Ja – for i dag er det First Man som har fødselsdag.
Faktisk er det ret synd for ham, for vi jeg gider næsten ikke mere. Orker ikke mere pynt, boller, flag og hurlumhej!
Og man jeg burde udvise en anelse mere entusiasme, jeg ved det godt. Og der bliver jo både sunget og fejret – stemningen er bare lidt mere mat i det.
Han skal naturligvis ikke have kammerater med hjem, så det gør jo sagerne lidt nemmere – og de boller som blev bagt i søndags – udkom som vanligt i dobbeltportion, så der også er til i dag.
Firkløveret synes naturligvis det er fedt at vågne op til morgenmad bestående af lune boller med slik på.
Gårdmand Bjørn var glad – hele dagen i går! Han slog armene om mig og deklarerede, da vi kom hjem efter restaurantbesøget, at det var hans allerbedste fødselsdag nogensinde.
Og han ligger nu og sover med sit længe ønskede Nerf long strike gevær på den ene side, og sin elskede pingvin Mumle på den anden.
Gad vide om First Man også lægger sig til at sove med den Harley Davidson bog og champignonkniven, der venter på at blive pakket op? Det ville ikke undre mig!
Men nu vi er ved gaver – så.. jeg rømmer mig lige – jo fordi det er helt vildt højtideligt dette her:
JEG har nemlig vundet noget.
En giveaway!
Ikke den jeg gik og ventede på, men en helt anden giveaway ovre hos Superheltemor – en som jeg totalt havde svedt ud at jeg var med i.
Faktisk var jeg jo også lidt med i den på skrømt – for jeg var for længst holdt op med at tro på at jeg kunne vinde noget overhovedet.
Og så vandt jeg noget alligevel!
Ja, ikke alene vandt jeg – det er tilmed en fantastisk præmie!
To fede spil! Vist en revideret og ny slags Fire-på-stribe og noget Trivial!
Det bliver super at kunne banke de andre spille sammen i juleferien!
Tillykke med husbonden.. kan godt se der er visse praktiske fordele med to fødselsdage så tæt på hinanden når der skal bages boller.
…. Og du venter stadig på et eller andet kan jeg se… Håber det går som du ønsker.
Tak! Det med bollerne er vist også eneste fordel 😉
Og tak igen. Jeg ved snart ikke hvad jeg ønsker mere.. Så det er lidt.. argh 😀
Tillykke med First man.. og tillykke til dig med gevinsten.. 🙂
Tak! Ja det er super – spil er altid godt!
Men så tillykke i dag igen 🙂
Tak Marianne 😉 ps – er vild med din historie!
Tak for det 🙂
Helt klart mere tillykke. Tillykke til herren i huset, og tillykke til dig med gevinsten. Og fedt at høre, at gårdsdagens fødselar har nydt det hele.
Tak tak!! Og ja han var glad min lille store dreng 🙂
Så er der vist kun mig tilbage, som aldrig har oplevet at vinde noget som helst give-away. Hrmf…
Rigtig hjerteligt tillykke med det hele 😉
Og PLING så får jeg dårlig samvittighed.. 🙂 En anden gang – du må aldrig give op!!
Og tak for tillykker’
Velbekomme 🙂
(en skønne dag, så tager jeg en KÆMPE pulje) :-p
Tillykke til First Man, og selvfølgelig skal gaverne med i seng.. Også et tillykke til dig og din gevinst den er der jo flere der får glæde af..;)
Tak – men jeg tror nu ikke han bliver så begejstret for at få sin kniv med i seng!
Og min gevinst er SUPER ja! 😉
Dobbelt gratulation skal lyde.
Jeg krydser fingre for at I får hygget jer godt med de spil (dvs. at du får givet tilpas mange bank ud til modspillerne).
Tak
Tak..
😉
De skal få bank alle sammen skal de!!
Jamen tillykke igen – både med mand og gevinst 🙂
Det er da kun en franskmand, der på én gang kan ønske sig en Harley Davidson-bog og en champignonkniv 😀 – for der er vel ikke ‘nogen’, der har ønsket på hans vegne?
Bollerne ser rigtig gode ud og ligner til forveksling nogen, jeg kender …
Nej jeg har ikke gjort noget i den retning. Bogen vidste han bare ikke han ønskede sig 😉
Ja bollerne er GODE! med SMØR!
Et forsinket tillykke med gårmand bjørns fødselsdag og et tillykke til First man, I er da rigtig i festhumør og så har du oven i købet vundet, tillykke 🙂 uhm boller med slik, det lyder lækkert.
Tak skal du have!
Og fødselsdagsboller med slikpålæg – er godt!!
Tillykke med manden og sønnen også (forsinket, men lige så velment). Lækre hjemmebagte boller 🙂
Kender godt det med, at man bliver mat til sidst. Vores datters 18 års blev holdt af 3 omgange og den sidste var jeg også lidt mat på 🙂
Takker – jeg tror det gerne!! Ja bollerne er gode – der er så meget smør i at de nærmest smelter..
3 x 18års??? SÅ var jeg også blevet en kende mat i betrækket!
Tillykke med first man! Er fødselsdagene så overstået for denne måned, eller er der flere i vente?
Skønt at det var en succes i går og SKØNT at du har vundet en give away 😉
Hav en god dag og hils first man! 🙂
SÅ er det SLUT.. altså lige bortset fra ham Jesus..
Og så starter vi forfra i feb.mar+april.. suk.
Hjertelig tillykke til jer allesammen … jeg skal da liiige love for, at I formår at fejre alting lige oven i hinanden!
Dejligt at du kunne vinde – som du jo skrev, det der med tab og vind – pjat med det for det er det er ALTID dejligt at vinde og knapt så fedt at tabe!
Ja vi gør det grundigt!
Det er nemlig altid fedt at vinde!!!
Tillykke, tillykke til din First man, han er sikkert blevet fejret på bedste måde i dag.
Jeg sendte lige en besked til Gårdmand Bjørn sent i aftes!! Jeppe har været her idag, han blev ringet hjem fra skole med en bule så stor i panden…..den var hentet på en glidebane i skolegården i et frikvarter. Jeg fortalte om din søns Nerf og om, hvor glad han blev for geværet! Det fik ham til at glemme “bulen”.
Kollektivt og mere eller mindre forsinket tillykke herfra også. Hvor ligger de øvrige fødselsdage? Er de pænt spredt ud eller – for jeg synes, at fødselsdage har en underlig tendens til at klumpe sig sammen?