Gæsteblogger..

26 nov

Det hedder det vel, hvis nu der er en anden end Kong Mor som skriver på min blog?

Det bliver dog i familien. Prinsesse Lyserød er nemlig gået i julemode. Sidste år fik jeg en adventskalender af hende – en adventshistorie som jeg kunne læse hver søndag – og nu er hun gået i gang igen.

Kom hen til mig for lidt siden, efter hun havde været i bad, og sagde – nu skal jeg lige låne din computer igen.

IMG_0106

Og jeg er jo lidt nysgerrig – men ikke mere end at jeg godt kan holde mig fra at læse historien på forhånd – eller lidt har jeg jo læst – da det var mig som skulle gøre den blogklar.

Jeg spurgte om jeg måtte lægge den ud på min blog, for at I andre også kunne få lov til at følge med.

Det måtte jeg godt.

Hun har mange talenter det pigebarn. Først og fremmest elsker hun jo at lave mad.. Nej, allermest elsker hun at spise mad. Da vi skulle have Mortensaaand, var der ikke så meget tilbage, og vi havde jo en gæst. Den helt nybagte far.

Børnene var blevet færdige, og fik lov til at gå fra bordet.

Prinsessen nægtede dog at tage sin tallerken ud, og ville først forlade spisebordet, såfremt jeg kunne forsikre hende at jeg, i fald det sidste stykke aaand ikke blev fortæret af vores gæst, ville kalde på hende så hun kunne spise det.

Eric var heldigvis ikke ret sulten, så Prinsessen kunne få det sidste stykke, druknet i sovs.

Hun ser fjernsyn som alle andre 12årige, men hun svælger i madprogrammer, kokkekonkurencer og sådan noget ”hjemme og spise hos hinanden” realityskrammel.

Selvom arbejdstiderne generer hende lidt, drømmer hun somme tider om at blive kok og få sin egen restaurant, andre gange vil hun være bager og konditor.

Når hun ikke lige drømmer om at blive model.

Men modeldrømmene har sine åbenlyse begrænsninger – som hun sagde til mig en aften: ”Det der med at man ikke må spise når man er model..” hun holdt en pause ”så vil jeg slet ikke være model. Jeg vil hellere være en tyk, glad politibetjent, end en sur og tynd model.”

Så et eller andet må vi altså have gjort rigtigt i hendes opdragelse.

Men hun har naturligvis også lidt tid endnu, før hun skal vælge hvilken vej hun skal.

Så længe hun bliver glad for det hun laver.

Og foreløbigt er hun altså gæsteblogger, her i morgen.

Reklamer

22 kommentarer to “Gæsteblogger..”

  1. Inge 26. november 2011 hos 09:06 #

    Det bliver spændende om hun ender med at følge sine maddrømme.. det er en hård og barsk verden, men hun lyder til at have gode ben i næsen.. 🙂
    Glæder mig til at læse din adventshistorie.

    • Kong Mor 27. november 2011 hos 21:38 #

      Ja det er en hård verden – og arbejdstider.. Jeg tror ikke det er så sundt for familieliv. Men lad os se hvad det bliver til!

  2. Rejen 26. november 2011 hos 09:22 #

    Det lyder spændende med adventshistorie og ja hun behøver jo heldigvis ikke vælge levevej endnu, og sødt sagt og at være rund og glad end tynd og sur…Glæder mig til historien i morgen..;D

    • Kong Mor 27. november 2011 hos 21:40 #

      Ja -det fik også mig til at trække på smilebåndet 😉

  3. Superheltemor 26. november 2011 hos 09:44 #

    Hun lyder som om hun er en skøn unge!
    Har også et barn med madambitioner, og jeg har fsktisi lovet hende en tur til paris om to år, for at se på kager.
    måske de kunne åbne et konditori sammen?

    • Kong Mor 27. november 2011 hos 21:53 #

      Hun er naturligvis vidunderlig!

      Hvis I skal til Paris MÅ I forbi Prinsessens yndlingssted. Det er en drøm. VANVITTIGT dyrt men ganske uimodståeligt!
      http://www.laduree.fr/fr/reve/zoom

      De skal helt klart have et konditori!! 😉

  4. Rikke 26. november 2011 hos 09:58 #

    Mad er godt! Og fantastisk at vokse op på en tese om at det bedre at være tyk og glad end mager og sur …. selvom den gyldne middelvej måske er det bedste 🙂

    • Kong Mor 27. november 2011 hos 21:54 #

      Nu tror jeg ikke hun nogensinde bliver tyk – hun er så tynd som en bønnestage selvom hun spiser hele tiden!
      😉
      Men jeg er ganske enig!

  5. Viki Debora Didriksen 26. november 2011 hos 10:26 #

    Det siger meget!!

    • Kong Mor 27. november 2011 hos 21:54 #

      Åh ja – rigtigt godt!!

  6. Jens 26. november 2011 hos 14:30 #

    Når det handler om tv, så deler jeg vist præferencer med prinsesse Lyserød, hahaha….. 😀

    • Kong Mor 27. november 2011 hos 21:55 #

      Ha ha! Jeg synes bare det er morsomt at hun hellere vil se Gordon Ramsey istedet for .. hannah montana eller sådan noget skrammel hendes veninder ser!

  7. jane 26. november 2011 hos 14:30 #

    En gæste blogger. Jeg glæder mig heeeelt vildt.

    • Kong Mor 27. november 2011 hos 21:56 #

      Jamen velbekomme!! 😉

  8. Lene 26. november 2011 hos 16:05 #

    Hvor er I begge to søde, at I vil dele jeres adventshistorie, jeg glæder mig 🙂

    • Kong Mor 27. november 2011 hos 21:59 #

      Jamen tak – og det bliver med fornøjelse at vi deler!!

  9. Ellen 26. november 2011 hos 18:06 #

    Ih hvor bli’r det al’så hyg’ligt 🙂 Rig’ hyg’ligt, som min niece sagde da hun var tre år og blev passet hos os.
    Jeg glæder mig til at læse Prinsessens bidrag.

    • Kong Mor 27. november 2011 hos 21:56 #

      Ja det er hyggeligt at hun vil være med til at dele! 😉
      Sikke en sød niece!! 😉

  10. Pia 26. november 2011 hos 22:40 #

    Adventshistorier lyder hyggeligt, det bliver spændende at læse 🙂

    Interessant bliver det også om Prinsessen holder ved de drømme i fremtiden, eller hun skifter spor, men det var vist et par år, inden det kan afsløres.

    • Kong Mor 27. november 2011 hos 21:57 #

      Det varer forhåbentligt længe ja! Hun har tiden for sig. Men morsomt om det bliver det hun vælger.
      😉

  11. Benedikte 27. november 2011 hos 11:36 #

    Hurra for tykke glade politimænd! Den pige har altså simpelthen bare forstået hvad det drejer sig om! Sej tøs!!

    • Kong Mor 27. november 2011 hos 21:57 #

      Ha ha!
      Hun er jo ret klog altså 😉

Skriv noget - så bliver jeg SÅ glad!!

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: