Nu er der under en uge til min fødselsdag, og skulle jeg komme til at glemme dette faktum et kort øjeblik, har jeg horder af glade børn som er ved at falde over deres egne ben for at give mig en fantastisk dag. Hemmelige gaver og festlige indlæg og – ”MoAAr du må ikke komme ind”.
Men det er jo nok fordi jeg har fortalt dem om de år, da de var for små til at forstå konceptet med at blive fejret til en fødselsdag, og First Man ikke altid var at finde i samme land som jeg, og det derfor ikke altid var så sjovt at fylde år, fordi der ikke var nogen til at sige tillykke.
Og efter barndommens fødselsdage som er store og fylder meget, så kom de magre og hvis jeg må være så fri, ret kedelige rent fødselsdagsmæssigt mellemliggende år, men nu skal jeg da lige love for, at de gør alt hvad de kan for at jeg skal gå glad i seng på dagen.
Har jeg sagt jeg elsker dem rigtigt meget?
Men det er faktisk ikke kun min fødselsdag jeg ville snakke om, det er også Gårdmand Bjørns. Han bliver 10 om mindre end en måned, og glæder han sig til min fødselsdag, er det intet imod det fyrværkeri af spænding han har indeni, når snakken falder på hans store dag.
Der går ikke en eneste dag, hvor han ikke meddeler mig nye hede ønsker, remser gæstelister op, vægter for eller imod forskellige restauranter og den slags vigtige ting. Og han glæder sig enormt.
Han startede nedtællingen da der var 42 dage til.
Og det er da ikke fordi jeg er træt af at høre på det, slet ikke. Det er bare en anelse ensformigt, og ligeledes en smule svært at udvise samme entusiasme, hver gang han kommer med nye betragtninger.
Men jeg lytter. Det gør jeg altså. Indimellem. Jeg lader i hvert fald som om det meste af tiden. Og han skal nok få en super fødselsdag.
Jeg er nemlig altid bange for at de bliver lidt skuffede, for en fødselsdag er vist aldrig så gylden og fantastisk som man forestiller sig, og håber på.
Da familien oven i købet ikke er så voldsomt stor, og en del af den – familien altså – ikke helt har fattet ideen med gaver eller fødselsdagskort, så bliver Firkløveret nok lidt forkælede af andre, os samt den anden del af familien, som for at kompensere lidt.
Men så var det jo at jeg var på barselsbesøg i går. Hos en lille trut som kom til verden i torsdags, og han var helt og aldeles vidunderlig – og for pokker hvor var han lille.
Man glemmer godt nok hurtigt.
Så slog det mig, nu hvor fødselsdage måske har mistet lidt magi og er blevet til en dag hvor man løber rundt og laver halløj og ballade og gaver og hvad har vi, så var det rigtigt rart lige at se sådan et lille mirakel af et nyt menneske.
For der er SÅ meget grund til at fejre og lave fest, farver og ballade. Det er jo en skøn dag den – ens fødselsdag!
Kong Mor - med vilje 
JA … det er det!
Jeg siger altid, at den dag er den eneste der er DIN – den eneste dag, hvor DU bliver sat i højsaedet – altsaa hvis du er saa heldig som feks Gaardmand Bjørn eller dine andre søde børn.
Og jeg stemmer for, at vi alle ønsker at blive fejret paa den dag – ogsaa voksne, som siger (kedeligt!) “jeg fejrer af princip ikke min fødselsdag – det siger mig ikke noget!” BLAH siger jeg bare … du skal ikke fortaelle mig, at alle ikke gerne ville fejres med en ballon, en kage og en gave … og det maa da skyldes skuffelser hen ad vejen, hvis man siger nej til en ballon senere i livet!
Saa jeg skal nok sige HURRAAAAAAA naar det nu bliver din dag – og sende en af mine fine kager (ihvertilfaelde i tankerne!) naar det bliver din dag, selvom jeg nu fornemmer, at du nok skal faa en vidunderlig dag med den planlaegning det lyder som om der foregaar allerede!
Og en lille ny baby … DET er et vidunder!!!
Jeg er helt med på balloner! Mit problem har vist været at jeg glædede mig så meget at jeg blev ked af at det bare var en kedelig almindelig dag for alle andre.
Glæder mig til min fødselsdag og glæder mig til overraskelserne og glæder mig til dit HURRA!!
Det er da en skøn dag, som man glæder sig til langt oppe i årene.
Men … der kommer altså en dag, hvor det bliver knapt så vidunderligt at blive et år ældre. Den dag kom til mig, da jeg blev 50. Det gjorde sgu ondt! Jeg fejrer stadig min fødselsdag, for jeg vil da gerne have gaver 😉 – men vi starter med to minutters stilhed…
Jeg håber din dejlige, lille Gårdmand får lige præcis den dag, han har drømt om.
Det er det nemlig – jeg gik HELT i sort da jeg blev 30 – meget underligt. Men vågnede på til dåd igen.
40 var okay. Men måske 50 bliver slem.
Jeg er HELT med på de 2 minutters stilhed. 🙂
Gårdmanden får en super dag – det skal vi nok sørge for.. bortset fra at han skal i skole. 🙂
Fødselsdage er da dejlige, og kan godt forstå at Gårdmand Bjørn glæder sig…Jeg savner også lidt det med dug på om morgenen og at der er pyntet med flag og der ligger gaver, men sådan er det når man bliver ældre…hmmm det lyder ikke så rart, men alligevel så er jeg glad for at jeg bliver ældre..;D
Fødselsdage er skønne.
Men jeg kan nu stadig godt lide dug på bordet og flag og sådan – selvom jeg er over 12 😉
Og jeg kan også godt lide at blive ældre- for det første er alternativet ikke rart 😉 men man er ikke så usikker mere.
Kun lidt..
Men du må have opdraget NOGEN til at pynte op når det er din fødselsdag!!
Jeg har, og det kan jeg jo lisså godt indrømme med det samme, et fuldstændigt barnligt forhold til fødselsdage.. de skal fejres. Og der skal stadig være fest og ballade. Og gaver, naturligvis 🙂
Er helt sikker på at Gårdmand Bjørn får ihvertfald nogle af sine ønsker opfyldt. Også af de større og lidt mere besværlige.. og en masse kage… og lige hvad han ønsker sig at spise.. og alle de andre privilegier der følger med at have fødselsdag.
Jamen ja- jeg forstår bare ikke at det er barnligt – det er jo fest og ballade! Det skal det være!
Og Gårdmanden får ønsker opfyldt – og de må som regel selv vælge om vi skal på restaurant eller ej – og vi skal ud og spise! 😉
Det bliver en skøn dag – det ved jeg bare!
Tillykke, når du når dertil…