Mit liv som bamse

Jeg ved godt jeg har mange liv. Som lærer, konge og sådan.

Selvom jeg bestemt ikke er kattemenneske, så må jeg altså have flere liv, om jeg så lige har ni, er jeg ikke helt sikker på – men flere har jeg i hvert fald.

Jeg mener, jeg før har omtalt hvor isnende koldt og absolut ikke isoleret Eventyrhuset er.. Ikke at det er vanvittigt koldt endnu – men det begynder da at komme ned omkring noget der skulle skrabes af bilruden.

Og så var det jeg tænkte – når nu mit elektriske varmetæppe bliver slukket og jeg så eventuelt ikke kunne holde varmen hele natten – så ville jeg godt have en lun pyjamas.

Og da jeg heller ikke orker at have menneskelige varmeblæsere ind over – for at varme min dyne op – altså udover ham, der jævligt fiser under sin egen dyne, under alle omstændigheder, så måtte jeg finde en løsning. I form at varmt nattøj.

Og jeg fandt simpelthen en pyjamas i fleece.

Med alternative snefnug på. Og helt afsindig grim. Bedstemor look-a-like..

..

men den er varm..

Jeg føler mig præcis som en bamse. Tyk og blød.

Og nu vil jeg ikke have andet tøj på, nogensinde mere. Dette bløde look passer lige til mig og mine deller.

First Man gloede godt nok lidt og spurgte – med alle tegn på rædsel – hvor i alverden jeg dog havde fundet sådan en sag henne.

Jeg gider ikke engang fortælle ham, at jeg har været ude i noget med et  postordrefirma..

Sådan et med latterlige bonusgaver, såfremt man køber for rigtig mange penge, af tåbelige ting man ikke kan leve uden.

Med det resultat, at jeg nu også er i besiddelse af en endnu mere grim, syntetisk plastikdyne, som jeg i første omgang havde tiltænkt Blondinen, men hun ville overhovedet ikke lægge sig på det glatte, knitrende og meget elektriske nylon..

Den mangler jeg endnu at finde anvendelse for..

Alt sammen små bagateller.

For da jeg nærmede mig min yngste søn, iført mine snefnug, udbrød han ganske umotiveret: ”neeej hvor ser du godt ud!!”

Det var uden tvivl løgn, og sikkert affødt af at han frygtelig gerne ville have sin slikautomat fyldt op igen!

Men ikke desto mindre sagde han det!