Arkiv | oktober, 2011

Halllooowiiiiin

31 okt

I aften er det skyggernes nat. All hallows eve. Dagen før Allehelgensdag, som er d. 1. november.

1. november “La Fête des morts / de dødes fest” er helligdag i Frankrig, der er skolefri og alle mødes på kirkegården hvor de stiller krukker med Krysantemum på gravstederne.

Af samme årsag, fatter franskmænd generelt ikke, at jeg godt kan lide at have samme blomst stående i min vindueskarm.

Der var både en hedensk og en kristen fest for at fejre de døde. På to forskellige datoer. De blev lagt sammen af en eller anden pave for mange år siden, han kunne sikkert et eller andet sted godt forudse en vis konkurrence hvis der nu var to fester for døde.

Altså blev de slået sammen til én. Denne fest forsvandt fra den danske kalender ved Store Bededags sammenlægningen.

Det er lidt synd at tillægge denne fest alle de kommercielle onder man kan komme på – da det vist er en fest vi havde helt tilbage da vi stadig var vikinger.

Vi synes det er hyggeligt at skære Jack-O-Lantern græskarlygter ud, at lave uhyggelige kulisser rundt omkring, og mærkelig mad.

Så jeg vil ønske jer alle en rigtig uhyggelig aften, i aften!

Søndagskagen #22

30 okt

Op klokken 5.30 for at sende gæster afsted, og med vintertiden orkede vi ikke engang at gå i seng bagefter  – så vi satte os alle sammen med en masse dyner i sofaerne og så “Five children and It” en rigtig hyggelig Narniaagtig familiefilm.

Af samme grund kom vi ikke udenfor en dør idag – og søndagskagen blev derefter og der måtte tænkes alternativt!

Jeg fik, i forbindelse med det der besøg, 1 liter dansk fløde som passende kunne omsættes til vafler.

Og i dagens anledning får I også en opskrift med på jordens nemmeste, sprødeste og lækreste vafler:

Pisk ½ liter piskefløde til flødeskum.

IMG_5632

Put 2 skefulde sukker i, og sigt 4 dl. hvedemel ned i flødeskummet mens du pisker let – pas på ikke at piske flødeskummet alt for stift, for så bliver det en meget klistret affære – ikke dårlig – bare mere klistret.

Og så op i et smurt varmt vaffeljern med en ske, idet dejen ikke er flydende overhovedet!

IMG_5634

Mums siger jeg bare. Det er altså de bedste vafler i verden siger Firkløveret!

Fortryder alligevel lidt..

30 okt

De der wordpress spøgelser som huserede på min blog for et par dage siden..

De kom.. og så gik de igen.. Og det var lidt træls da de var her. Men nu er det altså også træls, at de er gået igen.

Men det er mest træls, når der ikke er nogen som gider sige noget. Så kan det være lige meget hvor mange besøg jeg har haft.. Hvis folk ikke siger noget, er det jævnt hen kedeligt at have en blog..

Men alligevel kunne jeg da godt tænke mig de var blevet.

Føler mig helt forladt.

Og så er besøget også slut.

Nogen kører på motorvejen nu – og så er der altså lang tid til sommer.

Det var hyggeligt. Lige som det skulle være.

IMG_5550

Vi fik lært en masse nye spil. Og at hækle oldemorfirkanter. Og noget med sulfater og den slags vigtige lektieting.

IMG_5577

Der blevet gået tur, oplevet og set ting!

IMG_5606

Vi fik moret os, snakket og spist. Især spist.

Hvorfor spiser man altid for så meget, når man har besøg??

Vi ses måske til søndagskagen om lidt?

Mit liv som bamse

29 okt

Jeg ved godt jeg har mange liv. Som lærer, konge og sådan.

Selvom jeg bestemt ikke er kattemenneske, så må jeg altså have flere liv, om jeg så lige har ni, er jeg ikke helt sikker på – men flere har jeg i hvert fald.

Jeg mener, jeg før har omtalt hvor isnende koldt og absolut ikke isoleret Eventyrhuset er.. Ikke at det er vanvittigt koldt endnu – men det begynder da at komme ned omkring noget der skulle skrabes af bilruden.

Og så var det jeg tænkte – når nu mit elektriske varmetæppe bliver slukket og jeg så eventuelt ikke kunne holde varmen hele natten – så ville jeg godt have en lun pyjamas.

Og da jeg heller ikke orker at have menneskelige varmeblæsere ind over – for at varme min dyne op – altså udover ham, der jævligt fiser under sin egen dyne, under alle omstændigheder, så måtte jeg finde en løsning. I form at varmt nattøj.

Og jeg fandt simpelthen en pyjamas i fleece.

IMG_5626

Med alternative snefnug på. Og helt afsindig grim. Bedstemor look-a-like..

..

men den er varm..

Jeg føler mig præcis som en bamse. Tyk og blød.

Og nu vil jeg ikke have andet tøj på, nogensinde mere. Dette bløde look passer lige til mig og mine deller.

First Man gloede godt nok lidt og spurgte – med alle tegn på rædsel – hvor i alverden jeg dog havde fundet sådan en sag henne.

Jeg gider ikke engang fortælle ham, at jeg har været ude i noget med et  postordrefirma..

Sådan et med latterlige bonusgaver, såfremt man køber for rigtig mange penge, af tåbelige ting man ikke kan leve uden.

Med det resultat, at jeg nu også er i besiddelse af en endnu mere grim, syntetisk plastikdyne, som jeg i første omgang havde tiltænkt Blondinen, men hun ville overhovedet ikke lægge sig på det glatte, knitrende og meget elektriske nylon..

Den mangler jeg endnu at finde anvendelse for..

Alt sammen små bagateller.

For da jeg nærmede mig min yngste søn, iført mine snefnug, udbrød han ganske umotiveret: ”neeej hvor ser du godt ud!!”

Det var uden tvivl løgn, og sikkert affødt af at han frygtelig gerne ville have sin slikautomat fyldt op igen!

Men ikke desto mindre sagde han det!

Fast inventar

28 okt

Jeg var jo lige lærer igen. Ikke vikar denne gang. Men derimod indkaldt for at hjælpe til ved en emnedag..

Jeg lader den stå et kort øjeblik..

Ren blær – helt ærligt! Jeg ender måske med at blive ansat?

Utroligt.

Jeg har nemlig altid sagt, at jeg ikke ville være lærer, fordi.. selvom jeg har fire dejlige unger, er jeg ikke ret god til andres uopdragne børn.

Så.. Nu har jeg været tilstrækkeligt vag til at man ikke kan sætte navn på – ej heller blive fornærmet på egne og andres vegne. Over det med de uopdragne.

Jeg er ikke en horribel heks, som hader børn, og mine egne børn er ikke kuede stakler som dårligt tør ånde frit i deres forældres nærhed.

En ting er at børn er frække indimellem. Helt fint. Men jeg har det bedst med at være sammen med børn, som ved hvornår det er nok. Det er langt fra alle som har den evne!

Første gang jeg blev inviteret over på skolen, var det som vikar. Anden og tredje gang var det fordi børnene havde fået chancen for at opleve noget spændende, og skulle igennem byen til fods, og da det er noget af en mundfuld for en enkelt lærer, gik jeg med.

Fjerde gang – det var så i torsdags – før ferien altså.

Der skulle være emnedag. ”Kroppen i kunst”.

Først skulle de vide lidt om kunsthistorie som, mystisk nok, er et meget vigtigt fag i Frankrig. Det tæller faktisk til deres afgangseksamen og hvert år bliver eleverne, fra børnehaveklassen, evalueret i deres kunnen om kunsthistorie. Denne evaluering, igennem 9 års skolegang, er deres endelige karakter.

Så vi var en tur omkring filmsalen, hvor de så en sort/hvid stumfilm med Chaplin – den hvor han bokser. Og de grinede så de var ved at tisse i bukserne.

Så skulle vi se lidt med Mime Marceau – vi er jo i Frankrig – lidt Harlekin og Pjerrot og placere dem tidsmæssigt i forhold til hinanden. Det var forresten ret sjovt med Pjerrot. De kunne ikke finde noget youtube klip med ham. Så jeg foreslog at vi tog ham der bor på Bakken – og det gjorde vi. Og så stod vi ellers og betragtede Gårdmand Bjørn, for at fange hans reaktion på at der blev talt dansk!  Der gik 18 sekunder før han rettede sig op med et ryk og så meget opmærksomt på skærmen, da det gik op for ham at han forstod hvad der blev sagt!

IMG_5515

Tilbage i klasserne var tre værksteder gjort klar: det ene handlede om det man kan udtrykke med sit ansigt. Der blev taget billeder af børnene når de mimede glæde, angst, sorg og overraskelse. Forbløffende svært for nogle.

I det andet værksted skulle et barn ligge på et stort stykke papir og tre andre skulle forme kroppen, tegne den og male den. Formen på papiret altså – ikke det barn der lå på det. Selvom det næsten kunne komme ud på et.. Trods kitler og malertøj!

IMG_5530

I det sidste værksted – med mig ved roret – skulle de tegne hinanden i en bevægelse, og modelere denne bevægelse i sølvpapir.

Svært for mange at få formidlet deres tanker ud i hænderne. Men alle fik lavet en skulptur de var glade for!

IMG_5520

Til sidst blev der samlet op på det hele, hvad havde de lært? Og det var dejligt at høre de små mennesker fortælle om hvordan man kan kommunikere uden ord, blot ved at bruge sin krop.

IMG_5522

En helt igennem fantastisk dag.

Ender næsten med at ville være lærer, når jeg engang bliver stor..

Zibro varmeblæser

27 okt

Jeg tror jeg ville kunne skrive en hel bog, alene om det at sige godnat til min yngste søn.

Nu er det jo ikke sådan at jeg ikke siger godnat til de andre – det gør jeg altså også!

Og jeg sidder også og snakker, klør dem på ryggen, griner og lytter. Men mange af de ting der kommer frem under disse godnatseancer, er absolut ikke egnet til blogudgivelse, og i så fald, ville jeg omgående blive afsat som mor, og konge i det hele taget.

Så det er altså mest Bjørnens krammetid, der kan tåle dagens lys.

I går, da jeg var sur over indlægget der blev væk, kom han – Gårdmand Bjørn altså – over til mit skrivebord, lige midt i kampens hede, hvor jeg stadig var i den benægtende fase, og ville have et knus. ”Neeeej” sagde jeg – og fortrød med det samme: ”det er jo bare fordi jeg er sur over jeg har gjort noget dumt – det er ikke din skyld” forklarede jeg.

Og så fik han et hurtigt knus og blev sendt af sted igen, for at undgå at jeg gav mig til at råbe af ham, når jeg på et tidspunkt kom over i vredesfasen.

Så gik der 47 sekunder, og så var han tilbage igen. Han ville bare vide om jeg kom op og sagde godnat alligevel.

Og det gjorde jeg jo naturligvis.

Da jeg kom op på hans værelse, startede han med at sige, at han altså godt forstod jeg var sur over det jeg havde smidt væk. Det havde han prøvet så tit.

Jeg takkede for medfølelsen, var stadig en anelse knotten, trak gardiner for og gik hen og satte mig på sengekanten.

Først lå han helt stille.. og så kom der en lille prut. Jeg holdt masken.

”Jeg er ligesom den der maskine” sagde han så med et lille smil. ”Hvilken maskine?” spurgte jeg forbløffet.

”Den der varmeblæser nede i køkkenet. Den lugter også grimt, når den bliver tændt, men det bliver hurtigt varmt og så lugter det ikke så meget”

Og så var jeg sjovt nok ikke sur mere!

En, to og så: TRE hundrede..

26 okt

Der kommer ikke noget blogindlæg i dag.

For det forsvandt.

Nogen – og det var altså slet ikke mig.. jeg gjorde det i hvert fald ikke med vilje – trykkede på et par forkerte knapper og svujsh, så forsvandt alle mine mange gode ord ud i cyberspace. Fordi jeg troede at de – ordene altså – var et andet sted. Det var de så ikke.

Og nu er de ingen steder.

Det er nok ligesom de der wordpressspøgelser som gik igen.

Og jeg kan ikke engang finde nogen, at skyde skylden på. Ingen at skælde ud på. Eller jo, jeg har godt nok en stor familie, men det ville ærligt talt være lidt synd, at give dem skylden for min egne tåbelige handlinger.

Det gør Gårdmand Bjørn ellers ind i mellem. Mange ting er lidt nemmere at håndtere, hvis det er nogen andres skyld.

Men det er nok en af de ting, man skal kunne som voksen. Tage ansvar for egne dumheder. Gad vide hvornår jeg så bliver voksen? For jeg vil stadig godt have nogen som lige gider tage over, når jeg gør i nælderne.

Jeg ved heller ikke lige, om det så også var indlæg nr. 300 der forsvandt, men det kan vi godt sige det var. Det gør det lidt nemmere – for jeg får altid galopperende præstationsangst over de der runde indlæg, de burde være fantastiske og alt det der. Det er de sjældent.

De er faktisk meget ofte ret sære..

Og denne gang er det slet ikke noget, det der indlæg, det er ikke engang sært, for det er jo blevet væk.

Så vi ses bare i morgen.. Håber jeg.

%d bloggers like this: