Stjerne og støv

10 okt

Ja, Prinsessen er blevet fotograferet.

Sådan rigtigt. Som en stjerne.

Hun er – med al moderlig mangel på objektivitet – meget smuk.

Hun er som sagt før, meget optaget af at være et par år ældre end hun er. Hun har lidt travlt. Hun har godt nok resigneret i forbindelse med høje hæle, men drømmer stadig.

Lørdag aften var hun imidlertid udsat for en oplevelse, som åbnede hendes øjne på mere end en måde.

Vi skulle i byen, og på vej over gaden holdt to hjernelamme unge scooterdrenge. Deres udtalelser angående Prinsessen var ækle og gjorde hende bange, mig chokeret og First Man så fuldstændigt rødglødende af raseri, at han brølende beordrede de to formastelige til at stå ret foran ham omgående.

Unødvendigt at sige at det gjorde de ikke – stod ret altså – nej, de flygtede så hurtigt deres tunede knallerter kunne køre dem væk fra en aldeles frådende First Man.

Og vi fortsatte hen til vores venner. Men Prinsessen var chokeret.

Vel hjemme igen, og på vej i seng, kom hun hen til mig og fik et knus. Mens vi stod der, hviskede hun stille, at hun ville være grim.. og aldrig mere gå med mascara.

Hun følte sig tilsmudset.

Jeg prøvede at forklare hende, at hun ikke havde gjort noget forkert. At det var de unge fyre, som var helt galt afmarcheret. Og at hendes mascara ikke gjorde hverken fra eller til – da det jo ikke engang havde kunnet ses – bagfra og i mørke.

Hendes påklædning var aldeles dadelfri: almindelige cowboybukser, flade sko og en vamset sweater. Og dilemmaet er jo – at også selvom hun havde haft nederdel på, lidt øjenskygge og tingeltangel hist og her, så berettigede det ingenlunde to hormonelt forstyrrede ungersvende til at komme med den slags udtalelser.

Eller det som er værre.

Det er et spørgsmål om respekt for andre mennesker. Uanset hvad.

Stjernestøv.

Men smuk – det er hun altså..

 

Reklamer

26 kommentarer to “Stjerne og støv”

  1. Marianne 10. oktober 2011 hos 07:05 #

    Nydelig ung dame 🙂

  2. Susanne 10. oktober 2011 hos 07:24 #

    Hun er smuk. Også med en anden mors øjne.

    • Kong Mor 10. oktober 2011 hos 09:03 #

      🙂
      Tusind tak Susanne!!

  3. Ellen 10. oktober 2011 hos 07:38 #

    Hun er smuk. Men som du siger, giver det ingen som helst ret til slibrige udtalelser af nogen som helst art fra nogen som helsts side.
    Jeg ville føle mig uendelig tryg ved at have en mand som First Man ved min side, men han kan jo desværre ikke beskytte hende/jer altid.
    (Jeg kunne godt have tænkt mig at være en flue på væggen, da han råbte af de to formastelige. De ryster forhåbentlig endnu i bukserne)

    • Kong Mor 10. oktober 2011 hos 09:06 #

      Tak 🙂
      Men nej – man skal opføre sig ordentligt. Også selvom man er hormonforstyrret.

      First Man er en glimrende vagthund og det er skønt at kunne føle sig tryg altid! Forhåbentligt kan hans krav om respekt smitte af på børnene så de også vil kunne kræve at man behandler dem ordentligt.

      Men han ER lidt imponerende når han sådan ruller sig ud!

  4. Rejen 10. oktober 2011 hos 09:22 #

    Det er en meget smuk datter du har, og nej uanset påklædning giver det ikke nogen ret til at komme med klamme eller slibrige bemærkninger..Jeg ville godt have hørt First Man brøle og se de to ungersvende forsvinde i en fart…Håber at prinsessen har det bedre med oplevelsen.

    • Kong Mor 10. oktober 2011 hos 11:38 #

      Tak AnneMarie – og nej jeg mener heller ikke det burde komme an på påklædning. Det burde overhovedet ikke finde sted.

      Hun er kommet over det! 🙂

  5. kongemoderen 10. oktober 2011 hos 09:42 #

    den søde prinsesse – som er så smuk og dejlig – synd for hende! Jeg håber hun forstår, at det netop IKKE er hendes skyld, men hankønnets! Om hun så gik i bikini har hun ret til at gå i fred for savlende mænd. Eller ender vi jo med burka o.l.!!

    • Kong Mor 10. oktober 2011 hos 11:39 #

      Det gjorde hun!

      Hun gik jo netop ikke i noget udfordrende – så det kan næppe være en burka der stopper dem..

  6. imangelafbedre 10. oktober 2011 hos 09:53 #

    Hun ser rigtig sød og smuk ud! 🙂

    Dumme drenge. Øv altså.

    • Kong Mor 10. oktober 2011 hos 11:40 #

      Ja – lige præcis – dumme drenge. Jeg håber virkelig jeg har opdraget mine bedre end det.

      Tak – hun er skøn!! 😉

  7. Kirsten 10. oktober 2011 hos 10:32 #

    Hun er da ualmindelig yndig og hvor er det ubehageliugt at hun skal føle sig tilsmudset.

    Vores samfund som lægger skylden på kvinden er jo fuldstændig galt afmarcheret og desværre er det sådan over hele verden. Jeg kan godt følge at hvis man er meget lidt påklædt og der er mere krop uden for tøjet end indenfor, så er der hankønsvæsener der føler det som deres ret at kommentere det fordi de synes at sådan en påklædning er et ønske om opmærksomhed. Men en stor pige der er helt almindeligt klædt på skulle da gerne kunne færdes uden at blive tilsvinet. Stakkels barn! Godt at First Man kunne sætte dem på plads, det har også været vigtigt for pigen at kunne føle at hendes far passer på hende.
    Håber at hun er kommet over deres idioti og tør gå ud igen med veninderne!

    • Kong Mor 10. oktober 2011 hos 11:43 #

      Hun så heldigvis at man får skæld ud hvis man opfører sig sådan. Møgunger..

      Det ER træls at man ikke kan gå klædt som man lyster uden at få mere eller mindre sligbrige kommentarer med på vejen-
      Trist at det er sådan. Men jeg nægter at pakke mine piger ind i telte for at undgå det.
      Men derfra og så til at klæde sine piger i ultra miniskørt og nedringet leopard – der er også et stykke. Svær balance.

  8. Inge 10. oktober 2011 hos 10:32 #

    Sådan nogle hormonforstyrede møgknægte.. Jeg ville gerne have set First Man rulle sig ud der.. 🙂 Hvor kunne det have været sjovt, hvis de var blevet så forskrækkede, så de var hoppet af knallerten og havde stået ret.. 🙂

    • Kong Mor 10. oktober 2011 hos 11:44 #

      Han blev stjernetosset! Ganske simpelthen..

      Ville også gerne have set dem stå ret. 😀

  9. Madame 10. oktober 2011 hos 10:53 #

    Øv, sikke en kedelig oplevelse I var ude for! Men det gav anledning til en god snak mellem jer, som er guld værd. Din smukke datter har en mor, der giver hende selvtillid – hun er meget heldig.

    • Kong Mor 10. oktober 2011 hos 11:45 #

      Ja – også set i lyset af hendes lyst til at være ældre end hun er.

      Lige pludselig er det slet ikke sjovt alligevel – at være stor.
      Bare synd at det skulle komme efter sådan en oplevelse

      Og tak for de fine ord. Jeg prøver så godt jeg kan! 🙂

  10. Rikke 10. oktober 2011 hos 14:13 #

    Ja smuk er hun bestemt, Prinsessen!
    Træls at hun skulle have sådan en oplevelse, men godt at hun fik den sammen med sine forældre, når det nu skulle være…
    Men smuk, det bliver hun vist ved med at være – med eller uden mascara! 🙂

    • Kong Mor 10. oktober 2011 hos 20:23 #

      Ja gid man kunne fortsætte sådan – men forhåbentlig lærer hun at man godt må svare igen på den slags!

      Og ja hun er smuk uanset hvad!! 😉

  11. overleveren 10. oktober 2011 hos 18:36 #

    God historie om det der sære fænomen at unge fyre tror det er ok at råbe hvad de vil efter hvem de vil af hunkøn. Desværre tror jeg bare ikke de lærer noget af at blive forfulgt af en far i bodyguard humør. Når jeg møder sådanne unge fyre der gør sådan noget (ikke efter mig da min personlige prinsesse-efterligning lader en del tilbage at ønske) efter andre, så tænker jeg altid “jeg håber deres mor kan li dem” for det er der nok ikke mange andre der kan.

    • Kong Mor 10. oktober 2011 hos 20:24 #

      Det gør de nok ikke. De mangler nok opdragelse.. eller hjerneceller.. 😉 hælder mest til det sidste.

      Og du har SÅ ret – der er nok ikke så mange som kan lide dem – udover deres mor

  12. Mille 10. oktober 2011 hos 19:58 #

    Ja, det er hun!

  13. Benedikte 12. oktober 2011 hos 08:53 #

    Også i den grad!
    Øv for en oplevelse 😦

    • Kong Mor 12. oktober 2011 hos 15:31 #

      Tak Benedikte! 🙂

      Ja det var lidt øv- men længe glemt igen! Godt hun er et barn endnu!

Skriv noget - så bliver jeg SÅ glad!!

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: