Hvorfor vente

21 dec

Nå.. Det her, som jeg går og venter på.

Egentligt er det lidt underligt. Man ville få besked i uge 51, men kun hvis man havde vundet.

De sølle tabere er åbenbart ikke værd at ofre en lille standardmail på: ”Tak for din deltagelse i konkurrencen, vi har valgt nogle vindere – det var så bare ikke dig-agtigt.”

Ja, faktisk så ved jeg slet ikke om mit bidrag overhovedet er modtaget – tænk nu hvis det ikke er, og jeg har ventet forgæves i seks uger?

Besked i uge 51.

Det er så åbenbart op til folk selv at afgøre hvornår uge 51 slutter.

Det gør den teoretisk, og ifølge kalenderen, d. 25. december – om aftenen. Men jeg går ikke ud fra at ret mange er på arbejde juledag, ej heller juleaftensdag, så jeg vil tro at datoen kan fastsættes til d. 23. december og så igen – måske endda i morgen aften, hvis man nu har fået juleferie, for at tage hjem og hygge med sin familie.

Men sæt nu vinderne fik besked allerede i mandags? Og jeg stadig går her og venter?

På resultatet af en konkurrence.

En skrivekonkurrence – hvor nogen skal synes at min tekst er god nok til, at være blandt de fire bedste.

Og ja, jeg ved godt at Danmark er lille, men hvis nu bare ½ % af befolkningen har sendt en tekst ind, så er jeg jo ikke ligefrem helt alene. Jeg ved også at mange andre skriver bedre end jeg.

Jeg ville godt bare vinde.

Jeg tror i øvrigt ikke der er nogen, som er i tvivl om, at jeg er en ufattelig dårlig taber – og at jeg derfor havde besluttet mig for at jeg ikke skulle deltage i mere af den slags. Måske er min kvote opbrugt, med de fine spil jeg vandt ovre hos min heltinde?

Men så sendte søde Anne jo det der link. Og det ene ord tog det andet.. Og et bidrag til konkurrencen blev sendt ind.

Og nu venter jeg..

Jeg har ikke noget imod at andre vinder. Det skal jo ikke tages personligt. Det er jo kun fordi jeg gerne ville vinde. Det vil de andre naturligvis også gerne det ved jeg godt – men jeg er ærligt talt lidt ligeglad med de andre.

Man kunne nemlig vinde nogle bøger. Danske bøger. Og ÆREN. Og så en stor præmie som jeg også er lidt ligeglad med. Men bøgerne..

Dem gad jeg godt vinde. Og den der ÆRE.

Nå, men måske vinder jeg slet ikke og er ikke engang kommet på tale, fordi jeg kom til at gøre lidt grin med dem som havde udskrevet konkurrencen, og det var måske ikke så godt.

Jeg prøver også at lade være med at tjekke min mailboks hvert femte minut, for det er ligesom lidt ynkeligt. Nu prøver jeg at se om jeg kan vente helt til i morgen.

Men jeg prøver også at overbevise mig selv om, at uanset hvad, så har jeg mine søde læsere her, og at jeres kommentarer også er mere værd end de par bøger og så den der ÆRE..

Hvad skal man i øvrigt også med ÆRE.. Andet end at blære sig. Det havde ellers have været fint at kunne blære sig lidt. Så vidt jeg husker, skete det sidst i forbindelse med en tilplantningsaktivitet ovre på skolen!

Om ikke andet, har jeg da et blogindlæg mindre at skulle finde på til juleferien.

18 kommentarer til “Hvorfor vente”

  1. Inge 21. december 2011 hos 07:44 #

    Det er vildt opreklameret, det med tab og vind med samme sind, jeg synes det er svært at være sur når man vinder.. Og hvis man deltager i en konkurence, er det vel for at vinde, ellers har man jo tabt på forhånd..:-)
    Hvis du ikke er blandt vinderne, må de andre være rigtig gode, for du skriver super godt.

    • Kong Mor 21. december 2011 hos 17:20 #

      Præcis!! Det er umuligt at være ligeglad med om man vinder eller taber.

      Tak Inge! Det gør glad!!

  2. Ellen 21. december 2011 hos 08:08 #

    Inge, din bøf – den har du hugget fra mig 😀
    Men det er jo fuldstændig rigtigt, og jeg har det præcis lige som du har det, når jeg har gjort noget tilsvarende: de kan simpelthen ikke tillade sig at se bort fra mig!
    Har måske også lidt med at gøre, at af de seks job, jeg har søgt i min karriere, har jeg fået de fem 😉
    Du skriver kanongodt, og hvis konkurrenceudskriveren ikke har en smule selvironi, fortjener vedkommende slet ikke en skribent som dig.
    ÆRE er både godt at have og godt at få.

    • Kong Mor 21. december 2011 hos 17:22 #

      Jeg har også fået mange af de jobs jeg har søgt – så det er nok derfor jeg er sådan en dårlig taber..

      Og tak Ellen – det varmer og gør glad at du synes sådan!!

  3. Rejen 21. december 2011 hos 09:03 #

    Jeg vil da også vinde hvis jeg deltager i en konkurrence eller er det også ligemeget…Og du skriver jo kanongodt men det er sgi møgirreterende at skulle gå og vente på svar…Jeg krydser fingre og tæer, håber virkelig du vinder både bøger og ÆREN, den er skam meget værd for ens selvtillid…;-D

    • Kong Mor 21. december 2011 hos 17:25 #

      Det ER træls at skulle vente – man føler sig så dum..
      Men der er ikke noget at gøre ved det.

      Tak fordi du håber 🙂 det er faktisk meget mere værd

  4. fruenimidten 21. december 2011 hos 09:04 #

    Altså, vi laver lige en lynhurtig undersøgelse her på bloggen. Hvem synes, du skriver GODT?? Det gør VI! Og hvis de der konkurrencebedømmelseskomitémedlemmer ikke også kan se det lige med det samme, så er det godt nok synd for dem.. Nemlig 🙂

    • Kong Mor 21. december 2011 hos 17:26 #

      🙂 tak Frue!!
      Skønt at læse sådan noget!! Det bliver nemmere at blæse dem et stykke.

      Desværre er det nok dem som ikke læser med her som også skulle synes det 😉

  5. Kirsten 21. december 2011 hos 12:37 #

    Åh det er frygteligt at gå og vente på den måde. Selv om jeg aldrig gør det, fordi jeg aldrig nogen sinde har vundet så meget som en pebernød i nogen konkurrence i hele mit liv. Men jeg deltager gladeligt og er så helt afslappet omkring resultatet fordi jeg godt ved at jeg ikke vinder.
    Men det her er jo en lidt anden historie for det er noget mere seriøst du gerne vil vinde. Jeg krydser fingre og tæer for dig og mener at der stadig er et par dage at løbe på. Er der ikke nogen oplysning på den der web-site hvor du deltog?

    • Kong Mor 21. december 2011 hos 17:29 #

      Jeg ville også være med i de der konkurrencer fordi alle andre vandt noget – men jeg glemte at jeg aldrig vinder. Undtaget den dag jeg så vandt et par spil.

      Men ja – det ER noget andet med den dumme skrivekonkurrence.

      Nej jeg kan ikke finde noget – de har sikkert fundet deres vindere og de har fået besked.

  6. kongemoderen 21. december 2011 hos 14:44 #

    uanset hvad så fortjener du altså at vinde, for du skriver virkelig godt. Jeg er stolt af dig!! og krydser fingre – men husk – ikke give op hvis du ikke vinder. Bare bliv ved, så får nogen en dag øje på dit talent og så er det jo ikke til at vide hvad der kan ske!

    • Kong Mor 21. december 2011 hos 17:30 #

      Tak søde Mor!!
      Nej jeg skal nok blive ved!! Promise!
      Knuuuuus

  7. Lise 21. december 2011 hos 15:26 #

    Puha det er ikke sjovt – man er jo også endnu mere hudløs, når det gælder ens egne skriverier.

    Jeg håber ikke du giver op, for det er ikke til at sige, hvad det er for kriterier eller dommerpanel, der sidder og kigger det i gennem. Bedste kompliment må være alle dem der læser med herinde og som hepper på dig.

    Stort knus fra Lise

    • Kong Mor 21. december 2011 hos 17:32 #

      Nej – det er ej 🙂 det kender du også.. Men at du ikke vandt var altså også BUNDURETFÆRDIGT.

      Og du har helt ret – disse skønne kommentarer er fantastiske komplimenter at få!!

      Knus

  8. overleveren 21. december 2011 hos 18:13 #

    Jeg hepper altså også på dig og er også lidt bekymret.. for tænk hvis du vandt? Skulle vi så undvære dig her og begynde at købe dameblade (YYRRRK) for at kunne læse dine skønne ord og sære måder at se livet på. De skøre indfald og de sjove situationer.. ?

    Nej, tror ikke det vil gå så galt at vi bliver snydt.. men håber da for dig at du vinder hvad du gerne vil vinde. Men trofaste læsere HAR du altså vundet.

    • Kong Mor 21. december 2011 hos 18:21 #

      Hæ hæ – HVIS jeg havde vundet – havde jeg nok hørt det nu. Og jeg ville nu ikke frivilligt give slip på Kong Mor.

      Ville godt vinde – men du har ret – det er meget bedre med søde læsere!!

  9. Bettina Holst 21. december 2011 hos 19:33 #

    Det er da SÅ træls når man ikke vinder – altid. Jeg krydser fingre for dig 🙂

    • Kong Mor 21. december 2011 hos 21:27 #

      Tak skal du have – men jeg tror nu at det løb er kørt! 🙂

Skriv noget - så bliver jeg SÅ glad!!

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: