Nu er det slut med at sove elendigt for en tid.
For nogen skrev en lille besked på skype – helt ovre fra Indien – i går. Ja – First Man kommer hjem i aften! Så skal jeg sove godt og ikke vågne 50 gange og tænke på pirater.
Så er der også en til at trøste når jeg jamrer, jeg er nemlig blevet outcast og må ikke lege med de store mere. Jo det er ganske vist – jeg kom bare til at sige min mening et sted hvor det var ilde set. Og det var ikke engang en konkurrence. Men hvor er bare trist når man ikke kan være uenige, uden nødvendigvis at skulle være uvenner.
Det er da for eksempel ikke alt mine børn finder på, som jeg synes er lige okay. Men de bliver da ikke gjort arveløse for det.
Hvorom alting er – jeg er ikke stueren mere. Eller også er det bare fordi jeg er kedelig – det er jo også en mulighed, nu jeg tænker efter.. Jeg bander vist heller ikke nok!
Nå – mit liv er simpelthen for kort til den slags.
Især på sådan en mandag som det var i går.
Jeg kom tilbage til min crosstræner. Uden konkurrence desværre. Men det gik nu alligevel. Til sidst kom to damer og besteg hver deres crosstræner. Og der var ikke gået mere end fem minutter, før den ene pegede på min skærm, og sagde: ”Det er godt nok flot med 47 minutters cardio” Og jeg blev bare så glad.
Smilte overskudsagtigt til de dejlige damer, før jeg væltede ud af døren for at hente mine børn for sent på skolen!
Kun for at finde en noget misfornøjet Prinsesse, som ikke ville sige hvad der var galt. Vel hjemme igen kunne Gårdmand Bjørn afsløre at han måske havde en lille andel i hendes dårlige humør.
Hans klasse havde haft science, om ”kroppens funktioner + reproduktion”.
Og her havde Gårdmanden glad meddelt klassen, at hans søstre havde fået menstruation. Og derpå havde han indledt en samtale med blandt andre Emma, om diverse detaljer vedrørende deres storesøstres menstruation.
”Og HELE skolen ved det så bare nu” kom det vrissent fra en ophidset prinsesse.
Hvortil han svarede: ”Hvorfor er du så sur over det? Er det da ikke meget normalt at have menstruation når man er en pige?”
Hun tilgav ham og endte faktisk med at kunne se det morsomme i situationen.
Rigtig god tirsdag til jer! Min bliver top nice!
Stakkels prinsesse.. afsløret som et helt almindeligt menneske i fuld offentlighed.. godt hun har humor. Er vist en god ting i den familie 🙂
Gode nyheder med manden.. tror du får en rigtig god dag..
Jeg tror også jeg får en super god dag!
Det hjalp nok lidt at jeg også grinte – det var da lidt komisk!!
1) Fantastisk dejlig nyhed med manden 😀 Dejligt at I får ham hjem allerede. Det har I fortjent alle mand!
2) Hahahaha oh herlige søskende ! (Glæder mig ret meget over at være lillesøster når jeg læser det der). Stakkels pige – stærke, dejlige, herlige pige ! Det er situationer som denne, hvor hun tackler ham sådan – og han agerer som han gør – at man ved, man har gjort et ret godt job som forældre 😀
3) Outcast ? Pfft dem der har bildt dig det ind, har :
a) ingen smag
b) ingen sans for det gode i livet
c) smidt guld på gaden, som andre nok skal samle op
(indsæt selv en meget fornærmet og fnysende SourPuss her)
Hvis de ikke vil have dig, har de (fandme !) heller ikke fortjent dig !
1) JA! Han skal nu snart afsted igen.. Men nu nyder vi det så længe vi kan.
2) og jeg glæder mig over at jeg var enebarn til jeg var 17!! 😀 Tak i øvrigt!! 😉
3) suk.. ja og tak ellers 😉 men jeg er nu glad for jeg ikke holdt min mund..Jeg vil til enhver tid stå ved hvad jeg mener om den slags!!
Jeg forstår godt prinsessens reaktion, men hvor er det flot, at hun så hurtigt tilgiver ham, den lille, som jo ikke har ment noget ondt med det.
‘Outcast’ – helt ærligt! Nå, men det er jeg også – i hvert fald et enkelt sted – og så vidt jeg kan gennemskue, af den samme årsag. Sådan er livet, og jeg klarer mig ganske udmærket alligevel. Det er bare prisen ind imellem, og jeg er sikker på, at du kommer styrket ud af det – eller hvad man nu skal sige 😉
En god tirsdag ønskes også dig – og ih, hvor må du storglæde dig til at få piratjægeren hjem igen 😀 Er det for good, eller er det orlov?
Nej det var ikke for at udlevere hende – det var kun fordi de snakkede om det i timerne. 😉
Fred være med det – det niver lidt fordi det jo ikke er rart at blive holdt udenfor.. men hvis folk er SÅ små.. jamen så lad dem – det jeg jeg trods alt ikke.. 😉
Det er jo kun orlov – der er længe til juli!!
Wauw, sikke en skøn besked at First Man kommer hjem i aften!
Hihi, forstår godt at Prinsessen følte sig lidt rigeligt i fokus 🙂
Ja det er SKØNT!!!
Hun var lidt i fokus – ligesom de andres søstre!!! 😉
Dejligt med sådan en besked.. Så er Skype et guld program.. 🙂
Nemlig!!! 😉
Uh ja, persona non grata, det blev jeg også pludselig. Og jeg ved ikke engang rigtig hvorfor – bare slettet på FB. Og den person er åbenbart meget lille på nogen ganske bestemte punkter, men trods alt meget stor på andre. Heldigvis lever jeg så ganske glimrende med den status og det er jeg sikker på at du også gør!! 🙂
Ha ha, den der med privatlivets fred har vi sandelig også i stor stil. Der er ting man bare ikke taler om og som virkelig sætter fut i fejemøget hvis de nævnes. Tal lige om eksplosive emner 😉
Nyd din First Man – og uden Skype ville vi være ilde stedt!
Jamen er det ikke ynkeligt? Du synes ikke som jeg – så sletter jeg dig. Det er ret børnehaveagtigt sådan en opførsel.
Som min dejlige mormor sagde: schwam derüber.. 😉
Ja så længe han ikke underholder med andre mere personlige detaljer så er jeg ligeglad. Oplysning ja – udlevering nej! Og han gjorde det virkelig ikke i en ond mening!
Jeg vil nyde alt det jeg kan! Indtil han tager afsted igen..
Forresten, er jeg den eneste der ikke aner hva du mener med at du ikke må lege med de store mere?
…. Nu føler jeg mig lidt udenfor 🙂
Du har nok ikke været udsat for det 🙂 Det er vist mere generelt måden at opføre sig på i cyberworld/blogland.
Jeg ved da indtil flere som er kommet galt afsted fordi de opfører sig som sig selv, og det ikke lige bliver accepteret.
Jeg snakker ikke om en eller anden episode som ALLE kender – undtaget du 😉 overhovedet ikke! Bare rolig!! Man skal bare nogle gange være MEGET varsom med hvad man siger.. Hvis ikke man vil holdes udenfor.
Nu siger jeg det direkte (jeg gider nemlig ikke lege med de store 😉 ) Hvis jeg så tager HELT fejl og det ikke er den slags her Kong Mor mener, regner jeg med at Kong Mor smækker mig blidt, men bestemt op af væggen og fortæller mig at det her KUN var set med mine øjne *G*
Jeg er forholdsvis ny blogger – 2 måneder (det er da ny ? ) men der gik ikke mange dage, før jeg opdagede at man skal
* ikke tro man er nogen, hvis man ikke leger med de rigtige bloggere.
* ikke tro man får en chance for at få lov til at være med i (mødre? :p ) gruppen, hvis man på nogen måde taler dårligt om dem.
* bestemt tro at Janteloven er skabt for een selv men ikke de “udvalgte”.
Der findes f.eks et lille lukket (eksklusivt, som de ynder at kalde det) sted kaldet Bloggers Delight. Det er kun de rigtige der lukkes inde i varmen der. (Jeg læser skam med hos et par der – men du får mig altså ikke til at læse alle deres mode/trend/krea og alverdens anden “bræk” blogs!) Det er sådan lidt, som i folkeskolen. Dengang man ikke måtte være med til at lege sammen med de “seje” piger – fordi man ikke gik i det rigtige tøj.
Jeg har ærlig talt kun foragt tilovers for den slags. Derfor mener jeg det, når jeg siger at DE ikke har fortjent guld i deres midte. Derfor mener jeg det, når jeg siger, at det ALTID vil være deres tab og ikke mit, at jeg for evigt holdes udenfor 😉
Og igen vil jeg gerne understrege:
Dette er MIN udlægning !
Jeg ved ikke om det er dette Kong Mor taler om – eller noget andet – men det var dette jeg tænkte på da jeg læste det her blogindlæg!
men vigtigst af alt: Jeg har så brede skuldre, at jeg godt kan tåle “de seje” bliver sure på mig 😉 For dem der virkelig interesserer sig for det jeg blogger om, skal nok fortsætte med at turde læse og kommentere hos mig (går nemlig ud fra at mine læsere har hjerne og mandsmod nok til at gå imod mainstream – akkurat ligesom alle de læsere Kong Mor har 😉 )
Det minder meget om det du skriver! Mine skuldre er bare ikke helt så brede som dine. 😉
Og det er træls at føle sig skubbet ud med følelsen af at det var fordi jeg sagde hvad jeg mente.
Det kan som sagt også godt være fordi jeg er dræbende kedelig.. men det er jo heller ikke særlig sjovt at få at vide fra andre 😉
Og så har jeg trods alt stadig et par læsere tilbage! Pyt med hvor mange de er – det er de bedste
Hvor dejligt at First Mann kommer hjem på orlov, kan godt forstå at du er glad..Hmmmm er der virkelig nogen der mener at de er mere end andre? jeg er ikke så god til opdage sådanne ting så jeg bliver altid så paf når jeg hører at nogen er godt selskab og andre dårligt!!!! Det forstår jeg ikke en skid af…Hav en god aften..;-D
Ja det er SKØNT!! 😉
Jeg bliver også altid meget forbavset når der går tøse-klike i det hele – forstår ikke hvorfor det skal være sådan.
God aften til dig også!
Ja, Stine …livet er dejligt….nu I atter er samlet. Nyd det i fulde drag……
Egentlig er det da herligt at høre om Gårdmand Bjørns kendskab til Prinsesse Lyserøds menustration, det fortæller meget om jeres dejlige, naturlige familie. Han blev da også hurtig tilgivet, ikke? Knus til din dejlige datter, sig hun er en god storesøster!
Åh vi nyder Marie!! 😉 ja vi gør
Det har du egentlig ret i! Og jo han blev hurtigt tilgivet!