Man siger at julen varer lige til påske, det passer ikke – det ved alle.
Men ved alle så, at julen slutter i dag, med Kyndelmissen? Årets koldeste dag?
Nej vel – det tænkte jeg nok!
Man fejrer det i katolske lande, som værende den dag Jesus blev fremstillet i templet første gang. En slags pre-dåb tænker jeg. For dåb fandtes jo ligesom ikke endnu. Og Maria skulle renses.. Fordi det var 40 dage siden hun havde født.
Bliver ærligt talt lidt vrissen over at man sådan er beskidt og skal renses, bare fordi man har født. Og vælger at tro, at hun nok bare skulle have rejsestøvet skyllet af.. De havde jo lige været en tur i Betlehem.
Men altså derfor fejrer man Kyndelmisse.. Og det er idag!
Men faktisk er der en endnu ældre fest – en Skandinavisk fest – hvor man fejrer at bjørnen kommer ud af sit hi, og ikke sover mere. Den blev som regel fejret i slutningen af januar.
Med en masse lys.
For at den der bjørn skulle kunne se at komme ud af sit lune bo.. Eller sådan noget.
Nå, men den til enhver tid siddende pave, ville jo frygteligt gerne af med alle disse hedenske skikke, så de placerede vældigt smart Chandeleur i bekvem nærhed af denne lysfest, som i forvejen blev afholdt oppe hos horderne i nord.
For Chandeleur bliver fejret – ja nemlig – med en masse lys.. Alle de lys som skal bruges i det kommende år bliver meget passende velsignet.
Så håbede paven bare på at folk ikke ville begynde at stille spørgsmål – og at bare de så nogle lys og noget festivitas, så regnede de nok med at det var samme bjørn de fejrede.
Det var det så ikke helt. Men lad det nu være.
Det er også et værre rod med hedenske, keltiske og kristne fester blandet sammen i en stor pærevælling.
I Danmark spiste man vist flæsk til Kyndelmisse. I Frankrig spiser man pandekager til Chandeleur.
Tror altså nok jeg er mest fransk, lige på det punkt..
Det siges, at man spiser pandekager, fordi de pilgrimme som drog til Rom for at fejre denne her lysfest, fik serveret pandekager af paven..
Mon han gik og lavede pandekagerne selv?
Spørg mig ikke hvorfor han gik og lavede pandekager, istedet for at passe sit arbejde. Nogen siger, at det skulle være fordi en pandekage er rund og dermed symboliserer noget sol..
Men den må nogen altså længere ud på landet med. Både med den om paven som pandekagebager og den om solsymbolikken.
Hvorom alting er, pave eller bjørne – vi skal have pandekager i dag! Hele dagen!
En hel pandekagedag… Det lyder sørme ikke ringe endda..
Nej vel? Og der er ingen som franskmænd der forstår at putte et helt måltid i dem! SKØNT
Det med bjørnen vidste jeg egentlig godt engang, men jeg havde helt glemt det, så tak for reminderen. Og hvis ikke det var Mandens maddag, ville jeg klart vælge at kombinere de to madvarer.
.. Stuvet bjørn og pandekager? Wow.. 😉
Der er meget sludder i de gamle myter, men de er ofte temmelig underholdende 🙂
Det var også ret smart at lægge de kristne fester oven i de hedenske, der nu alligevel var der (også julen, fx), så var det sikkert nemmere at gå til for folk.
Jeg håber sandelig, at det er årets koldeste dag i dag, så det fra nu af går opad med temperaturen. Minus 10. Brrr. Jeg vil ned til dig…
.. Nej det vil du ikke for vi har det præcis ligeså koldt… brrr
Det er lidt morsomt at kigge på de gamle myter – og alle de røverhistorier der følger med.
Jeg er også mest til den franske måde at fejre kyndelmisse på 🙂 Her i landet var det Struensee, der afskaffede kyndelmisse – alle de helligdage fik vist folk til at gå til den og ikke bare med pandekager eller flæsk … 😉
Han er da roden til alt ondt ham Stuensee..
HVAD er der nu galt med at holde fest 😉
Skal man ikke også give hinanden æbler til kyndelmisse? Er der ikke noget der?
Det har jeg ikke hørt.. Men hvis de bliver puttet i en kage er jeg med på den!
Uhm elsker hjemmelavede pandekager, men det behøver ikke være paven selv som laver dem til mig…God pandekageædeformegetondtimavendag…..;-0
Nej vel? Vil forresten slet ikke have noget med ham pave-filejsen at gøre, før han siger at kondomer er fornuftigt!
Tak!! Vi vil nyde det!!
Herligt med lys til Kjørmes….Kjørmes Knud , Kyndelmisse …kært barn – i dag er der også dejligt lys udenfor. Du er da en hel Rasmus Klump-mor!!!!
Vi har også solskin – og koooooldt!!
En Rasmus Klump mor..? Tja det er jeg vel – han er jo en bjørn og sådan en har jeg i min flok! 🙂
Jeg vil bage pandekager. Det vil også glæde fødselsdagsbarnet. Sådan en Rasmus Klump agtig stak med lækre kalorier.
DET bliver han sikkert glad for – semi voksen eller ej 😉
En pandekagedag, det er virkelig en god ide 🙂
Mine forældre kan et kyndelmisse-vejrvarsel: Lige så mange dage før Kyndelmisse, man hører lærken, lige så mange UGER skal den tie efter kyndelmisse. Jeg håber virkelig, at der ikke er en eneste, der har hørt bare en enkelt lille trille, for det her vintervejr må meget gerne snart være overstået..
Okay – det er hermed forbudt at høre lærken trille.. Før engang i marts 🙂
Hvor ser de gode ud – Ummm:)
Det ER de også!! 😉
Ville helt klart også vælge pandekagerne!! 🙂
Ja ikk? 😉 Selvom æbleflæsk er nu heller ikke dårligt.
Yeah, hvis landmanden går med til det, så får han pandekager til aftensmad 🙂 Og nej det er ikke med fyld, ren sukker-syltetøj bombe og lidt is til de sidste 🙂
Selvfølgelig går han da med til det!! 😉
Det lyder lækkert!
Min mand glæder sig til aften, så kommer der pandekager på bordet. Det fik han aldrig at smage som barn.
I mit hjem fik vi netop pandekager på kong Frederiks og dronning Ingrids fødselsdage, det var skolefridage og så bagte min mor en stor stor stak pandekager, der midt på dagen til os fire børn, ja da også til min far, der var rigtig glad for søde sager.
FIK HAN ALDRIG PANDEKAGER??
Sikke en ond barndom 😉
Vi får tit pandekager eller vafler eller sådan noget, søndag til aftensmad!
Går straks igang med pandekagerne her – tak for inspirationen. Kan vel altid sige at det er din skyld – at du fik mig til at lave dem.
Men tror faktisk kæresten bliver ganske veltilfreds med at blive forkælet med sådanne i aften.
Brillerede iøvrigt tidligere i dag med at kunne gengive (sådan ca ihvertfald) din beskrivelse af kyndelmissen – jeg siger tak for de lånte fjer 🙂
Det er jeg glad for at høre! Du må gerne sige det er min skyld 😉
Selvom jeg tror du har ret – hun bliver nok ikke vred over at få pandekager til aftensmad!
GODT at du kunne sprede lidt blære viden!! 😉 Du må gerne låne fjer herfra!
Jeg kommer lige susende i min jetjawer og får et par stykker med, hvis det er i orden 😉 😀
Det gør du da bare.. Skal vi sige om et par uger?? 😉
Nu er det ikke kun forbeholdt franskmændende at spise pandekager den 2. februar. For sammen med suppe, flæsk, stuvet hvidkål, øl og godt med brændevin, så spiste man sandelig også pandekager ved de gamle Kjørmesgilder ;o)
Og snart er det ‘hvide tirsdag’, den sidste dag inden fasten, hvor der skulle tømmes ud i lagrene og man spise masser af pandekager og æggesøbe. Dejligt med alle de pandekagedage – det er en skøn spise, især når det er så koldt derude…
Nej det har jeg hørt rundt omkring – så er der måske noget om at det hører sammen med kyndelmissen! Pandekager er skønt!