Sommer på Island

Voldsomt inspireret af den noget særprægede sommer vi i år prøvede at overleve, kom jeg i tanke om at jeg har været på Island. I en august måned. Det var cirka ligeså varmt der i august, som det er nu – her i Normandiet i november.

Tankevækkende.

Nå men ja, jeg har været på Island. Ja simpelthen – og det ligger ligesom også i navnet. ISland.

Og jeg havde uldne underbukser..cykelshorts med – OG på.. i august måned..

Ham den anden var lokalt indfødt. Min, noget akavede, stilling skyldtes blæsten. Og regnen. Jeg gentager.. Det var i august..

Naturen var jo ubeskrivelig smuk. Storslået og jeg ville gerne tilbage – bare ikke lige i min sommerferie. Der er altså en grund til at jeg aldrig har været på skiferie.

Hvis jeg har tid og penge til at smide efter en tur, et eller andet sted hen, så bliver det IKKE til is og sne. Varme og gamle mursten – så har jeg det bedst.

Men for lige at komme tilbage til Island – så var det en afsindig morsom tur. Vi skulle ud og køre på en lavastrand – med ATV’er og det var noget vådt.

Derfor er det vanvittigt smart med gulvvarme i de der seje biler der kørte os rundt – jeg kunne tage mine bukser af og varme dem på gulvet mens mine uldne cykelshorts gik fra våde til fugtige på ret kort tid.

Der var også en brændeovn der fik nærkontakt med mine baller efter sådan en tur. Det lugtede umiskendeligt at våd lammesteg.

I det hele taget var det så koldt, at man helt glemte det var sommer. Gad vide om de overhovedet har sommer?

Jeg nåede naturligvis også en tur forbi Den blå lagune.. Og nu – da jeg jo var barn i 80erne – troede jeg at den blå lagune – var et varmt sted med palmer, hvor ham der Chris Atkins føjtede rundt med Brooke Shields og endte med at spise nogle ribs i en gummibåd.. Eller sådan noget.

Jeg kunne ikke tage mere fejl.

Det var et sted med noget yderst uhumsk vand blandet med kisel – som har en umiskendelig duft af svovlprutter – hvor mennesker med hudsygdomme nedsænker deres legemer og deler deres psoriasis med alle os andre. Lækkert siger jeg bare.

Nogle steder var vandet lunkent og andre steder var det decideret for varmt. Jeg skulle bare undgå at tænke på det bløde noget jeg gik rundt på og som på mest slimede måde kom op imellem mine sagesløse tæer, i det skummetmælks blåhvide vand.

Men altså, Island var meget smukt, menneskene var skønne, maden vidunderlig – og jeg vil meget gerne derop igen. Bare ikke om sommeren.