Skal selv

30 dec

Jeg ved godt, det mere er ”kan selv – vil selv” men da Divaen blev født, var det udelukkende ”skal selv” der var fremherskende, i vores lille franske lejlighed.

Der findes nemlig slet ikke mødregrupper, sundhedsplejersker eller andet djævelskab i Frankrig. Altså ikke i min verden – har man boet andre steder eller i andre byer, eller født på offentlige hospitaler – er det muligt det er anderledes.

Men altså, i min by var den slags – mødregrupper og lignende sekter – aldeles bandlyst, og gudskelov for det.

For det første har firkløveret set dagens lys på et slot. Ret blæret ikk’? Et slot – intet mindre – som huser en privatklinik. Mrs. Simpson og Edward har boet på netop det slot, efter de forlod England.

Det er i hvert fald et meget flot slot – og ret sejt at komme til verden på et slot i Versailles. Hvis man siger det hurtigt, tror folk endda at det er slottet i Versailles, hvilket det jo trods alt ikke er.

Der er heller i øvrigt ikke indlagt varme på slottet, og jeg vil have mig betakket for at føde til offentligt skue, som de havde for vane, dengang der altså blev født børn der.

Men tilbage til mit slot. Der var lyserødt sengetøj på barselsgangen. Dette var for at give de nybagte mødre en bedre teint.. Så vi ikke lignede æblegrød fra i forgårs. Ret betænksomt synes jeg nok. Og meget fransk!

Man blev heller ikke sparket ud efter et par timer. Fem dage hvis man var førstegangsfødende og fire dage hvis det var nummer mer’. Det eneste kriterium var at babyen skulle have taget på i vægt. Og mor måtte ikke have feber.

Så kom man hjem til sig selv og var der. Og man gik ikke i sort hjernelammende panik fordi ens mand tog på arbejde dagen efter. Eller fordi han ikke tog de 14dages barsel som han har ret til ifølge fransk lov.

Undskyld, det var lige et undrende opstød. Ikke surt overhovedet – kun undrende. For så svært er det altså ikke, at tage sig af en nyfødt.. Heller ikke hvis man har andre børn. Okay – indrømmet livet er lidt nemmere, når man har aupair ved nummer fire, og den ældste kun er seks år.

Det virker nærmest som om man bliver opdraget til at skulle synes, det er voldsomt svært at blive mor. Måske fordi der er så meget man skal leve op til, i forhold til de der mødregrupper og sundhedsplejersker.

Jeg skulle selv.

Og det var nu helt rart ikke at blive afbrudt hver gang man tog initiativ til noget omhandlende sit barn. Jeg har kunnet læse – og lytte – mig til horrible historier mine danske medsøstre kunne berette om.

Der var ikke nogen til at fortælle mig at babyer skulle have de der grimme huer på, eller at de ikke måtte få færdiglavet grød, fem måneder gamle. Om de skulle ammes eller ikke. Det måtte jeg helt selv bestemme. Og det gjorde jeg så.

Der var ingen risiko for at jeg blev tvangsindlagt til en mødregruppe, hvor jeg kunne sidde og føle mig utilstrækkelig, og ende med at blive usikker på alt hvad jeg faktisk allerede havde taget stilling til. Ingen strenge damer som kunne tvinge mig til at amme videre selvom jeg ikke havde lyst..

I ved nok.. overdrivelse fremmer forståelsen!

Havde jeg problemer, kunne jeg gøre ét af følgende: læse i en bog om børn, men de passer aldrig rigtigt helt, vel – og i hvert fald aldrig på ens egne børn? Så kunne jeg snakke med en veninde, eller ringe til børnelæge hvis jeg troede det var alvorligt, velvidende at franske børnelæger arbejder til kl. 19-20 om aftenen og hele lørdag formiddag. Naturligvis.

Men jeg lærte faktisk at lytte mest til mig selv.

Hvorom alting er, det gik fint og forbavsende smertefrit med at få børn alligevel – mødregrupper til trods!

Reklamer

14 kommentarer to “Skal selv”

  1. Ellen 30. december 2011 hos 08:43 #

    Hurra for mødre, der kan selv 😀 Hvis man følger sine (moder)instinkter, så kan det vel næppe gå så helt galt – og jeg er slet ikke forbavset over, at du kunne selv 🙂

    Jeg kunne – eller måske rettere ville – også selv. Ingen skulle have prakket mig en mødregruppe på, men det var der nu faktisk heller ikke nogen, der gjorde dengang… Jeg havde min egen mor, hvis jeg havde spørgsmål, men hun var da også meget mere værd end nogen andre for mig.
    Da jeg skiftede den første ble på mit nyfødte barn, kom der en sygeplejerske farende og sagde, at “det havde jeg jo ikke lært endnu!!!”
    Da jeg ville hjem på tredjedagen, sagde de, at det sandelig så var på eget ansvar, og tudedagen kom jo i morgen, skulle jeg huske på… Jeg insisterede på at komme hjem og pointerede, at jeg havde en barslet med en sund, pragtfuld og meget spisende datter, så der var ikke spor at tude over her!
    Jeg var alene om det – og i øvrigt var det mange år før barselsorlov til mænd 🙂

    Ret blæret at føde på et fransk slot, i øvrigt…

    • Kong Mor 30. december 2011 hos 21:33 #

      Ja præcis – hvis man lytter til sig selv og tør gøre som man føler for, så kan det ikke være helt galt.

      Og ja – jeg VED godt at det er blæret! 😉

  2. Madame 30. december 2011 hos 09:22 #

    Jeg er nu glad for, jeg fødte i Danmark, men det er sejt, at du klarede ærterne selv. Jeg var meget glad for at have en sundhedsplejerske og en mødregruppe i baghånden. Og mødregruppen ser jeg stadigvæk 🙂

    • Kong Mor 30. december 2011 hos 21:34 #

      Nogle mødregrupper er sikkert gode – men det kommer sikkert også an på hvem man er?
      🙂

  3. Marianne 30. december 2011 hos 10:40 #

    Jeg var I en tvillingemødregruppe da pigerne var helt nye – vi var 5 mødre og 10 børn. Der blev grinet en hel del…

    • Kong Mor 30. december 2011 hos 21:34 #

      Det lyder dejligt! Der er sikkert stor forskel på dem 🙂

  4. Susanne 30. december 2011 hos 14:39 #

    Jeg gik til fødselsforberedelse, men kom til at føde 2 dage før sidste møde. Det hvor de andre lærte alt om korrekt vejrtrækning under veerne. Det gik alligevel. Mødregrupperne har været hyggelige, men der altid rendt ud i sand, når vi skulle arbejde igen.

    Jeg synes nu også, at det meste har kørt på egen fornemmelse. Måske fordi mine unger har været så forskellige som små, og sendt deres helt egne signaler.

    Men øv – ingen af dem er kommet til verden på et rigtigt slot 🙂

    • Kong Mor 30. december 2011 hos 21:37 #

      Jeg fik slet ikke lov til at lave de der vejrtrækning – fordi det kan vist fremprovokere veer – og jeg skulle ligge ned i 3-4 mdr pga for mange veer..
      Jeg ved godt at det med slottet er ret fantastisk!! 😉

  5. Pia 30. december 2011 hos 18:56 #

    Mødregruppe var der ikke noget der hed, da jeg fødte, i hvert fald ikke hvor vi bor. Sygeplejersken kom dog på besøg efter jeg endelig blev udskrevet fra sygehuset for at måle og veje barnet, og vejlede HVIS man havde brug for det. Hun kom nogle få gange, og lagde så sit telefonnr. så jeg kunne ringe, hvis jeg havde brug for hjælp. Jeg klarede det fint alene og vi havde heller ikke telefon 🙂

    • Kong Mor 30. december 2011 hos 21:38 #

      Nej så er det jo lidt svært at ringe 😉
      det er bare som om man skal gøre det mere besværligt end nødvendigt med alle de grupper og ting man skal..

  6. esconditeren 30. december 2011 hos 23:24 #

    Årh hvad, på et slot! Sejt nok! Fødte de virkelig til offentligt skue i gamle dage (eller hvad det nu hedder)? Det lyder da helt skørt. Hvor offentligt? Inviterede man pøbelen eller var det kun for de særligt indviede?

    Hov, og så må jeg lige slå et slag for mødregrupperne. De k a n godt være gode. Min mødregruppe var fantastisk! Intet mindre. Der er ikke én af de damer jeg ville have undværet og der har ingen præstationsangst, løftede tommelfingre eller noget som helst negativt været. Vi hyggede os, grinede, spiste kage, hjalp hinanden og beundrede kæmpebabyer. Og vi ses stadig en smule. Så deeet.. 🙂

    Nå ja, og jeg har altid mest syntes det var synd for mændene når de skal af sted på arbejde igen med det samme. De går jo glip af så meget, de stakler.

    Og og og… Hvad var det nu? Nå jo, det kunne rigtignok være godt med noget mere tro på sig selv og egen fornemmelse. Vi kan jo trods alt godt det der med børn, ikk’ – også uden at få alt forklaret. Mødregruppen var for mig nok mest af alt et forum hvor det var fuldstændig tilladt bare at snakke om børn – og eftersom meget få af mine venner og bekendte har (havde?) børn var det noget jeg havde brug for.

    • Kong Mor 1. januar 2012 hos 15:14 #

      Jo skam! På Versailles slottet var kongelige fødsler offentlige. Bortset fra da Marie Antoinette var ved at dø p gr af iltmangel – så lukkede Louis VIX for pøbelen. Gjorde ham ikke mere populær..

      Mødregrupper – nogle – er sikkert gode – naturligvis er de det!!

      Det er bare vigtigt at man stoler på sine egne fornemmelser også!

  7. Sofie 1. januar 2012 hos 17:53 #

    Har født to gange på Hvidovre, og selv valgt at tage hjem før de bevilgede par dage var omme. Det jeg havde brug for var nemlig søvn, venlighed og praktisk hjælp, især med tvillingerne, og det eneste jeg fik tilbudt var belæring, løftede tommelfingre, sure og stressede hønserøvsminer hvis jeg bad om noget, mild “skældud” fordi jeg ikke brugte deres malkeapparat hver anden time om natten, men kun om dagen. Og ingen tiltro til de erfaringer jeg havde om hvad der virkede fra de første børns første tid. Jeg oplevede faktisk at udbrændt sundhedspersonale var den største trussel imod mit og mine nyfødte ungers helbred og velbefindende. Og er glad for at jeg ikke lider af autoritetstro, så jeg ku heldigvis godt finde ud af at lytte til mig selv og tage hjem…

    • Kong Mor 1. januar 2012 hos 18:06 #

      DEJLIGT at du selv kunne!
      Det lyder ikke som en rar og opmuntrende oplevelse.

      Mine har for eks. også fået sutteflasker med mælk før min løb til – og det tog hverken de eller amningen skade af!

Skriv noget - så bliver jeg SÅ glad!!

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: