Archive | januar, 2012

Nu er jeg vist syg – er jeg ikke?

31 jan

Eller også bliver jeg det snart.. Synes allerede det gør lidt ondt, der bag højre balle.. Det sådan, stikker lidt.

..

Det er ulempen ved enten aldrig at være syg – og nu rammer nemesis mig og jeg får sikkert influenza i morgen – men altså jeg er aldrig syg, bortset fra de gange jeg altså er syg – hvor jeg så gør det rigtigt grundigt.

Det er nok også derfor, jeg altid bliver ligeså syg som en mand. Hver gang. Og jeg forlanger fuld ynk og luksus forplejning helt indtil det er slut + 1 feberfri dag!

Når nu man render rundt idelig og altid og bliver pustet i ansigtet af snottede og syge unger, hvis rådne forældre ikke kan finde ud af at holde deres afkom hjemme i stedet, så alle vi andre kunne undgå at blive smittet – vil altså bare godt sige at den slags forældre er ligeså stort et problem i Frankrig som i Danmark.

Og skulle der sidde nogle af den slags ”vi-putter-en-panodil-i-rumpen-på-JensOle-og-sender-ham-i-børnehave-alligevel-forældre” derude og læse med her, så håber jeg inderligt at jeres samvittighed er sort som kul og I skal bare lige vide, at i stedet for at ende oppe på penthouseetagen til sidst – så ender I med at sidde i et evigt vagtlæge-venteværelse for ultrasmitsomme sygdomme.

Men den slags skrækkelige mennesker læser naturligvis ikke min blog – jeg nævnte det blot til almindelig information..

Skulle et af mine børn være så uheldige at blive syge, så kan de naturligvis forvente at få pleje og kærlig omsorg..

Undtaget når de får en gastro. Dette udmærkede ord findes slet ikke på dansk. Det nærmeste jeg kan komme det er vist Roskildesyge eller Maveinfluenza.

Når nogen har det.. så kan de under ingen omstændigheder forvente ynk eller pleje af nogen art – fra mig.

Jow, lidt jo altså.. de ligger trods alt ikke alene og vansmægter, jeg kaster gerne en cola hen i sengen i sikker afstand til den syge, jeg kan også sommetider overtales til at sætte en tallerken med knækbrød og revne æbler indenfor døren, men jeg får faktisk akutte mavesmerter ved råbet: “Mooaaaaar jeg har tynd mave” – og kan allerede mærke kvalmen komme snigende, så såre den første afleverer en lidt våd bøvs.

For slet ikke at tale om når de ringer fra skolen og siger at der er kastet op.

Overvejede sidste gang at få sådan en maske. Og kunne jeg samle dem op med en tang og sætte dem i isolation gjorde jeg det. Men det må man vist ikke – ellers bliver man indberettet til kommunen.

Så må man ty til den vilde håndvask. Og WC desinficering. Jeg ender gerne med at få røde og revnede hænder efter en enkelt dag med håndvask hvert kvarter og klorspredning på matriklens vådrum.

Og de andre unger får galopperende stress af min hylen op, med ”håndrens” og ”ny kop HVER gang!”

Hysterisk ja.. men jeg skal nemlig sige jer.. jeg kan ikke lide at kaste op. Som i slet ikke.

Man kan faktisk godt sige at jeg har fået en slags overdosis..

Hvis vi nu siger at jeg har været gravid i 37-38 uger hver gang.. Så har jeg nok kastet op i hvert fald 800 dage. Det er langt over 2 år. Og i starten var det flere gange om dagen.. Og natten med..

Så jeg vil nok mene at jeg har ydet mit på den konto.

Derfor – ikke mere opkast til mig.

Hidtil har jeg kunnet løbe igennem bakterierne og undgå det værste. Men det stikker stadig bag højre balle. Hov, jeg sidder på en bog.. så er jeg nok ikke ved at blive syg alligevel.

Men man kan aldrig vide..

Pinlige og underlige børn

30 jan

Når man selv er underlig og til tider voldsomt pinlig for sine omgivelser – så kan det vel ikke – eller rettere det burde ikke undre nogen – at ens børn så også kan være pinlige.

Det burde nok mindst af alt undre mig. Men det gør det så alligevel. Firkløveret kan være ubeskriveligt pinlige.

En af de værste oplevelser var nok dengang, vi var på vej hjem efter et ellers hyggeligt restaurantbesøg. Det ER et par år siden, han gør heldigvis ikke den slags i fuld offentlighed mere..

I hvert fald – vi kom gående – glade og mætte og på vej hjem.

Pludselig tog pokker ved Gårdmand Bjørn, han småløb tværs over en plads, zigzaggede imellem caféborde og mennesker, møvede sig halvvejs op over kanten på en blomsterkumme, knækkede halsen på en meget kommunal tulipan, viftede med den og råbte – unødigt og himmelhøjt: ”Den er til dig, Mor – fordi du er så sød!”

Så ALLE kunne se ham.. og mig..

En fantastisk dejlig kærlighedserklæring, men en anelse pinlig.

Kommunal tulipan

Har siden lært ham, at den slags skal gøres i nattens mulm og mørke.

Og naturligvis kun med egne tulipaner!

Søndagstest #2

29 jan

Rillettes..

Det kan bedst forklares som værende kødsnuller som er tilovers når man har lavet noget andet af de reelle kødstykker.

De bliver så henkogt i fedtet, og brugt som en slags pålæg, selvom pålæg – på brød til frokost-agtigt, ikke lige er et koncept man bruger så meget i Frankrig.

Der bliver lavet rillettes af al slags kød. Men mest svinekød og andekød.

Da vi kom i tanke om at der jo var noget med en test – havde slagteren lukket. Så det blev køberillettes.

Det smager udemærket. Det er lidt ligesom at købe leverpostej i brugsen.

Vi købte tre forskellige – men nu da First Man er hjemme skulle han først lige overbevises af vigtigheden af at have hele tre slags.

IMG_0557

En anderillette, en svinerillette og en vildsvinerillette med karl johansvampe.

IMG_0565

De smagte ganske udemærket alle tre.

Men den almindelige svinerillette, som vi altid plejer at hive ned i indkøbsvognen, blev udkonkurreret af både anderillette og vildsvinerillette.

Den med vildsvin smagte superlækkert og vandt simpelthen testrunden med flere vildsvinelængder!

Det var nu også passende at vi her i Obelix land skulle vælge den med vildsvin.

Og det var så ugens absolut kedeligste blogindlæg – nu kan I trøste jer med at det kun kan blive bedre! Det er da betryggende!

Og nu vil jeg ud og have kage..

Fryser

29 jan

Jeg har ladet mig fortælle at det er lidt koldere oppe nord på, end lige her. Jeg har endda set billeder og hørt fantastiske historier om hvordan folk frivilligt (?) rejser endnu højere op – til endnu koldere vejr.

Her har temperaturen bevæget sig ned under de 10 (plus) grader.. Meget længere ned. Så langt ned, at jeg nu ved hvordan det er at være en liter mælk..

Det er koldt. Jeg får frostskader på fingrene.

Fem grader er det udenfor – det er ligesom et køleskab.

Så koldt er det naturligvis ikke inden døre – men næsten altså. Det kommer da ned på 16 grader i køkkenet.

Og så kan jeg (næsten) se min egen ånde og vil op i min seng. Jeg kan jo ikke engang ramme tasterne så kolde er mine fingre. For slet ikke at tale om mine tæer.

Derfor vil jeg nu indtage mit ydmyge leje – med den elektriske varmemadras – og undlade at skrive et blogindlæg  – udover dette her altså.

Hvilket betyder at I pænt må vente på at vi tester diverse former for købe-rillettes engang efter frokost!

 

Det der chokolade, ikk?

28 jan

Den der intention om at komme af med al chokoladen inden udgangen af januar.. Det lykkedes nogenlunde. Faktisk over al forventning!

De store pakker er væk. Jeg åd alle de stykker jeg selv kunne lide – delte med Firkløveret og smed resten ud.

Den mellemste pakke, fik jeg fejt givet væk, da vi en aften skulle ud og spise. Det var ufint – jeg ved det godt – men jeg ville jo aldrig nå at komme igennem al den chokolade alene.

De små pakker hældte jeg ned i First Mans chokoladeskuffe. Så kunne han slås med dem.

Og det var så det, end of story tænkte jeg glad.

Jeg ved godt at der ligger en pakke miniskildpadder fra Toms ude i Danmarkskassen.. Men jeg har ikke haft abstinenser før – så den overlever nok et par måneder endnu.

Og hvad sker der så?

Jo – jeg er forbløffende nok stadig præsident. Ovre på skolen I ved nok.

Og for at tjene nogle penge så findes der et utal af skoleforeningsfirmaer, som har et hav af ting man kan købe og sælge med fortjeneste. Før jul havde vi gang i nogle småkager og noget økologisk marmelade – fordi alle jo havde travlt med deres julechokolader – så vi ville være lidt anderledes.

Nu til påske, vil vi så sælge chokolade.. Meget fint.

Katalogerne som skal deles ud, kom i går. Kassereren Laurence og jeg åbnede kasserne og skulle lige kigge om der var noget interessant.

..

Det var der..

I form af en meget stor æske chokolade.

Vi burde have vidst det. Idet der i kasserne før jul, lå nogle meget lækre småkagesmagsprøver og marmelade-do.. Som vi nød godt af. Uden at dele med andre end os selv.

Nu stod vi der med en kæmpe æske chokolade.

Okay, vi kunne jo godt have foræret den til nogen. En anden en end os, i hvert fald.

Men det faldt os sjovt nok, slet ikke engang ind at andre kunne spise de der chokolader – som i øvrigt var ret lækre. Det måtte vi jo lige teste, før vi besluttede os for hvad vi skulle gøre med æsken.

Ej, der var altså en med kanel i.. Den smagte fuldstændigt himmelsk.

Og så var det jo for sent.. Det er virkeligt enormt uhøfligt, at forære en æske chokolade væk, som både er åben og som mangler et par stykker hist og her.

Så for ikke at lave århundredets faux pas, skyndte vi os at dele rovet og tage dem med hjem hver især!

Med det resultat, at jeg har haft afsindigt travlt med at æde chokolade, så jeg kan nå at blive færdig inden onsdag!

IMG_0546

Den ondeste hotdog

27 jan

I går kiggede jeg herover – skønne billeder som altid – og kunne læse om hvordan de to damer havde været i byen. Og på RizRaz. Og jeg blev mentalt sparket tilbage til en vinterferie for et par år eller tre tilbage, til den eneste gang jeg var på RizRaz.

Divaen og Zorronaldo var taget på skiferie i Norge, ganske uden os. First Man føjtede jorden rundt, som han jo er så god til, så der sad vi tilbage på øen, med udsigt til at kede os en anelse i en hel vinterferie.

Derfor fandt jeg en billigt hotel inde midt i Storstaden og så skulle vi ellers på storbyferie et par dage, Gårdmand Bjørn, Prinsesse Lyserød og Kongen herself. Mig altså..

Vi tog toget derover og det var vældig sjovt.

Vi blev installeret i et stort værelse og så startede vi med en strøgtur.

Og en hotdog..

Se, nu skulle jeg have fulgt min første indskydelse – for den pølsemand som står ca. midt på Strøget ved siden af et lyskryds..

– Han så ikke ud som om han havde vasket fingre den sidste uges tid. Ej heller så det ud som om han havde fået skiftet skjorten i samme tidsrum, idet jeg syntes at kunne udpege en hel del forskellige madrester.

Jeg slugte mine fordomme og forbarmede mig over mine to – og de fik hver en fransk hotdog.

Og kunne jeg, dagen efter have fået Mr. Klamme PølseBørge til at æde alle de dårlige pølser der lå og udviklede onde bakterier på hans lunkne pande, havde jeg gjort det.

..

For der gik ikke ret længe før de begge begyndte at føle sig dårlige. Først troede jeg det var vejret – hundekoldt. Men selv med ekstra sweatre på hjalp det ikke.

Vi endte på RizRaz og de skulle ikke have noget.. Jeg spiste med stor fryd lækker mad, jeg ikke selv havde lavet, men Gårdmanden og Prinsessen kunne ikke engang spise fire pommes frites.

Så var jeg jo godt klar over at noget var galt og vi formelig kravlede hjem til hotellet igen. Altså – de gjorde.

De skulle have et varmt bad før de fik nattøj på – og ja – jeg vil spare jer for detaljerne, men det endte med at jeg ringede til receptionen for at høre om de ikke lige havde en spand eller to jeg måtte låne til natten..

For deres gulvtæppers skyld..

Der kom nogle tomme 5-liters jordbærmarmeladebøtter.. Men midt i alle ulykkerne kunne vi så grine lidt af det.

Hotel Danmark

Næste morgen sad vi ved morgenbuffeten, hvilket nok var det Prinsessen havde glædet sig allermest til, og de kunne ikke få en bid ned af alle de lækre sager. Ikke så meget som et sølle stykke brød.

Nøj, som hun jamrede over denne uretfærdighed. Hun jamrede faktisk så højt at nogen, som åbenbart bestemte noget, der i etablissementet, kom hen og gav mig sit kort, med besked om at jeg kunne komme tilbage en anden gang og få samme billige pris, for det var alt for synd at deres tur var blevet ødelagt.

Det kalder jeg service!

Under megen ynk og stille jamren kom vi trods alt helskindede hjem til vores ø, uden yderligere gener, med behov for spande og den slags. Havde også været lidt for morsomt i et IC4.

De blev dog hurtigt friske igen og vi tilbragte resten af ferien med at bage kage –

feb-mar 09 055

og  bygge sneborge.

feb-mar 09 063

Vi kom tilbage til samme gode hotel året efter og jeg skal love for at Prinsessen tog revanche ved buffeten – som hun havde drømt om i et helt år!

Men de skulle derimod ikke have en fransk hotdog, da vi gik forbi pølsevognen.

Moderne tider

26 jan

Føler mig sommetider tit som statist i Chaplins klassiker. Helt bogstaveligt. Der er jo heller ikke så vanvittigt meget at sige.

Men mere fordi jeg bestemt ikke er med på noderne. Sådan hvad gadgets angår.

Første gang vi fik muligheden for at få gratis internet i tre måneder, ville jeg ikke have det. hvad skulle jeg med det – jeg kunne overhovedet ikke se pointen i det.

Det er jeg trods alt kommet mig over.

Så var det de der blogs. Det tog mig år før jeg overhovedet fattede hvad det handlede om. Jo jeg kunne da godt se at Tina, Irene og Lise moslede rundt i noget weblog.. Men hvad det var?

Jeg begyndte at læse blogs for et år siden.. Ej okay jeg læste Lises første blog længe før.. men jeg vidste bare ikke at det var en blog.

Nu er det så det der scrabble på iphone.

..

For det første har jeg ikke nogen iphone.

..

Men det har 98 % af den danske befolkning. Tror seriøst kun det er min kollega Margrethe og jeg, som ikke har én.

Okay, hun har så slet ikke nogen mobiltelefon. Det har jeg trods alt. En fin blackberry.

Jeg holder så meget af min blackberry, men den slags virker ikke i Danmark har jeg ladet mig fortælle, så mon ikke jeg også falder til patten og får mig en iphone..

Selvom der MÅ altså findes andre smartphones – jeg er nemlig ikke så god til iphone. Mine fingerspidser er alt for fede..

Men selvfølgelig.. hvis jeg bliver ved med to eller tre gange crosstræning à 1 times varighed om ugen, så kunne det jo være jeg tabte mig på fingrene..

Nå, tilbage til det der scrabble. Det lyder hyggeligt – selvom jeg ville blive helt enormt hysterisk hvis jeg ikke kunne få godkendt et ord, som jeg vidste, var rigtigt stavet. Det er ikke til mit temperament.

Kan I ikke bare finde den grønne æske frem igen? Så vil jeg nemlig gerne være med.

%d bloggers like this: