Andres død

25 okt

Jeg vil ikke gå ind i politik – det har jeg, en gang for alle, bestemt mig for.

Men jeg kan ikke se hvordan man med ren samvittighed kan glæde sig over andres død. Det bragte absolut intet med sig – andet end ulækre billeder på internettet – da Saddam Hussein blev hængt.

Eller Osama Bin Laden, som derimod ikke fremprovokerede nogen billeder overhovedet.

Og så nu Gadaffi. Som man kan få lov både til at se og høre, før han bliver slagtet midt i nyhederne. Og som ligger på lit de parade i et overdimensioneret køleskab – mens folk vader forbi – for at være sikre på at det nu også ER manden med de blå briller, der ligger der og langsomt rådner.. Trods kulden. Nu lukker køleskabsfremvisningen og vi kan komme videre.

Mod hvad?

Hvad i alverden nytter det?

Hvad er det for en syg form for gengældelse?

Det er ikke en snus andet end offentlig dødsstraf. Det er godt nok nogle andre som udfører straffen, men som bekendt er der noget med at hæleren også er kriminel.

Jeg kan heller ikke give mig til at råbe hurra fordi en mand er død.

Den eneste jeg kunne forestille mig, jeg ville ønske død, ville være en som havde gjort mine børn ondt. Men der er vi ude over al fornuft og alle principper.

Jeg forsvarer ikke hvad disse 3 mænd har gjort på nogen måde, og det er meget muligt at verden bliver et bedre sted at være uden deres fysiske tilstedeværelse – men jeg tvivler.

Reklamer

12 kommentarer to “Andres død”

  1. overleveren 25. oktober 2011 hos 07:02 #

    Forstår dig langt hen af vejen, men husk at disse mænd har gjort mange ændres børn og forældre meget ondt. Og at alle disse jo har et behov for en form for retfærdighed og afslutning. For os andre derimod betyder deres død jo lidt mindre.

    • Kong Mor 25. oktober 2011 hos 09:54 #

      Helt sikkert. Jeg mener heller slet ikke at de skal gå fri. Overhovedet – de skal stå til ansvar for deres ækle og sindssyge handlinger.

      Jeg kan bare ikke forstå hvorfor:

      1) man kan juble over deres død
      2) de skal henrettes offentligt

      Kan i den sammenhæng bedst acceptere Bin Ladens forsvinden.

  2. pernille 25. oktober 2011 hos 07:23 #

    Jeg er helt enig i dit syn på dødstraf.
    og usmagelig hævn.
    Det er ikke kønt eller etisk på nogen måde.
    Når det er sagt er det ikke usandsynligt at nogle af dem som jubler i Libyen faktisk har (haft) børn som fyren i køleren har gjort ondt.

    • Kong Mor 25. oktober 2011 hos 09:55 #

      Det kan du jo have meget ret i.

      Jeg ville bare helst undgå at blive smurt ind i deres hævn.
      Verden har ikke brug for en mand i en køler.. Muligvis dem som han har gjort ondt, men ikke os.
      Det er det jeg mener med offentlig henrettelse.

      • pernille 25. oktober 2011 hos 12:43 #

        Jeg er ret glad for at jeg ikke ser TV pt. Jeg har undgået at se billederne.
        Jeg er helt med på at offentlige henrettelser, eller henrettelser i det hele taget, og jubel over folks død ikke klær nogen.

        • Kong Mor 25. oktober 2011 hos 19:09 #

          Ja – jeg må nok se den anden vej igen..

  3. Sequence 25. oktober 2011 hos 10:00 #

    Dit syn på dødsstraf er jeg helt enig i. Vel vidende at jeg måske ville ændre mening, i det øjeblik nogen blev skyld i at et af mine børn mistede livet.

    Ligesom det, med at vende den anden kind til, er en ønskværdig del af den kristne kultur, så er hævn en endnu vigtigere faktor. Spørgsmålet er vel, hvormeget straf der skal til, for at tilfredsstille hævnlysten. Umiddelbart ville jeg hellere dø, end at tilbringe resten af mine dage i et dansk lukket fængsel – kan kun forestille mig, at det er endnu værre i de udenlandske fængsler…

    Når det kommer til diktatorerne, handler det vel mere om, at man vil udrydde overhovedet, for at sikre sig at grupperinger af tilhængere går i opløsning, end at straffe individet.

    • Kong Mor 25. oktober 2011 hos 11:13 #

      Akkurat – man ville garanteret skifte syn på dødsstraf i det øjeblik det gik ud over ens egne.

      Det er ikke straffen jeg er imod – det er udstillingen af den.
      Og glæden ved at et menneske er dødt.

      De skulle væk de 3 herrer jeg har nævnt! INGEN TVIVL om det.
      Det er det offentlige i deres afsættelse jeg ikke kan lide.

      Og det at man glædes over at et menneske er dødt. Jeg kan godt nøjes med at vide – nu er det slut – jeg behøver ikke holde fest eller se den døde..

  4. Kirsten 25. oktober 2011 hos 12:09 #

    Jeg synes også det er usmageligt selv om jeg syntes de havde fortjent at dø. Det værste er vel egentlig at så kommer der jo bare nogen andre….

    • Kong Mor 25. oktober 2011 hos 18:58 #

      Jeg tror desuden at dem som kommer… bliver meget værre. 🙂

  5. Ellen 25. oktober 2011 hos 18:19 #

    Jeg synes det er svært… vi har jo ikke levet i land, der bare tilnærmelsesvis har haft sådanne forhold. Det kan sagtens være det, som du selv er inde på, at når det går ud over vores nærmeste, forandres vore følelser drastisk, og i Libyen er de vel uden tvivl gået ud over manges ‘nærmeste’.
    Man kunne sige, at vi oppe hos os sagtens kunne leve med lidt mindre svælgen i udstillingen, men hvad de gør i hjemlandet, må de helt selv om – for jeg forstår dem egentlig så godt.

    • Kong Mor 25. oktober 2011 hos 19:05 #

      Jeg ved det.
      Jeg stiller heller ikke spørgsmål ved straffen. Og til en vis grad heller ikke at de er døde (selvom jeg ikke tror det ændrer så meget) men det ligger mig bare så fjernt at juble over en mands død.. Så horribel han end er.

Skriv noget - så bliver jeg SÅ glad!!

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: