Kapitel 4 – Juleaften

Angela og Nico sagde ja til at komme med ud og hjælpe nisserne med at pakke gaver, gøre rensdyr klar og den slags, fordi nisserne havde virkelig brug for deres hjælp. De var alt for sent på den.

Da Angela og Nico gik ud sammen med nisserne, kunne de høre lyden af gavepapir der knitrede. Det var gaverne der blev lagt op i julemandens sæk.

Nico, Angela og nisserne gik ind et kæmpe stort hus med en masse lys i, der var en masse lugte der kom ind deres næser, nemlig: varm kakao, pebernødder og andesteg og en masse andet.

Men så blev der kaldt efter hjælp forskellige steder fordi de havde brug for en hånd så de fik ikke tid til at smage på noget. Nico og Angela hjalp til, de fik pakket gaver ind, lagt dem op i den store sæk, og en masse ting, lige til de skulle have rensdyrene ud på stien foran den store kane.

Så gik alle nisserne ud og begyndte at klappe og grine og var rigtig glade.

Lidt efter blev der helt stille og alle kikkede hen mod en stor lysende dør, som blev åbnet og lige der stod Julemanden, med et stort smil og sagde ” Ho ho hooo”

Angela troede hun skulle besvime, hun stod bare og kikkede lige på ham. Julemanden.. Så han fandtes altså.

Han havde et stort smil på læberne og gik hen mod sin kane, men i stedet for at gå op på kanen, gik han lige ned mod Angela. Han havde et halsbånd til rensdyr – en krans med gyldne stjerner på.

Han sagde til Angela: ”Kan du se de her stjerner?”

Angela smilede og  nikkede og sagde: ”ja, men jeg troede bare ikke at du fandtes”

Julemanden sagde: ”Det passer ikke  at du ikke troede på mig. Du tror nemlig på mig, hvis du kan se de her stjerner. Det vil det sige at du tror på håb, mod, kærlighed og på at jul er Jesus’ fødselsdag.”

Angela nikkede og begyndte at grine og gav et stort knus til julemanden.

Efter det, kunne hun kun huske at Nico holdt hende i hånden og at hun vågnede næste morgen.

Da lå de i deres senge, som om at alt det de havde oplevet, bare var en drøm.

Det var bare ikke en drøm, fordi der lå to pakker for foden af deres seng, og der stod ”fra mor” udenpå.

Nico og Angela sprang op og hen til gaverne, flåede papiret op og i den ene pakke var der den største stjerne, som de nogensinde havde set.

Den skinnede helt gyldent og var vidunderlig smuk. Den fløj op på væggen og hang helt selv.

I den anden pakke var der to små babydragter. Nico og Angela vidste at dem havde de haft på lige da de blev født.

En gave fra fortiden og en gave til fremtiden.

De faldt på knæ og græd lidt, så tørrede de deres tårer af og gik hånd i hånd ind i stuen, hvor der var en masse andre gaver under juletræet.

Ved siden af gaverne stod Minna og smilede til dem. Minna gik glad hen til dem og gav dem et knus og ønskede dem en rigtig god jul.

Senere gik Angela op på loftet med en skål risengrød til nisserne og så at der lå en pakke. Det var en pakke til hende. Hun gik hen og åbnede den og der var den krans med stjernerne, som julemanden havde vist hende. Den krans som beviste at hun troede på håb, kærlighed og Jesus’ fødselsdag.

Hun smilte og gik hen til vinduet, åbnede det og skreg højt ” GLÆDELIG JUL” ud i den kolde nat og hun syntes næsten hun kunne høre nogen le..

Som gæsteblogger på min mors blog ønsker jeg jer alle sammen en rigtig glædelig jul og et godt nytår. Tak fordi I ville læse min historie, vi ses måske til næste jul!

Kærlig hilsen

Prinsesse Lyserød