Lidelser

9 nov

Nu er lidelser flere ting. Eller ikke ligefrem flere ting – men man kan bruge ordet om flere ting.

Det kan for eks. godt være en lidelse at skulle høre på én man ikke gider høre på. Så er lidelser rigtigt meget tilstede i biblen. Det er vist noget der hører med – især i det gamle testamente.

Må ikke have været rart at leve dengang. Men nu skal I lige høre her, de har ikke opfundet noget: lidelse er smerte.

SMERTE siger jeg.

Jeg

Kan

Ikke

Bevæge

En

Eneste

Lille

Kropsdel

Uden

Lidelse..

Jeg kunne ikke engang komme ud af bilen for at hente børnene. Måtte sende en sms og få Zorronaldo til at hente Gårdmanden nede i underskolen før han selv forlod etablissementet.

Jeg selv sad og åndede tungt i bilen, hvorpå jeg væltede ud af døren og måtte have en anden én til at låse op.

At det der pludselige udøvelse indenfor sport, skulle sætte mig ud af stand til at fungere normalt, havde jeg ikke lige regnet med. Troede faktisk at muskler havde, bare et minimum af hukommelse. Med alt det jeg trænede før burde man forlange at de havde husket bare lidt.

Men jeg kan så konstatere at mine muskler lider af noget demens eller måske er vi ude i noget svind.. Måske kører de ligefrem hetz for at undgå at blive udfordret mere. Men de kan tro nej, kan de. De kan få bank med en tæppebanker torsdag igen!

For at at være på det der løbebånd (jajajaja – jeg gik, og løb ikke) svedig og fuld af energi var så fedt – min hjerne kunne i det mindste godt huske hvor fantastisk det føltes at være Linda Hamilton.. Lidt..

Deraf kan jeg så udlede at min hjerne virker bedre end min aductor, quadriceps femori og ilio costal, (undskyld – kender ikke muskelnavnene på dansk) der nærmest føles som om de er ved at lave mytteri!

Eneste trøst er at det snart går over!

Og at jeg nu har indtaget den sidste forhadte hormon – så nu er der håb om at jeg bliver mig selv igen!

Og så kan det gamle testamente i øvrigt gå hjem og lægge sig med sin – og min -lidelse, til på søndag.

Reklamer

18 kommentarer to “Lidelser”

  1. jensdrejer 9. november 2011 hos 10:43 #

    Fnis…… 😉

    Jeg må indrømme, at jeg også selv har prøvet det. Jeg havde en kort periode hvor jeg gik til fitness og så var der en instruktør som fandt på en ny øvelse til mig. Noget der skulle træne benmusklerne på en ny måde.

    Nøj – dagen efter fik jeg så ondt, at jeg slet ikke kunne gå. Jeg faktisk i sengen en lille uge… det var helt vildt. Rigtig god bedring til dig……… 😀

    • Kong Mor 9. november 2011 hos 18:21 #

      😉
      Jamen alle som har gået til sådan noget, har prøvet det. Men jeg synes måske nok at en uge i sengen lyder ret voldsomt.. Hvad hed din instruktør? Arnold?

      Jeg kan da sidde oprejst idag 😉

      • jensdrejer 10. november 2011 hos 13:26 #

        Nej, han hed ikke Arnold – men det er slet ikke en overdrivelse, at jeg slet ikke kunne gå en hel uge. Jeg havde virkelig ondt, og det fortalte jeg selvfølgelig også instruktøren, da jeg ringede og skældte ham ud…. ja, det gjorde jeg faktisk, hahaha….. 😆

        • Kong Mor 10. november 2011 hos 17:52 #

          Hæ 😉 det gjorde du godt – så kan de lære at lade være med at lægge så hårdt ud !

  2. Ellen 9. november 2011 hos 10:48 #

    Hehe. Been there, done that.
    Og det er ikke sjovt, selv om du får det til at lyde sådan 😀

    • Kong Mor 9. november 2011 hos 18:22 #

      Nej det er ikke så sjovt – men det går jo over igen!
      🙂

  3. Benedikte 9. november 2011 hos 11:14 #

    Din stakkel! Selv har jeg også taget mig sammen. Ømhed siger jeg dig!!! Øv altså…
    Men det skal gøre ondt før det gør godt ?!?

    • Kong Mor 9. november 2011 hos 18:23 #

      Åhh – vi kan jamre sammen! 🙂
      Det skal vist gøre ondt har jeg hørt.. Desværre..

  4. Rikke 9. november 2011 hos 11:36 #

    Kære kong mor

    Hold ud, hold ud!! Du ved hvor fedt det er når træningen er ovre! Man har det SÅ godt med sig selv 🙂
    Det er det, der holder mig oppe på de kolde og våde veje hvor jeg lige for tiden kæmper for at kunne løbe mine 5 km igen.

    Keep on training ;))

    • Kong Mor 9. november 2011 hos 18:23 #

      Ork ja – jeg er skam ikke ved at give op – indtil det modsatte er bevist er min hjerne jo stadig klogere end mine muskler!! 😉

  5. kongemoderen 9. november 2011 hos 14:53 #

    åh – stakkels dig! jeg kender det godt. Der vara lige et par dage i Spanien hvor man ikke troede man ville kunne rejse sig fra sengen, fordi benmusklerne bare hvinede! Men det gode er jo at det bliver bedre snart. Jeg beundrer din energi – så bare bliv ved!!

    • Kong Mor 9. november 2011 hos 18:24 #

      Tak Mor!!
      Ja og se nu hvordan dit knæ har det 🙂

      Jeg skal nok blive ved. Du ved, når jeg er tilstrækkeligt stædig 😉

  6. overleveren 9. november 2011 hos 18:51 #

    Var ellers lige ved at føle mig inspireret til at prøve det der af, men fitness instinktet faldt om med bekymringsåndenød ved tanken om dé konsekvenser.

    Dét tør jeg ikke binde an med, skal selv bruge min krop hver dag, så den kan jeg ikke udlåne til sofaen.

    • Kong Mor 9. november 2011 hos 20:21 #

      Ej det kan jeg så godt se.. Men det går altså hurtigt over igen! 😉
      Du kunne eventuelt gøre noget om fredagen og så er du klar igen til mandag?? 😀

  7. Susanne 9. november 2011 hos 19:42 #

    Og så siger man, at det er sundt 🙂
    Hold ud Kong Mor.

    • Kong Mor 9. november 2011 hos 20:21 #

      Ja ikk? Det er noget underligt noget!!
      Jeg holder – alt hvad jeg kan!

  8. kirsten 9. november 2011 hos 20:13 #

    Det er såmænd bare dine muskler der har mødt deres gode gamle tyske ven herrn Altzheimer….
    Nå, men jeg må jo til det igen, være den der sportsfanatiker der udtaler sig på din blog (hvornår mon jeg bliver spammet væk herfra…)- dine muskler er fulde af mælkeysre og derfor gør de ondt- i det øjeblik du laver noget mere sport bliver den “skyllet” væk og du får det meget bedre!
    Held og lykke med det (godt gået!)

    • Kong Mor 9. november 2011 hos 20:22 #

      He he! Det er da kun godt at have sådan én – og du bliver aldrig skyllet væk som spam 😉

      Jeg er på den igen i morgen tidlig.. så jeg må jo tro på det – et eller andet sted!

Skriv noget - så bliver jeg SÅ glad!!

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: