De der julefrokoster.. Det virker som om hele Danmark er gået på stand by. Hvor jeg end vender mig hører jeg om julefrokoster.
Da jeg jo ikke har boet så mange år af mit voksenliv i Danmark er det virkeligt begrænset hvor mange julefrokoster jeg lige har været til.
Jeg mindes den første..
Det var meget morsomt idet jeg kunne tilbringe hele aftenen sammen med en kollegaveninde. Vi havde det sjovt, dansede og sang til et lokalt liveband, ingen lagde an på os og vi blev ikke så stinkende fulde, at det var ulækkert.
Året efter var det meget mindre morsomt. Det var for at sige det mildt dødssygt. Jeg tog hjem efter 1½ time.
Og sådan har de vist mere eller mindre været lige siden.
Ikke at jeg normalt hader at være til fest, for det gør jeg ikke. Jeg elsker fest og farver. Men jeg orker ikke fulde mennesker, som mener at de har fundet sandheden, subsidiært ser sig selv som guds gave til kvinder. Mænd med svømmende øjne som kommer og vil ”danze”. Eiiirk.
Nå – men hvorom alting er – jeg endte alligevel med at sidde og føle mig noget så snydt her for et par uger siden, ikke en eneste lille bitte julefrokost er på programmet hernede.
Og så fik jeg sporenstregs inviteret en masse mennesker til min helt egen private julefrokost i dag.
Lutter franske individer, og selve julefrokostmenuen er udelukkende dansk. Det skal nok blive sjovt.
Jeg har stegt frikadeller, kogt risengrød og bagt rugbrød i lange baner så jeg er helt ør i hovedet.
For de skal få rå fisk, kartofler smurt ind i karamel, snaps og rødkål, samt ris a l’amande så de segner. Og et lille tyrkisk peber får de også lov at smage.
Men jeg er sød og slutter af med gløgg og æbleskiver!
Glæder mig allerede til at få beretningen om deres reaktioner på den menu. Ved snart ikke hvor det største underholdningspotentiale ligger; glöggen eller silden.. eller er det mon den sære, søde grød.
Glæder mig – glæder mig – glæder mig.
🙂
Det kommer – promise!
😉
hehe spændt på at høre hvad de syntes om menuen…;D God fornøjelse..
De overlevede!! 😉
Et smukt initiativ. Rigtig god fornøjelse med arrangementet.
Tak skal du have Susanne!!
Jeg håber de satte pris på det 🙂 Det er ret morsomt at servere disse yderst danske spiser for ikke-danskere.
Lige præcis også i dag fejrer hun sin fødselsdag (som er på mandag) ved at afholde sin årlige, meget danske julefrokost for vennerne og Tims familie, og hvor menuen ligner din til forveksling. Sild har C dog endnu ikke vovet, da hun har set TIms reaktion på vores ‘rå fisk’, men englænderne elsker C’s frikadeller med rødkål og risalamanden. Fødselsdagen/julefrokosten er blevet noget, de ser frem til med glæde hvert år, så hun får slet ikke lov til at droppe den tradition nu.
Ihh – ja det er en tradition man ikke må give slip på!
Jeg ville nok prøve at liste en sild ind alligevel 😉
Det lyder som om det kun kan blive en fest!
Jeg er meget spændt på de reaktioner du får på den ‘sære’ danske menu. For mange år siden ville jeg bage en rigtig dansk leverpostej til min engelske au pair-familie, men da der på listen over ingredienser stod spæk, så nedlagde de straks en protest; det var alligevel for sært ;o)
DET var det også! I al ærbarhed! Franskmænd er ikke så drikfældige som danskere 😉
Men sjovt var det.
Jeg er sikker på, at dine franske gæster har hygget sig til din danske julefrokost. Vi er lutter ører!!!
Tusind tak for dit søde julekortet, det lå i min postkasse her i dag!
De fik i hvert fald prøvet noget nyt!
Og selv tak Marie – når jeg nu fik sådan et fik fødselsdagskort var det jo det mindste jeg kunne gøre!