Jeg fryser. Rigtigt meget.
Og nu har vi ikke alene kulde, vi har også fået sne. Meget sne. Og det er koldt. Ellers var det ikke sne. Nu er jeg ikke ret meget til sne. Og slet ikke på Æblebakken.
Det er nemlig sådan at Eventyrhuset ikke er isoleret. Det handler ikke om at det er dårligt eller mangelfuldt isoleret.. Næ, det handler om at huset overhovedet ikke er isoleret. Nogle steder er der klistret en gipsplade direkte på muren, andre gange er der kun muren med de – bevares – flotte sten.
Et skønt hus om sommeren.
..
Men det ER ret køligt når temperaturen når under køleskabsgrader. Og endnu køligere når det sner.
Da ikke ret mange af vinduerne kan lukkes korrekt, suser det også lidt ind her og der. Alle disse forhold, gør at huset holder en gennemsnitstemperatur på omkring 15-17 grader, alt efter hvor i huset man befinder sig.
Ovenpå i de to børneværelser og i vores soveværelse er der nogenlunde til at holde ud at være, heldigvis, men nedenunder er der bare koldt. Faktisk tror jeg ligeså godt, vi kunne bo i et telt når det er rigtigt koldt.
Og jeg tænker faktisk nogle gange på hvordan i alverden folk gjorde i vikingetiden.
Eller bare før naturgas og gulvvarme, når det var ligeså koldt og husene var lige så uisolerede. Men da blev folk nok heller ikke 42, så det ville jeg sikkert have været forskånet for at opleve ret mange gange.
Sidste år prøvede vi at varme huset op, for dog at have det lidt varmt – men det lykkedes ingenlunde. Der var jo ikke noget isolering til at holde på varmen, med det resultat at vi smed 80 % af vores pensionsopsparing efter en varmeregning som havde givet mig forfrysninger fra november til slutningen af januar.
Dette stunt havde jeg ikke lyst til at gentage i år – så vi nøjes med at skrue ned for varmen i stedet. Nu har vi også haft det lunt og varmt indtil for en uge siden, så jeg burde faktisk ikke klage.
Men i år er det bare ret meget koldere end sidste år. Både ude og inde. Og det ændrer intet at skrue op for varmen så den står på ”hold radiator varm” og intet højere.
Vi har gang i vores zibro, og en lille, pæn, men aldeles uduelig pejs. Som kan varme op pletvise steder.
Hvis I vidste hvor meget jeg savner min Morsø brændeovn som kan varme 120m2 op på under 20 minutter.
Men sådan er så meget, man kan gå og glæde sig til.
Jeg er godt klar over at vi ikke har ramt de kummefrysertemperaturer I fedter rundt i oppe nord på, men I har i det mindste isolerede huse.
Firkløveret er heldigvis i skole det meste af dagen, så jeg er som regel alene og må tænke alternativt for ikke at fryse fast til stolen når jeg skal skrive.
Når de er hjemme, løber jeg til gengæld rundt og råber: ”JEG fryser – kan I skynde jer at tage en trøje på..”
Jeg har nemlig så meget tøj på, at jeg har svært ved at bøje armene.. Og et fleecetæppe bundet om maven.. og hue på.
Ja – hue på indendørs.
Det er anderledes, det er jeg helt med på, men jeg lærte for en uges tid siden, af Bear Grylls, at 40 % af ens kropsvarme forsvinder via hovedet, så man skulle huske at have hue på – og det er faktisk rigtigt – jeg fryser langt mindre med min grå thinsulate hue på.
Nogen spurgte om der blev taget billeder af dette michelin-mand-outfit, og jeg må på det bestemteste afvise at der nogensinde bliver taget sådanne!
Det eneste som er en anelse irriterende, er at jeg går i evig skræk for at nogen kommer forbi!
Stakkel. Jeg trækker mit tillykke med sne tilbage. Og så tror jeg nok at husene i vikingetiden i en eller anden grad var isoleret med halm og gødning (eller noget i den stil). Måske var det værd at overveje..
TAK! .. kunne eventuelt få blondinen til at besørge indendørs.. Men det ville nok lugte ret meget.. 🙂
Åååh, min dybeste medfølelse… Jeg hader at fryse, og jeg kan høre, at du grundfryser. Brrr…. Jeg har meget ondt af mig, fordi vores radiator i badeværelset er gået i stykker … men det er intet mod hos jer. Jeg kan få varmen i et andet rum.
Kom, forår – KOM!
Jeg er heller SLET ikke god til at fryse – og jeg fryser konstant..
Men det går snart over – overbeviser jeg mig selv om! 😉
Puuuh, det lyder altså grumt, det der. Jeg er ikke sikker på, jeg ville kunne holde til to vintre i sådan et hus, for jeg er en kylling.
Happy Monday – med hue 🙂
Jeg overlever fordi jeg ved at det er sidste gang. Og så ER det altså også lidt morsomt at bo sådan. At sætte pris på små ting 😀
Åh, stakkels jer. Godt, at der er opfyndet fleece og andet varmt, man kan tage på.
Vikingerne havde et stort bål inde i midten af huset + husdyrene i samme rum, men jeg vil nok ikke anbefale jer at forsøge jer med nogen af delene.
Se på den lyse side: det modner vel tanken om, at det nok er meget godt at vende næsen hjem mod DK 😉
Jeg er helt med på et blogtræf i Den fynske Landsby, når I når så langt 🙂
Altså jeg HAR jo blondinen og First Man.. Men flere husdyr orker jeg ikke!
Vi har hermed en aftale!! 😉
Jeg føler med dig og forstår dig så godt!
Efter at jeg er kommet tilbage til DK efter mit år i Egypten, bliver jeg hele tiden mødt med spørgsmålet om hvordan jeg klarer kulden her – og svaret er at selvom det er koldere udenfor i DK end det er i Egypten, så forholder det sig omvendt indenfor – og jeg frøs meget mere dernede end jeg gør hjemme i DK.
Der er nemlig ikke noget koldere end huse der ikke er bygget til kulde – ikke kan varmes op og så i vores tilfælde krydret med daglige dyk, kulde på båden, ikke varmt nok tøj og latterlige vat-dyner uden nogen form for varme i sig.
Så selvom det vel er 20 grader koldere her i DK, fryser jeg mindre end jeg gjorde de sidste måneder i Egypten.
Jamen lige præcis!! Folk fatter ikke hvor kolde sådan nogle huse kan være!
Heldigvis har jeg rigtige dyner 😉
Uh, stakkels dig. Jeg synes jo, at jeg har det slemt med 18 grader (bla i badeværelserne), men du har det da værre. Hvad gør dine naboer – fryser med anstand? I vikingetiden boede man vist sammen med sine husdyr, Sådan en flok køer og grise gav helt sikkert en god varme..
Franskmænd generelt tænder for deres elektriske varmeapparater.. Og har i øvrigt ofte kun 18-19 grader i huset..
Hvilket synes som ren luksus!
.. og husdyr.. hmm 😉
Uff, jeg hader også at fryse, og så alt det tøj man skal have på, og du skal endda have det på indendørs…Håber ikke at kulden og sneen varer ved længe endnu, gider det ikke..;-(
Ja det er stygt.. Smelt nu og giv os forår!! 😉
Jeg har ogsaa frosset meget paa Mallorca, til stor overraskelse for den danske del af familien, som er saa klog kun at komme paa besoeg om sommeren! Nu har vi dog langt om laenge en lejlighed med varme overalt og det saetter jeg pris paa, specielt nu hvor det er saa koldt. Kommer man paa besoeg ved aeldre mallorquiner har de oftest kun et bord med en lang dug/taeppe over og saa en elektrisk varme ovn under dugen. Helt fin varme naar man sidder ved bordet, men den stakkel, som skal paa toilet eller ud i koekkenet og lave lidt mad …!
Vi krydser fingre for at varmen snart finder tilbage! 😉
Jeg ved lige hvad du mener! I Sydfrankrig er der også hundekoldt i husene. GYS!
Det er mærkeligt – for det er jo koldt hvert eneste år!.. som om de glemmer det.
Uha lille kolde stakkel, jeg søger jo altid en positivt i alt det negative…her tænkte jeg straks om man egentlig ikke taber sig af at fryse? Ved det faktisk ikke, men det er da værd at tage med, hvis jeg har ret?
KH Katrine, som fravælger kold skiferie til fordel for sol i Florida, det er også billigere:-)
Jeg har hørt at det skulle slanke.. Men så vil jeg ærligt talt hellere være en anelse buttet og ikke fryse 😉
Det positive er da at det er morsomt – samt at man lærer at sætte pris på ting som gulvvarme istedet for at synes det er en “du”!
Knus
Brrr det lyder altså koldt. Men er behørigt skuffet over den manglende fotodokumentation. Har dog en vis forståelse for at du nægter det 🙂
Hvis det kan være dig til nogen særlig trøst så fryser vi også… her behøver man ikke åbne vinduerne for at lufte ud – man skal bare fjerne tæpperne der ligger langs yderdørenes karme … men et par varme sutter gør altså også rigtigt meget. Og vi er endnu ikke nået til at have huer på indendøre. Men uldsokker og hjemmesko af de lidt varmere slags, det er et must.
Thinsulate er ikke et hit for mig – foretrækker fleece i polartec udgaven. Fylder mindre og varmer mere ….
Det skulle så være hvis nogen tog et billede uden jeg vidste det.. Og så igen.. JEG er i besiddelse af et meget specielt billede.. Men min blog ville blive lukket omgående hvis jeg publicerede det… 😀
Så man kunne evt sige noget for noget..
Er ingen trøst at nogen fryser – det er rædsomt at fryse!!
Har jo allerede googlet polartec – for den er lidt tyk den grå thinsulate fra brugsen..
Uf, der er ikke noget værre end at fryse indendøre. Jeg føler inderligt med dig.
Her skal det være slut med at gå og småfryse, så i morgen suser jeg til byen for at forsyne mig med varmt uldent undertøj med lange arme og ben.
DET lyder dejligt! Jeg har mit thermolactil undertøj.. men det er ikke helt nok! 🙂
Må på udkig efter skiudstyr!
Det lyder virkelig stygt. I gamle dage brugte man sivsko og hængte tykke tykke velourgardiner op for vinduerne og vægtæpper på væggene for at isolere lidt. Jeg tror jeg ville rydde et rum og slå et telt op i det, altså inde i huset, og flytte ind i teltet og blive der resten af vinteren. Og sætte en varmeblæser ind i teltet *S*. Måske ville jeg endda kunne bilde mig selv ind at det er eksotisk og safariagtigt.
Gav vide om man kan få sivsko i Frankrig?? 🙂
Jeg kan desværre ikke hænge noget på væggene – de få gipsplader der er er ikke stærke nok til at holde på noget som helst.
Men jeg er helt med på den med varmeblæser i telt..
Jeg kunne alternativt gå i seng som en bedre Maud – idet det er det varmeste sted i huset.. 🙂
Klapre, klapre, klapre … tænder, altså. Det lyder dog uhyggeligt koldt. Jeg ville også tage alle midler i brug, hvis jeg var dig – inkl. hue 😉
Ungerne har helt vænnet sig til at se mig iført hue. 🙂 indendørs!!