Vandhanebrok

18 jan

Nogen påpegede at jeg var holdt op med at brokke mig over Æblebakken efter det blev besluttet at vi vender hjem til øen igen.

Det var nu ingenlunde den forestående flytnings skyld, men derimod det faktum at jeg fornemmede at jeg havde opbrugt min brokkekvote.

Nu er bægeret imidlertid atter blevet fyldt og jeg føler igen en inderlig trang til at brokke mig. Denne gang skal det gå ud over de old.. – så hedder det vel ikke oldnordiske? Men kan man bruge udtrykket oldnormanske?? Nej vel?

Hvorom alting er, nordisk eller normansk, jeg er træt af gamle vandhaner. Eller, det er faktisk nye vandhaner, men konceptet er ikke helt opdateret.

For at sige det på en diplomatisk måde.

Jeg taler om vandhaner der kun løber en slags vand ud af. Koldt eller varmt. Eller, for nu at være korrekt: Knust is eller kogende vand.

Såfremt køkkenvasken er optaget af en opvask eller andet nyttigt som dermed umuliggør håndvask efter wc-besøg, så er man nødsaget til at vaske hænder på badeværelset.

Dette er ikke en udpræget fornøjelse. Det er faktisk pest eller kolera.

Ud af den ene vandhane kommer vandet nemlig ud i firkanter så koldt er det. Den anden hælder vand ud, der er varmt nok til at lave te direkte..

Så man står sådan lidt og tripper, alt efter humør, vind og vejr. Jeg kan vælge at starte med den kolde hane før det bliver til knust is, og så skynde mig at komme ind under den varme hane før jeg får fingrene skoldet, og derpå gøre færdig under den kolde.

Jeg kan også bide tænderne sammen og brænde mig – det er sjældent den løsning jeg vælger, og sluttelig kan man bare vaske hænder uden så meget pjat, men så  føles det som om man har æltet et pose frosne ærter i 4 minutter, og i den næste time, er man ganske  lam af forfrysninger

Det er altså meget værre end det lyder. For det er under yderst stressende forhold man overhovedet får vasket hænder – garanteret ikke så længe for sundhedsstyrelsen foreskriver. Og man bruger sikkert også langt mere vand.

Så er det man glæder sig inderligt til at vende hjem til sit dejlige badeværelse. Med gulvvarme. Og kun en vandhane! Med vand der kan reguleres efter ens kropstemperatur.

Men gad dog vide hvad jeg skal finde på at brokke mig over, hjemme på øen.

Nå – det kommer nu nok ret hurtigt hvis jeg kender mig selv ret!!

20 kommentarer to “Vandhanebrok”

  1. Ellen 18. januar 2012 hos 07:27 #

    Du har ret – det er sjældent svært at finde noget at brokke sig over … som regel er det langt nemmere end at finde de positive sider ved tingene, så du skal nok finde noget hjemme på øen.
    Vi kan altid lave en dansk udgave af Grumpy Old Women – vi kan eventuelt stryge ordet ‘old’, hvis det skulle være 😉

    Måtte man eventuelt foreslå at have et lille fad af en art, som man blander vandet i, inden man vasker hænderne?

    • Kong Mor 18. januar 2012 hos 17:04 #

      Tænk – jeg synes tit det er omvendt..
      Men jeg vil GERNE være med i grumpy old women!! 😉

      .. et fad?? Sådan en servante agtig en?

      • Ellen 18. januar 2012 hos 23:28 #

        Det bestemmer du selv – det var mere princippet i at opsamle og blande vandet, jeg ville ind på 😉

        • Kong Mor 19. januar 2012 hos 07:09 #

          Det renser bare ikke ret godt når det er fuldt af sæbe..

  2. Kirsten 18. januar 2012 hos 08:46 #

    Ork jo, der er altid nogen man kan brokke sig over. Det behøver du slet ikke at bekymre dig om – det kommer helt automatisk. Det er det gode ved tilværelsen, man kan trygt regne med grunde til at brokke sig 😉
    Jeg syntes at det er et ret smart forslag Ellen kom med der, et vandfad!! “That’s one small step for a man, one giant leap for mankind”………

    • Kong Mor 18. januar 2012 hos 17:05 #

      .. I med jeres vandfad.. Hel’ærli altså…

      Og jeg er da også sikker på jeg finde en masse at jamre over når jeg vender hjem til øen..

  3. Inge 18. januar 2012 hos 08:59 #

    De der møgvandhaner burde forbydes ved lov.. 🙂

    • Kong Mor 18. januar 2012 hos 17:06 #

      ikke dem alle sammen jo… 😉

  4. fruenimidten 18. januar 2012 hos 10:11 #

    Brok er godt, blog-brok endnu bedre. Det kommer li’som bedre ud. Du skal nok finde noget at brokke dig over – om ikke andet så kan du jo brokke dig over manglende brok. Øhm.

    Det kolde vand kan du nok ikke gøre meget ved. Men er der ikke et eller andet sted (i huset, ikke på hanen), hvor du kan regulere temperaturen på det varme vand? Altså der hvor det kommer ind i huset/forlader kedlen, hvad ved jeg.

    • Kong Mor 18. januar 2012 hos 17:07 #

      SIKKE en masse gode brokargumenter. Dem vil jeg huske.

      Vandtemperaturen kan vi ikke regulere. Og vi HAR fået den sat ned allerede.. Det var en noget besværlig og langsommelig affære.

  5. SourPuss 18. januar 2012 hos 10:50 #

    Jeg må desværre indrømme at jeg kender den slags vandhaner alt for godt – og det endda her i Andedammen. Jeg hader dem som pesten – men elsker din beskrivelse af dem 😀

    • Kong Mor 18. januar 2012 hos 17:08 #

      Tak tak!! 🙂
      Ja jeg har da også mødt den slags før på øen – men måske var vand temperaturen anderledes.. Eller også var jeg for lille til at kunne brokke mig over dem.

  6. helleq 18. januar 2012 hos 15:40 #

    Synes svagt at kunne erindre at man i “gamle, gamle dage” kunne få sådan nogle hæslige orange gummidimsedutter der kunne påmonteres hanerne, og som så kunne blande vandet. Sådan nogle a la et stetoskop ( altså uden lyttegrej, men to gummirør, der samledes i ét.
    De kunne måske løse problemet? Ellers er det bare at bide tænderne sammen lidt endnu – og glædes 🙂

    • Kong Mor 18. januar 2012 hos 17:10 #

      DET er da rigtigt. Dem kan jeg også svagt huske nu du ligefrem minder mig om dem.
      Måske skal vi ud i noget haveslange kreation?
      😀
      Jeg klemmer ballerne sammen lidt endnu! Men glæder mig? Gør jeg det?? hmm..

  7. overleveren 18. januar 2012 hos 18:14 #

    Vandfad var også min umiddelbare løsning – men kæresten er sgu så praktisk så hun foreslog også sådan en dims man bruger til vandslanger til at fordele vand med ud i to retninger (formet som et Y siger hun). Så kan du tænde både varmt og koldt vand…

    Du må igang med noget storm p agtigt der kan blande dit vand for dig når du har brug for det.

    • Kong Mor 18. januar 2012 hos 22:14 #

      Desværre tror jeg at de to vandhaner sidder for langt fra hinanden til at man ville kunne ordne det med et gængs haveslangeY..

      Jeg må resignere og brokke mig – og så i øvrigt vente til vi kommer hjem.. 😉

  8. Katrine 18. januar 2012 hos 19:17 #

    Den slags vandhaner burde forbydes, enig. Var på fransk resto i fredags på Vesterbro…man tillod sig at gå på toilettet, men det vaklede så meget, at man frygtede for sit liv…dernæst ville man trække ud, næh, det kunne man ikke…denæst ville man vaske sine hænder, og så gik jeg igang med denne rædsels vandhane, som du beskriver…men kun vandet i den kolde hane løb, nøjagtig som i Frankrig, de fedterøve!!! Nå, derefter ville man så skylle et glas vand ned til sin røde vin men især fordi den skoldende bouillabaisse fik hevet min tunge i laser…næ næ næ, det kunne man heller ikke, det skulle koste enten en flaske med eller uden bobler til en horribel pris. Jeg var tæt på at rejse mig og tage det glas, som var stillet frem til vand, og selvhente vand fra den kolde hane, men det gjorde jeg ikke. Bonne soiree et bises Kat

    • Kong Mor 18. januar 2012 hos 22:15 #

      Havde den nogle smilyer???? Der skal jeg ikke hen.. 😉 Eller jo – så kunne jeg brokke mig over den efterfølgende 😀
      Bises à vous

      PS: lækker kreation forresten!! 😉

  9. Susanne 18. januar 2012 hos 22:12 #

    Det er da ikke okay 😦
    Hvis der er noget, man tager for givet, så er det vand i rette mængder og rette temperatur. I virkeligheden er vi vel bare forkælede. Hm. Stof til eftertanke.

    • Kong Mor 18. januar 2012 hos 22:16 #

      Nej vel? Jeg overvejer også hvor jeg kan klage!! 😀

Skriv et svar til Ellen Annuller svar