Nu vi taler om imødekommenhed

14 dec

Divaen og jeg snakkede i går aftes om hvor heldig man er at møde de rette mennesker på rette tidspunkt. Hun var kommet i tanke om den søde unge mand vi mødte den allerførste dag, her i byen.

Vi var ankommet aftenen før, og First Man var allerede taget afsted ved daggry, for at aflevere flyttebilen i en by langt borte, så vi var noget overladt til os selv, i denne by vi aldrig havde set før.

Alle skabe var gabende tomme, og ingen morgenmad i sigte: alt var pakket i kasser og det eneste jeg vidste med sikkerhed hvor lå, var havelågen.

Så jeg læssede alle børnene ind i bilen, og kørte ud af denne havelåge med følgende ord: Jeg er sikker på vi kommer ud – jeg er straks mindre sikker på hvordan vi kommer hjem igen, så I må godt holde øje med vejen.

Jeg kørte lidt på må og få og endte et sted nede i byen, hvor jeg kunne parkere. Jeg havde kun danske kroner i pungen, så jeg skulle finde en pengeautomat, hæve og derpå veksle..

Der stod en ung arbejdsmand med murerkasket og do spatel ved en bygning som var under renovering. Jeg gik hen og spurgte hvor der var en automat.

Han pegede på parkeringsbilletautomaten bag mig, og jeg forklarede smilende at jeg mente en pengeautomat, for jeg havde ikke penge til at komme i parkeringsautomaten.

Uden at blinke smilte han, puttede en mønt i, og vupti kunne jeg holde der i 2 timer. Jeg vil lige indskyde at det IKKE er Rådhusparkeringstariffer. Hvilket i øvrigt da er tæt på tyveri! Så jeg holder på, at man altid skal tage toget til Storstaden..

Nå, men altså der stod jeg, med en parkeringsbillet og en venlig mand som smilede og følte mig meget taknemmelig. Vi fandt Turistkontoret, blev udstyret med et kort – så jeg ville være i stand til at finde min bil igen, og gik så på oplevelse.

Første oplevelse var en café, så vi kunne få noget morgenmad – og aldrig har en croissant smagt så godt der i morgensolen.

Derfor købte jeg naturligvis også én til den søde unge mand, som jeg fandt i færd med at pudse en væg. Han forstod ikke helt hvorfor han lige skulle have en lækker croissant, men jeg holdt på mit – noget for noget.

Det var allerførste indtryk af byen..

Reklamer

16 kommentarer to “Nu vi taler om imødekommenhed”

  1. lavendels 14. december 2011 hos 08:23 #

    Dejligt med sådan en venlighed….og croissanter i solen….jeg længes, gør jeg. Og det er ikke efter vinter. God onsdag.

    • Kong Mor 14. december 2011 hos 21:45 #

      Tak og i lige måde Lavendel!
      Ja jeg kunne også godt bruge lidt mere ikke vinter!!

  2. fruenimidten 14. december 2011 hos 08:37 #

    Dejligt første-indtryk. Det kunne I sikkert leve højt på længe 🙂

    • Kong Mor 14. december 2011 hos 21:45 #

      Det var bare så kært altså! Sød ung mand!!

  3. Ellen 14. december 2011 hos 11:39 #

    Sådan noget kan varme længe 🙂
    Det er en af de rigtig gode sider ved små provinsbyer, at man kan blive udsat for den slags positive oplevelser.

    • Kong Mor 14. december 2011 hos 21:46 #

      Ja netop – så grundlæggende venligt et menneske!

  4. Inge 14. december 2011 hos 15:06 #

    Venlighed og imødekommenhed varmer overalt hvor man møder det.. Dejligt at I var så heldige at møde ham præcis den morgen.. 🙂

    • Kong Mor 14. december 2011 hos 21:46 #

      Ja lige præcis! 🙂

  5. Benedikte 14. december 2011 hos 16:51 #

    Ikke noget dårligt første indtryk 🙂 Det var godt nok sødt af ham 🙂 Måske han kunne se hvor sultne I var 🙂

    Jeg selv betalte 50øre den anden dag, da en mand meget tidligt på dagen skulle have 9 øl og tre pakker julekugler og slet slet ikke kunne overskue hvad han skulle lade ligge så det blev under 100kr (vi snakker isbjørne og elefantøl 😉 ). Det blev 100,50 og jeg havde tilfældigvis lige en 50øre. jeg reddede hans dag! Han var så glad at han nærmest hoppede ud af Føtex og da jeg kom ud stod han der med sine venner og hujede og fortalte at det var mig der havde betalt. Glædelig jul! råbte de.
    Sikke meget glæde 50øre kan gøre. 🙂

    • Kong Mor 14. december 2011 hos 21:48 #

      Nåååårh hvor sødt! Det havde jeg også gjort – dvs det HAR jeg også gjort før!! Man bliver næsten ligeså glad selv!

      Det er sådan lidt pay it forward.

      • Benedikte 15. december 2011 hos 00:43 #

        Nemlig! Man bliver lige for 50øre højere 😉
        Det betyder langt mere for ham end de 50øre betød for mig i hvert fald!

        • Kong Mor 15. december 2011 hos 13:28 #

          Det er jo det – og hvor meget glæde man kan gøre med så lidt.

  6. SourPuss 14. december 2011 hos 20:43 #

    Forunderligt dejligt minde om det første møde med et nyt hjem.
    Der er ikke noget at sige til at I føler jer hjemme 🙂

    • Kong Mor 14. december 2011 hos 21:49 #

      Ja – det står stadig helt klart for frikløveret! Det er nu også dejligt at verden viser sig fra en venlig side indimellem!!

  7. Lene 15. december 2011 hos 18:48 #

    Man bliver så taknemmelig 🙂
    Jeg stod engang i en storby, langt væk hjemmefra, med 2 små børn og skulle betale en busbillet hjem til hotellet, med en 500 EUR seddel! Dén kunne jeg ikke betale med sagde buschaufføren, hvorefter en fremmed dame straks betalte for os! Senere fandt jeg mønter i bunden af tasken og fik hende næsten betalt tilbage.

    • Kong Mor 15. december 2011 hos 20:04 #

      Ja man gør – og det kan ske for enhver. Bare man husker det – og også indimellem gør sit for at det bliver ved! 🙂

Skriv noget - så bliver jeg SÅ glad!!

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: