Foreløbigt står der 3 – 2 til os

1 dec

Første mus døde stille, helt uden drama, og familien samledes omkring skraldespanden, for med hastigt blinkende øjne, at tage afsked med det lille væsen.

Den daværende klump i halsen, blev dog hurtigt afløst af knurrende irritation over de åbenbart tiloversblevne mus. Der var dog stadig lidt tristesse over det da jeg så en bette mus liggende stille – uden spor af klapfælde – midt på gulvet.

Den var ikke helt død, og uanset hvad man så i øvrigt har imod mus, deres gerninger og alt deres væsen, så var det altså lidt synd for den. Den endte sine dage under en skovl, og fik sidste hvilested, ved siden af den første guldfisk. (Den anden lever beklageligvis endnu.)

I går morges var det onsdag og jeg kunne sove helt til kl. 7 og så derfor ikke det blodbad med tilhørende mus der var smurt ud over gulvet i går morges. Dens kumpan slap væk, men vi havde så den fordel at vi kendte til dens eksistens.

Det ville være synd at sige, at denne mus blev begrædt, idet den havde ædt kalenderchokoladen. Den var mildest talt noget upopulær.

Dette steg til uanede højder da jeg kunne konstatere, at det lille bæst havde gnasket i to pakker rugbrødsblanding og min muffinsform.

IMG_0146

Åndede dyr, altså.

Ydermere lettede taget i går aftes, ved et hyl som burde kunne høres, om ikke helt til øen, så da i hvert fald mindst til Bremen.

En mus i fælden. Hele familien stimlede sammen og kunne konstatere at en yndig Divamus på 46 kilo var gået i klapfælden.. Nøj, som hun skreg. Og neglen blev lidt blå.

Lidt positivt er der dog kommet ud af hele denne historie: Prinsesse Lyserød har fået nok af mus og slettede sporenstregs dyret fra sin ønskeseddel.

Hvorom alting er, der lever stadig i hvert fald én mus, og juleånd eller ej, den skal dø som de tre andre – så min muffinsform, mel og chokolade for slet ikke at tale om Divaens klemte finger kan blive hævnet.

Rigtig glædelig første december til jer alle.

Reklamer

17 kommentarer to “Foreløbigt står der 3 – 2 til os”

  1. overleveren 1. december 2011 hos 06:50 #

    Glædelig 1 dec til dig og dine osse. Og tak for dette smil på en tung dag.

    At indfange divaen i en musefælde lyder som en sag for børneværnet 🙂

    • Kong Mor 1. december 2011 hos 10:03 #

      DEJLIGT at du kunne få et smil frem!!
      Jeg er også ganske overbevist om at børnværnet ville fjerne alle børn hvis de vidste det!! 😉

  2. Inge 1. december 2011 hos 07:10 #

    Som I dog hygger jer..;-) håber den sidste mus snart går i fælden, så julefreden kan sænke sig hos jer
    Har du overvejet at pakke mel og gryn ned i en muse sikker kasse 🙂
    God 1. December

    • Kong Mor 1. december 2011 hos 10:05 #

      Alt andet er pakket ned, det er bare en føtexpose med mine danske brødblandinger i – jeg har ikke plads til den andre steder.
      Så i går bagte vi rugbrød og maste resten ned i plastikkasser..
      Der var en mus i fælden igen – så mon ikke vi snart er ved at være der? 😉

  3. Susanne 1. december 2011 hos 07:16 #

    Altså, hvor I oplever.
    Her i huset når de heldigvis ikke længere end til køkkenskabet – musene altså. Og det er køkkenskabet under skraldespanden. Der står 2 skarpladte fælder, og så sidder der en rottefælde. 2 gange på vores 20 år har den fanget en stor fed rotte. I MIT HUS… Rotte manden siger, at det er heldigt sluppet med gården lige i baghaven….

    Du må altså have kalenderchokoladen i gnavesikkert område – sammen med de andre lækkerier. Og måske et par sikkerhedssko til Divaen…

    God 1. december til alle jer…

    • Kong Mor 1. december 2011 hos 10:07 #

      Eiiiiirk – jeg tror ikke jeg ville være cool med en rotte. Brrr. Gyser ved tanken.
      Hullet er desværre ikke i køkkenskabe – men derimod et sted hvor hunde også kunne få snuden på komedie.. Så det er med list og snilde de åndede mus bliver fanget.

      Chokoladen er nu genindkøbt og sikret – og så .. tror jeg ikke det ville være så smart med sikkerhedssko til Divaens fingre 😉

  4. Ellen 1. december 2011 hos 08:12 #

    At kæmpe mod mus er værre end at kæmpe mod vindmøller!
    Og hvad mus kan finde på at gnave i, overstiger langt ens fantasi. I Sverige spiser de sæbe… Heldigvis også musegift, men det kan I vel ikke lægge ud pga. Blondinen?
    Efter første besøg af mus her på rækkehusmatriklen bliver ALT herefter opbevaret i musesikker emballage. Det var vist også eneste gang, vi nogensinde har haft besøg af en mus, men her løbes ingen risici!

    • Kong Mor 1. december 2011 hos 10:09 #

      JA!..
      På grund af mange år på en militærbase – med folk fra mange andre lande har jeg altid haft mad i lukkede bøtter – for det var ikke småting der kiggede forbi igennem luftkanalerne.. Alskens insekter og kryb..
      Men som sagt var der ikke plads til det her mel..

      Og vi kan lige præcis ikke lægge gift ud. Men jeg håber at det snart er slut. 🙂

  5. Rejen 1. december 2011 hos 08:41 #

    Dø, mus dø!!! Ikke pænt at spise kalenderchokoladen, du må pakke alting ned i kasser, og så håbe på at den går i fælden i stedet for Divaen…;D

    • Kong Mor 1. december 2011 hos 10:10 #

      Jaaa død over musene…
      kalenderchokoladen er genindkøbt.. Og opbevares sikkert!!

      Og Divaen holder fingrene for sig selv nu!! 😉

  6. Madame 1. december 2011 hos 08:49 #

    Har I fundet ud af, hvor musene kommer ind? De kan komme ind ad selv ret små huller, ved jeg af erfaring 🙂

    • Kong Mor 1. december 2011 hos 10:12 #

      Nej ikke helt præcis – det er jo sådan et gammelt hullet hus!!
      Men vi fanger dem jo – så de må stå et rigtigt sted.

  7. Lene 1. december 2011 hos 08:51 #

    Stakkels lille Divamus,håber hun fik lidt af det chokolade, der var tilbage 🙂

    • Kong Mor 1. december 2011 hos 10:13 #

      Hun fik et kram! og chokoladen blev smidt ud!!
      Der var dog en ny forsyning af chokolade klar her til morges!!

  8. Kirsten 1. december 2011 hos 11:05 #

    Så er det bare vi må håbe at ikke hele musefamilien med fjerne slægtninge kommer til begravelserne i håb om gravøl…. 😉

    • Kong Mor 1. december 2011 hos 11:38 #

      I guder nej.. Så blir’ jeg gal!! 😉

  9. Annette 1. december 2011 hos 20:33 #

    Åh gud – det må da give et årelangt anstrengt forhold til musefælder.
    Og så er det altså uundgåeligt, at smile bredt ved beskrivelsen.

Skriv noget - så bliver jeg SÅ glad!!

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: