Noget stort

4 okt

Et andet indlæg var oprindeligt planlagt til at udfylde denne almindelige tirsdag i oktober, men det må altså blive en anden gang.

For der skete nemlig noget i går aftes, nogen ringede!

En kvinde – der som jeg selv – er gift og har børn. Men bare ikke med en dansk mand. Hun bor i et andet land end Danmark – som jeg. Og som jeg, vil hun gerne kunne stemme det sted hun bor, uden at opgive sit danske statsborgerskab.

Hendes børn vil, ligesom mine, gerne undgå det vanvittige dilemma de skal vågne op til på deres 22 års fødselsdag – nemlig det, at skulle vælge mellem mors eller fars land.

Det fylder meget i firkløverets bevidsthed – det at vide at de en dag skal vælge – og de synes det er umenneskeligt svært. De snakker om at de måske ender med at komme fra to forskellige lande, hvis de ikke vælger det samme statsborgerskab.

Hvordan kan man forvente at et menneske bare skal slette den ene, naturlige del, af sig selv? Viske fars eller mors oprindelse ud med et pennestrøg – og pludselig komme fra et andet land end den ene forælder?

Men nu ser det ud som om denne fødselsdagsgave slet ikke bliver aktuel. Måske er det muligt at Danmark endelig tillader dobbelt statsborgerskab.

Der står nemlig på side 55 i det nye regeringsgrundlag at: ”Danmark skal have et moderne samfund i en international verden. Derfor skal det være muligt at have dobbelt statsborgerskab”

Større bliver det ikke – for os – lige i denne uge, måske også måneden ud! Vi krudser fingre for at det skal lykkes.

Og jeg skåler lidt på forhånd, i virtuel champagne, med alle mine lidelsesfæller verden over! Og for alle de børn der ikke skal vælge mellem mor eller far!

Hurra!

Reklamer

34 kommentarer to “Noget stort”

  1. overleveren 4. oktober 2011 hos 06:49 #

    Du har ret, det er stort. Mon det så også betyder at dk endelig får løst grænsegænger problemstillingen og lader skattepligt og stemmeret følges ad.. men noget nyt er helt sikkert på vej i Danmark.

    • Kong Mor 4. oktober 2011 hos 07:17 #

      DET ville også være rart med lidt konsekvens på det område ja!
      Men det ser ud som om der vil ske noget nyt på mange punkter.

      Lad os nu se hvor “galt” det går!

  2. Marianne 4. oktober 2011 hos 06:57 #

    Stine, dine børn har ret til dobbelt statsborgerskab – hvis Frankrig tillader det – de skal blot have et dansk pas. Det er ikke sandt, at Danmark ikke tillader dobbelt statsborgerskab, hvis man er født til det.
    Du kan ikke ansøge om dansk statsborgerskab, hvis du ikke er villig til at opgive dit andet statsborgerskab, men Danmark tager ikke statsborgerskabet fra dig, hvis du har det – uanset om du opnår statsborgerskab andre steder, dine børn ansøger ikke, de er dansk statsborgere. Du kan læse mere her: http://www.dk-mor-i-udlandet.com/statsborgerskab.htm
    Men du har ret i, at det vil være dejligt om Danmark tillod dobbelt statsborgerskab – min mand har boet i Danmark i 25 år og må fx stadig ikke stemme. Det er lys forude.

    • Kong Mor 4. oktober 2011 hos 07:37 #

      Hej Marianne,

      Det er muligt at der er regler jeg ikke kender til – det ville da være rigtigt dejligt! Jeg har bare oplevet at det ikke er som Bente skriver.

      Bente skrev dette i 2004 – kort efter en masse problemer (bl.a nævnt i pressen) med Caroline fra Israel som endte med at rejse tilbage fordi hendes mand ikke kunne få opholdstilladelse, hendes drenge blev regnet for israelere, så deres samlede tilknytning var størst til Israel. Hvis drengene var regnet som værende danske – havde tilknytningen været størst til Danmark og de havde kunnet blive.

      Polemiken var dengang om man kunne få Dansk statsborgerskab selvom man var født i udlandet. Ikke så meget om man kunne beholde begge.

      Vores børn ses som værende udelukkende danske i Danmark, I Frankrig ses de som værende begge dele, på grund af det franske “droit de sol” som gør enhver som er født på fransk jord – til fransk og det med blod fordi jeg er dansk.

      Det handler i vores tilfælde ikke om at få eller beholde det danske statsborgerskab, men om reelt at kunne beholde begge to officielt UDEN at skulle vælge. Lige nu ER de franske fordi de er født her – og danske fordi de har dansk pas. Men de er ikke – i Danmark anerkendt som værende begge dele.
      HVIS det var anerkendt måtte man vel også stemme i sit ikke danske land – og det må man jo ikke.

      Min kusine er født i England – af dansk mor – og måtte IKKE beholde sit danske statsborgerskab efter sin 22års fødselsdag, idet hun ikke ville opgive sit engelske. Hun skulle vælge.

      Derudover ville det være rart med stemmeret 🙂

      • Marianne 4. oktober 2011 hos 09:23 #

        Når dobbelt statsborgerskab opstår ved fødslen, dvs. hvis jeres børn ved fødslen ud over det danske statsborgerskab automatisk får fransk statsborgerskab, så bliver det danske ikke taget fra dem – heller ikke når de er 22 år. De eksempler du nævner kan være (det ved jeg ikke!) fordi de ikke har dansk statsborgerskab ved fødslen og deres tilknytning til Danmark ikke er stor nok. Det er jo ikke et problem for jer, idet dine børn har gået i skole i DK, taler dansk og besøger Danmark med jævne mellemrum.

        • Kong Mor 4. oktober 2011 hos 13:45 #

          Nej – ikke i teorien – men som dansk/udenlandsk barn – lad os sige 25 år – skal have nyt pas så skal du sige om du har andre pas – har du det – kan du ikke få det danske.
          Det kan godt være at du stadig er set som dansk – men hvis Danmark ikke accepterer at du har 2 pas så er det da at skulle vælge?

          Men det er som sagt meget muligt at der er regler jeg slet ikke kender til – jeg har altid håbet på at en eller anden radikaler kunne komme til orde og få ændret reglerne! 🙂

          Det er så sket nu!

  3. Madame 4. oktober 2011 hos 07:42 #

    Åh, hvor jeg håber, det bliver muligt med dobbelt statsborgerskab! Min fætter blev sat i den umenneskelige situation at skulle vælge, og det betød, at han ikke kunne vende tilbage til Danmark for cirka 7år siden. Men han måtte gerne bo i London – så det gør han nu.

    • Kong Mor 4. oktober 2011 hos 13:33 #

      Præcis – min kusine skulle også vælge..
      Så måske er der nogle regler jeg slet ikke kender til.

  4. Susanne 4. oktober 2011 hos 07:45 #

    Sikke en klemme at sætte børn i. Det er jo ikke kun landet de vælger. De står også og vakler mellem mor og far. Og det har de garanteret ikke lyst til. Jeg var slet ikke klar over, at det var så firkantet. Jeg klapper i mine hænder på jeres vegne, for det er da stort.

    • Kong Mor 4. oktober 2011 hos 13:35 #

      Nu har jeg altid været af den opfattelse at det er firkantet – såfremt det er anderledes er det jo super godt uanset hvad!

      Hovedsagen er at man ikke skal vælge.

  5. Rejen 4. oktober 2011 hos 08:21 #

    Jeg krydser fingre for at det lykkedes, ikke rimeligt at børn skal vælge mellem 2 lande fordi deres forældre kommer fra hvert deres land..;D

    • Kong Mor 4. oktober 2011 hos 13:35 #

      Nej det synes jeg jo heller ikke! 🙂

  6. Susan 4. oktober 2011 hos 08:50 #

    Stine, dine børn skal ikke vælge når de fylder 21 år. Hvis dine børn ikke havde boet i Danmark i mindst 1 skoleår (hvilket de jo har) skulle de efter de er fyldt 21 og før de fylder 22 ansøge om at BEHOLDE det danske statsborgerskab. Hvis de så kunne bevise tilknytning til Danmark, så ville de få lov til at beholde det danske og dermed forblive dobbelte statsborgere i hhv Danmark og Frankrig, hvis Frankrig altså tillader det.

    Danmark tillader ikke dobbelt statsborgerskab hvis man ansøger om enten det danske eller et andet statsborgerskab, medmindre man ikke kan blive frigjort fra sit andet statsborgerskab, eller man vil blive statsløs uden det danske.

    • Kong Mor 4. oktober 2011 hos 13:40 #

      Det er netop det med at oplyse om man har andre pas – det holder jo ikke hvis man med naturligt dobbelt statsborgerskab og skal have fornyet pas – så skal du skrive om du har andre pas.
      Så skal man jo vælge..i mit hoved i hvert fald!

      Det som vi altid har fået at vide på ambassaden er at de ikke kan give børnene begge dele.
      Danmark ser dem som værende kun danske fordi det er “blod” – og Frankrig ser børnene værende begge dele fordi det er både “jord” og “blod”

      • Susan 4. oktober 2011 hos 17:16 #

        De skal ikke vaelge, dine boern kan have 2 pas – et dansk og et fransk- hele livet.
        Dette har jeg klippet fra Bentes gode forklaring:

        Ansøgning om bevarelse af dansk statsborgerskab

        Fejlagtigt mener mange at man skal opgive det danske statsborgerskab eller vælge statsborgerskab når barnet bliver 21 år. DETTE ER FORKERT – man skal ikke vælge mellem ens statsborgerskaber eller opgive sit danske og man kan sagtens beholde flere statsborgerskabet hele livet.

        Her er det indfødsretlovens paragraf 8 vi skal have fat i for at finde ud af hvad det er man rent faktisk skal når ens barn bliver 21 år gammel.

        ” § 8. Den, der er født i udlandet og aldrig har boet her i riget og ej

        heller har opholdt sig her under forhold, der tyder på samhørighed med

        Danmark, taber sin danske indfødsret ved det fyldte 22. år, medmindre den

        pågældende derved bliver statsløs. Justitsministeren, eller den, han

        bemyndiger dertil, kan dog efter ansøgning indgivet inden dette tidspunkt

        tillade, at indfødsretten bevares.”

        Her står der at hvis ens (nu faktisk voksne) barn ALDRIG har boet i Danmark fra den dag barnet blev født til dagen før barnets 22. fødselsdag – så skal man ansøge om bevarelse af statsborgerskabet. Mere om dette lidt længere nede i denne tekst.

        Sætningen ”aldrig har boet her i riget” betyder ALDRIG boet i Danmark – så skal der indgives ansøgning om bevarelse af statsborgerskabet.

        Den næste sætning ”og ej heller har opholdt sig her under forhold, der tyder på samhørighed med Danmark” – har så betydning for de danske børn født i udlandet som rent faktisk HAR været bosiddende i Danmark i en periode i tidsrummet fra barnets fødsel til dagen før barnet fylder 22. år.

        Har barnet boet i Danmark i en periode af 12 mdr. på et eller andet tidspunkt i løbet af barndommen skal der IKKE indgives ansøgning om bevarelse af statsborgerskabet – i dette tilfælde regnes barnet for dansk statsborger for resten af livet –uden ansøgning og uden at gøre noget som helst yderligere. Barnet beholder også sine eventuelle andre statsborgerskaber, med mindre ”de andre lande” har nogle regler der siger at DE ikke accepterer flere statsborgerskaber. Jeg har ikke pt kendskab til nogen lande som ikke accepterer flere statsborgerskaber hvis disse er modtaget fra forældrene til barnet ved fødslen. De tolv måneder står ingen steder i loven, men er den praksis politikerne har bestemt (og den kan ændres, men det er den ikke blevet i mange mange år). I vejledningen til lovgivningen står desuden at studieophold i et skoleår (et skoleår er 9 mdr.) sidestilles med ophold i 12 mdr. Mange danske børn i udlandet tager et års gymnasieskole i Danmark i teenagealderen og ud over den oplevelse som det er i sig selv – har det således den sidegevinst at barnet optjener retten til at bevare sit danske statsborgerskab for tid og evighed (og uden krav om afgivelse af eventuelle andre statsborgerskaber)

        Opsummering: Et barn som er født i udlandet og som har boet i Danmark i mindst 12 mdr. i løbet af barndommen (0-21 år) er automatisk og uden at gøre noget som helst dansk statsborger for resten af livet. Ved 12 mdrs. Bopæl i Danmark regnes man for at have opnået tilknytning til landet og dermed optjent rettigheden til at bevare det danske statsborgerskab for tid og evighed. (Bemærk venligst at tilknytning i forbindelse med statsborgerskab betyder noget ganske andet end tilknytning i forbindelse med familiesammenføring i Danmark)

        Det med at man skal krydse af om man har andre statsborgerskaber er kun et “problem” for dem som har ANSOEGT om et andet statsborgerskab end dansk, har man det og har man opnaaet det andet (for mit vedkommende ville det vaere amerikansk) statsborgerskab, vil man ikke faa dansk pas for man er ikke dansk statsborger mere. Men det er kun fordi man kun er foedt med det danske og dermed bevidst af egen vilje har valgt at soege om et andet. Hvis man er foedt med to eller flere statsborgerskaber, saa maa man gerne beholde dem.

        Dine boern har jo saa ovenikoebet boet i Danmark i en laengere periode, saa der er slet ingen problemer for dem (fra dansk side) med at beholde begge statsborgerskaber hele livet.

        • Kong Mor 4. oktober 2011 hos 17:54 #

          Jamen det lyder jo dejligt – det svar vil jeg tage med ind til ambassaden næste gang 🙂

  7. Susan 4. oktober 2011 hos 08:56 #

    Du kan i øvrigt spørge Anna-Rita fra dk-mor om processen, hendes yngste datter gik igennem den for et par år siden og er dobbelt statsborger dansk/amerikansk.

    Det er muligt Danmark ikke kræver at du formelt opgiver dit danske statsborgerskab når du ansøger om et andet, men når du skal f.eks have dansk pas skak du angive om du har andre statsborgerskaber og hvis du krydser ja, så får du ikke dansk pas som reglerne er nu, ved at ansøge om og opnå et andet statsborgerskab betyder implicit at du har opgivet dit danske – som reglerne er nu.

    • Kong Mor 4. oktober 2011 hos 13:54 #

      Det er rigtigt – det kan jeg huske hun fortalte om!

      Præcis som du siger er det med passet lidt dumt hvis man gerne må være begge dele, bare ikke kan få lov til at have to pas!

  8. Kirsten 4. oktober 2011 hos 09:37 #

    Please please please at man kan have dobbelt statsborgerskab!!!!
    Vil blive meget glad for at blive holdt underrettet – hvor kan man læse om udviklingen?

  9. Ellen 4. oktober 2011 hos 09:47 #

    Det er lidt forvirrende at læse kommentarerne… jeg håber bare, at I får det til at gå op i en højere enhed.
    Min erfaring (ikke egen) er dog ikke, at børnene har specielt svært ved at vælge, når de bliver voksne – hvis de altså skal vælge. Jeg kender godt nok kun et par tilfælde, men ingen følte, at de valgte nogen fra, men at de simpelthen valgte det land, de følte sig mest knyttet til; hvilket forældrene ikke tog ilde op.
    Nu må vi jo se, hvordan det er – både lov- og følelsesmæssigt, når det engang bliver aktuelt for mine børnebørn. Men på det tidspunkt kan verden jo have forandret sig 20 gange 🙂

    • Kong Mor 4. oktober 2011 hos 13:49 #

      Det er MEGET forvirrende! 🙂
      Som sagt er det meget muligt at jeg ikke er inde i alle reglerne – eller hvordan de ser ud på papiret.

      Hvorom alting er – NU sker der forhåbentlig noget!

      Min svigerfar ville falde DØD om hvis hans sønnesønner (ligeglad med pigerne naturligvis) valgte at være danske og ikke franske – det påvirker First Man og så igen børnene.

      Min mor ville også fælde en tåre eller 10 hvis de valgte at blive franske. Jeg er ligeglad – bare de har det godt!

      Jeg ved at jeg har 1 fransk barn og 2 danske. Den sidste – ved det ikke helt endnu.

  10. pernille 4. oktober 2011 hos 10:05 #

    Hvad end det er pseudomuligt i nogle tilfælde allerede eller ej, så er det da 100% et godt tiltag at gøre det til en officiel mulighed.

    Jeg bliver simpelthen så glad i låget.

    Det er symbol politik efter mit hjerte (med meget reelle følelsesmæssige konsekvenser)

    • Kong Mor 4. oktober 2011 hos 13:50 #

      Jamen jeg kunne ikke være mere enig!

      Og glad i låget – lige præcis 😉

  11. Påskeharen 4. oktober 2011 hos 10:08 #

    Yay! Dobbelt statsborgerskab ftw 🙂

  12. Inge 4. oktober 2011 hos 10:59 #

    Jeg forstår ikke reglerne om dobbelt statsborgerskab, men jeg kender flere der klapper i deres hænder nu, og glæder sig sammen med dig over at det hele måske bliver lidt nemmere nu.. 🙂

    • Kong Mor 4. oktober 2011 hos 13:52 #

      Nej DET gør jeg heller ikke – og jeg forstår dem da endnu mindre efter idag!
      😉
      Men hovedsagen er at der sker noget!

  13. Benedikte 4. oktober 2011 hos 16:51 #

    Jeg krydser fingre for jer! Og alle de andre… 🙂

    • Kong Mor 4. oktober 2011 hos 17:52 #

      Tak skal du have! 🙂

  14. Anette 4. oktober 2011 hos 21:11 #

    Så blev jeg også klogere i dag! Jeg anede ikke man skulle slås med sådanne problemer. Men der er heller ikke nogen i min familie eller omgangskreds der bor udenlands. Jeg håber det falder på plads for jer.
    KH Anette

    • Kong Mor 4. oktober 2011 hos 21:30 #

      Det skal man så måske heller ikke – hvilket ville være super dejligt. 🙂
      Men i hvert fald er der gang i noget fra regeringens side. Så det er positivt!

  15. Anders Nattestad 11. oktober 2011 hos 00:35 #

    Jeg glæder mig og kan ikke vente. Det minder mig om juleaften da man var barn.
    Jeg flyttede til USA for 8 år siden med min danske kone og to danske børn. Vi kan alle 4 blive statsborgere i USA, men prisen er af afgive det danske, hvilket ingen af os er villige til endnu. Men presset stiger fordi vi er dårligt stillede uden statsborgerskab hvor vi bor. Der har været talt meget om stemmeret i danmark – det er absurd. Jeg vil have stemmeret, hvor jeg bor. Det er dog meget mere end stemmeret. Det er adgang til visse offentlige jobs, tilskud og legater, samt retsstilling. Danmark presser os udlandsdanskere væk fra Danmark med denne stive holdning, som vi nu håber ændres. Det “koster” ikke Danmark noget. Der kan laves regler om diplomatisk ansvar for personer med 2 pas er i bopælslandet. Vi ønsker ikke rettigheder i eller ydelser fra Danmark, blot tilladelse til ikke at opgive vores danske statsborgerskab når vi tager statsborgerskab hvor vi bor. Det gør os ikke mindre loyale overfor Danmark tværtimod.

  16. Mette Guillaume 12. oktober 2011 hos 03:06 #

    jeg forstår personligt ikke helt hvorfor det er så vigtigt med dobbelt statsborgerskab?

    hvad enten vi taler om voksne “udflyttere” (som jeg selv har været!) eller børn født med to ‘kulturbaggrunde’….afterall, så er det jo bare et stykke administrativt papir…..et pas er noget der gør det muligt for os at rejse ind i andre lande, ikke en definition af hvem vi er. Realiteten i at have to kulturbaggrunde ligger i hverdagen, i livet som vi lever det, i det at tale to sprog, have familie og netværk i to lande osv

    Politisk set burde stemmeret vel være forbundet med opholdstilladelse mere end statsborgerskab, da det er mest logisk at stemme der hvor man reelt lever og har sit daglige virke….

    Jeg synes ikke man visker noget ud eller sletter noget af sig selv, om man så kun har ét pas – det ændrer jo ikke på realiteten af ens baggrund og ens følelsesmæssige tilknytning, og er det ikke den der tæller? Jeg føler mig da i hvert fald stadig meget fransk pr adoption :), selvom jeg aldrig skiftede statsborgerskab men overvejede det kortvarigt en overgang – og føler mig også dansk selvfølgelig, men jeg er egentlig ligeglad med hvad der står på forsiden af mit pas.

    Det vigtige, synes jeg, er i forhold til ens rettigheder der hvor man konkret bor og har sit liv – men det er jo en anden diskussion end statsborgerskab som sådan.
    kh, Mette

Skriv noget - så bliver jeg SÅ glad!!

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: