Perfekt # 2

1 okt

Helt oprigtigt talt. Hvad er det, der er så forfærdeligt ved at ville være perfekt?

Jeg mener, stræber ikke alle mod at blive bedre?

Det kommer naturligvis an på hvordan man definerer perfekt. Og for hvem. Samt hvordan man håndterer, at man nok aldrig når helt derud. Men man kan da godt prøve?

Mange tror, at folk har den samme slags perfektion inde i hovedet. Well I got news for you: Det har de ikke. Når mødregrupperne kyler speltboller i hovedet på kvinder, der hellere vil have en karriere, er det vildt respektløst.

Lige så snart der sidder et fjols der vil bestemme hvad der er rigtigt, så er det forkert i samme øjeblik.

Jeg gik hjemme med firkløveret til Gårdmanden var 1½. Og nød hver eneste dag. Det var rigtigt for mig. Men de som gør noget andet, vil jeg da ikke dømme. De er bare ikke med i min perfektion.

Som i øvrigt kun passer til mig. Andre har deres egen perfektion. Og jeg vil ikke have høvl, fordi jeg ikke gider deres.

Jeg gør mit bedste. I alt hvad jeg gør. Hvis andres drømme om perfektion så tilfældigvis lander på min formåen, er det vel ikke min skyld.

Det er jo de mål andre har sat for sig selv – og hvis de ikke opnår det – skal jeg vel ikke klandres for det?

Hvis nu jeg gerne ville være god til at spille tennis, så ville jeg nok ikke stile efter at blive så god som Woszn..øhh altså hende der Caroline. Mindre kunne godt gøre det. Men hun ville jo så repræsentere perfektion indenfor tennis – ifølge mine mål.

Det er da okay! Det skal hun da ikke have stikpiller for, vel?

På samme måde med de, som egentlig gerne ville have en karriere, men som ikke får det. De kunne sige – Mille har opnået alt det de gerne ville – men hvorfor skal Mille have på nakken for det? Jeg spørger bare.

Fordi vi er forskellige alle sammen – så bliver vores drømme om perfektion også forskellige – og gudskelov for det – jeg skulle ikke nyde noget af at opnå en forhenværende skatteministers mål i livet.

Det er i øvrigt en rigtig styg tanke – jeg skulle også gerne kunne både sove om natten og se mig selv i spejlet.

Men ja – når nu jeg kommer til efterårsferien her om lidt og begynder at jule – ja ikke at fejre jul, vel – men at jule, lave kort og pynt og mad til fryseren og den slags – så ville jeg sætte pris på at folk bare lod mig jule i fred og så holdt mund med deres ”lad være med altid at være så perfekt – du giver os andre mindreværdskomplekser” og i stedet tog sig af deres egne perfektions-mål.

Bare så det er på plads.

Advertisements

16 kommentarer to “Perfekt # 2”

  1. Inge 1. oktober 2011 hos 09:48 #

    Godt skriv Stine,hurra for forskelligheden og for hver vores måde at søge det perfekte på.:-) God lørdag.

    • Kong Mor 1. oktober 2011 hos 20:54 #

      Tak Inge!! 🙂
      Længe leve forskelle!

  2. Anette 1. oktober 2011 hos 10:16 #

    Sådan! Så fik du sat kronen der, hvor den hører til, lige på Kong Mors hoved.

    Lad mig med det samme understrege, at det er absolut positivt ment, det kunnne jo nemt læses ironisk og nedladende, og det er IKKE den hensigt det er skrevet i. Jeg er nemlig fuldstændig enig med dig.

    Lad dog andre mennesker have de mål og ønsker for deres liv, der passer til dem og lad dem have dem i fred. Hvis du er uenig, så forhold dig passiv og tænk dit, men pas dit eget liv. Eller endnu bedre, vær dog lidt åben, du kunne måske lære noget!

    Jeg elsker også jul, men når sjældent at starte i særlig god tid, så jeg vil se frem til et par gode fif.

    Tit tror jeg de mavesure bare står der med dårlig samvittighed og dårlig smag i munden fordi de ikke selv tør stå frem med deres evner, og det kræver også noget. Det har taget mig lang tid (efter et langt ægteskab hvor selvgjort ikke var velgjort, men skal jo nødig falde igennem) at stille min “kunst” frem. Nu hænger mine fotografier i mine stuer, og jeg nyder dem. Hvis nogen syntes det er selvfedt, så lad være med at besøge mine stuer.

    Må du få et dejligt efterår fyldt med juleri og hygge.
    KH Anette

    • Kong Mor 1. oktober 2011 hos 20:56 #

      TAK! 🙂
      Jeg læste det bestemt som det var ment, første gang!

      Tror du har ret i det med dårlig samvittighed i nogle tilfælde!
      DEJLIGT at du fik hængt dine billeder op!
      Skal nok komme med julefif.
      🙂

  3. Ellen 1. oktober 2011 hos 10:26 #

    Godt brølt, løvinde 🙂

  4. Stegemüller 1. oktober 2011 hos 19:28 #

    Jeg er enig med Ellen – det er bestemt et godt indlæg, du har skrevet. Jeg kan godt lide, når blogindlæg har saft og kraft og det har dit. Lad folk have deres mål, drømme og ambitioner i fred.

    • Kong Mor 1. oktober 2011 hos 20:58 #

      Tusind tak Hanne, det er nemlig vigtigt at give plads til andre. 🙂

  5. Tine 1. oktober 2011 hos 20:31 #

    Mega godt skrevet. Man skal kunne jule i fred!

    • Kong Mor 1. oktober 2011 hos 20:59 #

      DET skal man nemlig!! Og tak altså 😉

  6. Pia 1. oktober 2011 hos 21:31 #

    Jeg kan bestemt ikke se noget forfærdeligt i at være perfekt. Jeg erkender blankt, helt uden omsvøb, at jeg er perfektionist. Det er jo ikke ensbetydende med at jeg er perfekt, bestemt ikke. Men jeg vil selv bestemme over mit liv, og vurderer selv hvad der er rigtigt eller forkert, så længe jeg behandler andre folk ordentligt, og respekterer deres livsværdier.

    • Kong Mor 2. oktober 2011 hos 16:48 #

      Det var da dejligt at andre har det som jeg.
      Der er bare nogle gange stor forskel på hvordan man håndterer andres værdier.

  7. pernille 2. oktober 2011 hos 05:51 #

    Jeg alt for ærekær til at være perfektionist.

    Til gengæld er jeg fanatisk antifanatist.

    Jeg er helt med på at folk vægter livet og interesser forskelligt. Så læge det ikke går ud over andre, skal der være plads til det.
    Ellers ender det i totalitær fanatisme, og så kan “sagen” være nok så god, resultatet bliver alligevel noget skidt.

    Men altså Jul i oktober… 😀

    • Kong Mor 3. oktober 2011 hos 15:47 #

      ÅH ja – dette er jo nok til et indlæg i sig selv!

      Er fuldstændig enig. Alt fanatisme er farlig!

      Og ja – jul i oktober er helt fint 😀

  8. pernille 2. oktober 2011 hos 06:00 #

    Så LÆNGE altså.
    Jeg fatter ikke, at jeg ikke kan se det, når jeg læser igennem, før jeg trykker “skriv kommentar”. Når det springer ud af skærmen ligeså snart, det er udgivet?

    • Kong Mor 3. oktober 2011 hos 15:48 #

      Jeg har det præcis på samme måde! Nogle gange er jeg sikker på at folk tror jeg er to personer – en som skriver indlæg og en som skriver kommentarer!
      🙂

Skriv noget - så bliver jeg SÅ glad!!

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: