Pinlige og underlige børn

Når man selv er underlig og til tider voldsomt pinlig for sine omgivelser – så kan det vel ikke – eller rettere det burde ikke undre nogen – at ens børn så også kan være pinlige.

Det burde nok mindst af alt undre mig. Men det gør det så alligevel. Firkløveret kan være ubeskriveligt pinlige.

En af de værste oplevelser var nok dengang, vi var på vej hjem efter et ellers hyggeligt restaurantbesøg. Det ER et par år siden, han gør heldigvis ikke den slags i fuld offentlighed mere..

I hvert fald – vi kom gående – glade og mætte og på vej hjem.

Pludselig tog pokker ved Gårdmand Bjørn, han småløb tværs over en plads, zigzaggede imellem caféborde og mennesker, møvede sig halvvejs op over kanten på en blomsterkumme, knækkede halsen på en meget kommunal tulipan, viftede med den og råbte – unødigt og himmelhøjt: ”Den er til dig, Mor – fordi du er så sød!”

Så ALLE kunne se ham.. og mig..

En fantastisk dejlig kærlighedserklæring, men en anelse pinlig.

Har siden lært ham, at den slags skal gøres i nattens mulm og mørke.

Og naturligvis kun med egne tulipaner!