Aldeles uinteressant opdatering

21 jan

Var til skolehjem samtale på Divaens gymnasium i går aftes.

Det i sig selv, er noget af en udfordring. En stor sal hvori alle lærerne sidder, og så stiller man (man = 180 elever og deres forældre) sig i kø ved den lærer, man ønsker at snakke med.

I går aftes tog seancen 2 timer og 15 minutter. En mærkbar forbedring i forhold til første gang hvor vi nærmede os de fire timer. Vi skulle også kun snakke med tre lærere.. Man lærer den ædle disciplin at kunne vente!

Vi startede med at stå i kø for en økonomi/jura lærer. Divaen har svært ved at huske alle de forskellige definitioner på fransk og synes det er svært.

I stedet for at komme med en løsning, begyndte den noget selvsmagende mand at forklare hende hvordan man regnede elastisk effektivitet ud.

Eller sådan noget.

Da han begyndte at sige at effektiviteten var minus 3 og dermed voksede 22 % så fik jeg krydsblik og spekulerede seriøst på om han ville tage mig det ilde op hvis jeg lagde hovedet ned på armene og stønnede.

Det varede heldigvis ikke så længe – men hvordan skulle min Diva fatte noget som helst af én times økonomi hver anden uge? (de andre uger har de prøver i det de burde have lært ugen før..) Nej vel?

Det er nok meget godt at vi flytter tilbage til øen – for det kan mærkes at der mangler 8 års fransk fundament. I resten af fagene går det fint og der er endda fag hvor hun har bedre karakterer end sine klassekammerater, og ikke kun i sprog!

Så Kong Mor er jo stolt!

Derudover savner vi stadig.

Det er lidt træls. Vi fik dog en opringning igår, på under to minutter via satellit – og i bedste ”Clouds across the moon” stil kunne vi ikke høre hinanden samtidigt – men det var dejligt lige at få et livstegn!

Nu er det weekend og vi skal have tiden til at gå!

Det regner og er surt ud over alle grænser, så vi lagde ud med at tegne og spille fire-på-stribe og kinaskak.

Dårligt valg.. For firkløveret.

For jeg vinder 98 % af gangene..

Nu samles der energi til at sjoske ned i byen, og måske finde nogle franske lækkerier at forsøde lørdagen med!

Hvad mon I ville købe hvis I havde frit valg på franske hylder?

Advertisements

14 kommentarer to “Aldeles uinteressant opdatering”

  1. Lene 21. januar 2012 hos 13:16 #

    Ost og brød 😉 Og ja jeg ved godt at du ikke kan lide oste, men jeg er helt vild med det franske sortiment i både brød og oste.
    God weekend til jer, det er OK at savne, håber I finder på nogle gode oplevelser. Her har det sneet, så verdenen er pludselig hvid

    • Kong Mor 21. januar 2012 hos 22:32 #

      Oste kan man få masser af her! Især her i Normandiet!

      Brød både ja og nej. Der er mere og mere af sådan noget kønsløst baguette som smager af vat.
      Der mangler korn og kerner – lidt modstand.

      Det er fint at savne når man bruger det fornuftigt. Vi har haft en super hyggelig dag og har planer for i morgen så det er godt nok.

      SNE?
      Er GLAD for mine 12-13grader!!

  2. Marianne 21. januar 2012 hos 15:57 #

    Jeg er også på den med osten – og med dit humør, ville jeg nok også tage en flaske vin med 🙂
    Økonomi/juralærere, tsk tsk tsk – jeg kan kun sige: get a life and get out of mine

    • Kong Mor 21. januar 2012 hos 22:35 #

      Den med god vin er jeg med på! Men jeg åbner ikke en flaske når jeg er alene!
      Jeg tog en fransk limonade istedet for! mums

      Ja – han var dum at høre på – men det er snart slut!

  3. Ellen 21. januar 2012 hos 18:02 #

    Foie gras. Og ost og brød (hvis ikke det allerede er udsolgt). Måske lidt mere foie gras 😉
    Lidt synd, at du ikke også kunne give den lærer lidt bagcross…

    • Kong Mor 21. januar 2012 hos 22:36 #

      Vi tog en foie gras – ikke den vi plejer – for det er for langt væk – men nu tester vi en lækker sag i morgen!

      Der er rigeligt med ost!! 😉

      Ja – lidt øv at jeg ikke kunne sparke ham ned af stolen..

  4. Inge 21. januar 2012 hos 18:45 #

    Sikke dog et fjols af en lærer..
    Helt klart ost, brød og rødvin.. Måske også lidt pate og god skinke. 🙂
    Vejret har ikke været en pind bedre her i dk.

    • Kong Mor 21. januar 2012 hos 22:38 #

      Ja – og det gør mig så ondt for min Diva.

      Smagen ændrer sig ikke – men rødvin brød og skinke er jeg helt med på. Pate naturligvis også!

  5. pernillethorup 21. januar 2012 hos 18:54 #

    OST !!! :p
    ________

    Det med at stå i kø til forældrekonsultation er alt for velkendt (bor jo lidt syd for Jer, i Nantes). Man vil jo fantastisk gerne møde de dér lærere, men kors hvor er det laboriøst…

    På de skoler mine drenge har gået på hidtil, var der et par lærere i hvert klasselokale, og man skulle skrive sig på en venteliste uden for lokalet. Først spurter man så rundt for at skrive sig på. Derefter, for efter hver samtale at nå den næste man er skrevet op til, der naturligvis er 30 min. forsinket. Hvilket gør, at du misser næste møde, og det næste igen…

    Kender også det med 4 timer for at se de lærere vi ønskede at se. Det må godt nok også være udmattende for lærerne, selvom det ikke er dem, der står op og venter i al den tid, minus 5 min. pr. lærer vi taler med. Men alligevel…

    Min ældste har lige skiftet gymnasium i 1ère, da det gamle ikke har den filial, han ville ta’. Det er en gevinst på alle måder. Et sted hvor man tænker både fremad og tænker sig om. Derfor havde de også overvejet, hvordan man kunne forbedre denne forældrekonsultationstidsplan (Orv, der var jeg lige ved at slå rekorden i det længste ord, men det er nok stadig den dér overunderetellerandetgeneral, der holder den).

    Hver familie fik tilsendt en liste med sit barns lærere, og skulle krydse af, hvem man ønskede at møde. Derefter fik vi tilsendt en liste med tidspunkter for hver enkelte samtale. I det mindste vidste man på forhånd, hvad man havde at holde sig til, og havde det ikke været for en syg lærer (altså, syg som i maveinfluenza, ikke som i noget underforstået med “i hovedet”), der gav lidt ekstra allerede programmeret ventetid, havde tidsplanen været perfekt. Havde vi været på Facebook ville jeg ha’ sagt “share” til hele landets skoler; primaire, collège, lycée…

    • Kong Mor 21. januar 2012 hos 22:41 #

      overundergeneralkrigskommandersergeant!! 🙂 Fedt ord ja!

      Vi har også en super plan på le collège – men le lycée – det er forfærdeligt.. Og det er generelt i hele byen desværre. Planen i jeres nye lycée lyder storartet!

  6. pernillethorup 21. januar 2012 hos 18:56 #

    Haha… Havde ikke set de andre kommentarer inden jeg skrev, min vi er vist en hel del oste-fans herude, sorry 😉

    Hvad med… marshmallow med lakridssmag ?? -Det er da i det mindste en udfordring 😉

    • Kong Mor 21. januar 2012 hos 22:43 #

      Det er helt okay – I må få alt det ost I orker!! Jeg kan spise tartiflette, raclette og pizzatopping.. Men resten… eiiirk! 😉

      Jeg tror jeg springer over med de der chamallow som jeg i forvejen ikke er så god til!
      😀

  7. Lena 22. januar 2012 hos 16:21 #

    Uh, får lige lyst til at suse til Frankrig, da jeg så de små oste på billedet. Dem nyder vi på ferierne med et godt glas Rose vin til. Og en STOR skål at de lækre, sprøde kirsebær… og melon og Sant Agur ost… Kunne blive ved. Bare jeg kunne komme på en smut tur i en Carrefour eller en L’Eclerc. Men må nøjes med kold januar og vente 6 måneder på drømmene.

    • Kong Mor 22. januar 2012 hos 18:31 #

      Ja – lækre råvarer og god mad er lige ved hånden hernede!!

      Men du er velkommen hvis du suser forbi 😉

Skriv noget - så bliver jeg SÅ glad!!

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: