke til mine veganervenner). Det vil de overhovedet ikke spise. De vil hellere have kartofler og blomkål, hehe….

        Sidste pointe: jeg er overbevidst om, at katte er 100% ligeglade om de får vegansk tørkost eller almindelig tørkost. Tørkost er tørkost. Skal man sætte spørgsmålstegn ved det naturlige i kattemad, så burde man måske overveje om kattene foretrækker tørkost eller et par levende mus. Men så synes jeg at man bør kritisere alle katteejere som fodrer med tørkost.

        Jeg er dog ret sikker på, at jeg kan forudsige hvad der ville ske, hvis mine katte fik valget mellem tørkost eller et par små mus. Katte er lige så bekvemmelige som alle andre dyr. Derfor er jeg 100% sikker på, at de først ville spise deres normale tørkost…. og bagefter ville de lege med de stakkels mus. Mange katteejere oplever, at deres katte dræber mus eller fugle. Men det er sjældent at de spiser dem. De er vant til deres tørkost – jeg ved ikke om de ligefrem foretrækker tørkost; måske vælger de bare det nemmeste. 😉

        • Kong Mor 24. september 2011 hos 23:19 #

          Tusind tak for et klart og fornuftigt svar! Som sagt ved jeg ikke nok om katte så det var rart at få en ekspert på banen!

          Jeg ved bare at Blondinen til enhver tid ville vælge en bøf i stedet for sit tørfoder eller en håndfuld jordbær/æbler. Det kommer måske an på kattedyrets størrelse?

  10. Påskeharen 16. september 2011 hos 12:52 #

    Ej! Det er bare noget du finder på, ik? Fjollet, fjollet.

    • Kong Mor 16. september 2011 hos 16:12 #

      Nope – jeg sværger det er rigtigt!! Sært men sandt!
      Og meget skørt..

  11. Anette 16. september 2011 hos 13:49 #

    Utroligt hvad mennesker finder på, jeg er overbevist om at katten gerne vil have noget kød, det er ligesom den gren af dyreriget den hører til i, og det er vist kun mennesker der sådan går rundt og ændrer på deres spisevaner.
    Men som een skrev, nogle af de veganere har ikke så meget humor, at det gør noget.
    KH Anette

    • Kong Mor 16. september 2011 hos 16:14 #

      Jeg kender faktisk kun 1 veganer og hans humor er helt i orden – så jeg ved ikke – men mange fanatikere bliver så hyssede med saglig kritik eller spørgsmål.

      Det er synd for det fordrer ikke ligefrem deres sag..

      Men det er SÅ synd for den kat at den ikke må bestemme selv.

  12. Kisser 16. september 2011 hos 13:56 #

    Måske er katten allergisk overfor kød? Bare et sppørgsmål, som jo ikke kan blive besvaret.
    Misserne hører til i dyreverdenen, og her spiser man som regel kød.
    Der findes jo også dyr, som kun spiser grønt (elefanterne og girafferne, så vidt jeg husker).

    • Kong Mor 16. september 2011 hos 16:15 #

      Ja det kunne være – men det havde jeg jo fået at vide hvis jeg havde fået et svar. Hvilket jeg ikke fik..

      Er helt med på at elefanter spiser grønt – men jeg troede at katte ville vælge kød hvis de kunne!! 😉

  13. Sequence 16. september 2011 hos 19:43 #

    Jeg tror gerne, at min kat ville være veganer kat, såfremt det betød, at den kunne leve af chips (for det er vel næsten stadig en grøntsag, ikke?).

    Hvis man har en overbevisning om, at det at spise døde dyr, er en forfærdelig ting, så lyder det kke helt utænkeligt, at man vælger ikke at servere kød for sine husdyr.

    Gad vide om dyrene er ligeglade, så længe de får en varieret kost?

    • Kong Mor 17. september 2011 hos 21:02 #

      JO chips er afgjort en grøntsag – og sundt..

      Jeg kan godt se pointen.. men jeg er ikke sikker på at dyret ville vælge sådan hvis den kunne vælge frit.

Skriv noget - så bliver jeg SÅ glad!!

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: