Skønhedspletten

16 feb

Jeg har, lige midt på låret, en skønhedsplet som har en lidt sær form.

Da den dukkede op så den dog helt almindelig ud. Jeg var 8 eller 9 og havde meget lidt lyst til at have en skønhedsplet midt på mit lår. De var da grimt at have sådan en plet midt i det hele – man kunne jo ikke have shorts på.

Den var heller ikke ret stor, så det ville være en smal sag at få den fjernet. Jeg havde hørt at man kunne fjerne sådan nogen, nemlig. Så jeg kradsede lidt i den.

Og jeg kradsede lidt mere. Det hjalp ikke et hak.

Så tog jeg en saks og klippede den af.

Ikke mere pjat. Plaster på og ud i solen.

End of skønhedsplet.

Troede jeg.

Det var skønhedspletten nu ikke helt enig med mig i, så den hævnede sig, kom frygteligt tilbage og blev over to gange så stor. Så nu havde jeg en stor, meget grim og uformelig klat siddende der midt på låret i stedet.

Jammerligt. Jeg vænnede mig til den efterhånden.

Men jeg tilgav den aldrig helt.

Fortalte indimellem Firkløveret den grumme historie om det blodige klipperi og de gøs behørigt.

Så var jeg en dag på besøg, hos en mand med et forstørrelsesglas.

Han kunne heller ikke lide min skønhedsplet – så NU er dens sidste time endelig kommet!

Den der ler sidst ler bedst.

Ha ha!

27 kommentarer to “Skønhedspletten”

  1. Madame 16. februar 2012 hos 07:48 #

    Du er modig selv at lege kirurg 🙂 Men det er godt, du får den fjernet nu – jeg har fået adskillige uformelige skønhedspletter fjernet, og det er rart at få at vide, at de var helt uskyldige.

    • Kong Mor 16. februar 2012 hos 16:26 #

      Jeg var bare 8 – jeg tror ikke der var mod forbundet med det! 🙂 Den skulle bare væk!

  2. Rejen 16. februar 2012 hos 08:00 #

    Av det må sgi da have gjort ondt….Men godt at du får den fjernet nu…;-D

    • Kong Mor 16. februar 2012 hos 16:27 #

      Jeg kan egentlig ikke huske at det gjorde så ondt. Ligeså ondt som da jeg skar min fodvorte ud nok 😉

  3. Marianne 16. februar 2012 hos 08:16 #

    Godt du får den væk – ude af øje ude af sind 🙂

    • Kong Mor 16. februar 2012 hos 16:27 #

      Ja lige præcis Marianne!! Det glæder jeg mig til!

  4. Marie 16. februar 2012 hos 09:11 #

    Der gik lige en gysen igennem mig, da jeg læste om dit “klipperi” dengang i barndommen!

    Selv har jeg en på højre hånd .En af de sidste dage sammen med min kære søster da jeg sad med med hende i hånden, opdagede jeg, at hun havde en nøjagtig på samme sted på hendes højre hånd.Det var en stærk følelse……

    • Kong Mor 16. februar 2012 hos 16:29 #

      Ja – børn ER ikke rigtigt kloge!

      Det er sjovt at have dem samme sted!! Kan godt forstå det var en rar følelse – med din søster – måske især nu?

      Firkløveret har dem de sødeste steder: inde i en hånd, på en lilletå – imellem to tæer osv 🙂

  5. Ellen 16. februar 2012 hos 11:06 #

    Jeg håber, at manden med forstørrelsesglasset er bedre til at fjerne den, end du selv var 🙂
    Det var godt nok sejt gjort!

    • Kong Mor 16. februar 2012 hos 16:30 #

      Du siger noget.. DET håber jeg også

      Jeg VAR skam også sej som 8årig!!

  6. helleq 16. februar 2012 hos 11:13 #

    Krydser fingre for at det er med din skønhedsplet, som det var med min- et “benignt melanom”, som det så fint hedder- altså godartet 🙂 … Men arret efter sådan en fjernet plet er nu heller ikke for smukt, vil jeg bare sige, de tager jo sikkerhedszone og det hele med….

    • Kong Mor 16. februar 2012 hos 16:30 #

      Æv – det har jeg slet ikke tænkt på..
      Men ja det vil jeg da håbe..
      Jeg tog et billede af pletten i går – så jeg kan lave før og efter 😉

  7. Bettina Holst 16. februar 2012 hos 12:12 #

    Av for s… hvor må det have gjort ondt ! – kender godt de der banditter, der indtager ens krop uden at blive spurgt først. Så træls. Så træls. Men godt at der findes redskaber til at bekæmpe dem med 🙂

    • Kong Mor 16. februar 2012 hos 16:31 #

      Jeg synes altså det gjorde meget mere ondt i dag.. Og nu!!
      Glad for at de kan komme væk! 🙂

  8. overleveren 16. februar 2012 hos 15:29 #

    Klippede den af med en saks? Det er sgisme at lide for skønheden…. Tror det er godt du overlader den slags til mere autoriserede mennesker med mere autoriserede redskaber.
    Den slags heler heldigvis hurtigt…

    • Kong Mor 16. februar 2012 hos 16:33 #

      Ja.. jeg indrømmer.. Jeg var lidt mærkelig 😉
      Ved ikke engang hvilket skønhedsideal jeg havde i hovedet 🙂

      Håber det heler hurtigt – det strammer GODT og VEL lige nu.. og hver gang jeg spænder musklen gør det lidt ondt. Så jeg har meget ondt af mig selv

  9. Lene 16. februar 2012 hos 16:18 #

    Du var da en sej pig 🙂 det må have gjort frygtelig ondt. Godt den nu er væk, og at pletten forhåbentlig er en uskyldig tingest.

    • Kong Mor 16. februar 2012 hos 16:35 #

      Nej det gjorde det sært nok ikke. Ikke hvad jeg kan huske altså!
      Jeg var nok bare meget stædig – og havde så mange andre ting i mit liv der gjorde mere ondt end et sølle sår.

      Og ja – jeg tænkte ikke på at den kunne være grum – men nu bliver den analyseret og så må jeg se hvad det så var!

  10. Fruen i Midten 16. februar 2012 hos 16:59 #

    Jubii, hjemmekirurgi, det er da noget, der vil noget!

    Godt, du har fået den væk. Du skal nok få et pænt ar, altså når der er gået ret lang tid. Sådan noget ser herrens ud i laang tid, og så lige pludselig kan man næsten ikke se det mere.

    Forresten, hvor var din mor lige henne, da du legede hjemmekirurg, og var der slet ingen, der tænkte tanker, da pletten voksede frem igen i dobbelt størrelse?

    • Kong Mor 16. februar 2012 hos 18:20 #

      Jay! Det må have været min medicinske periode 🙂

      Æv altså.. blir det nu grimt (grimmere end før)? med ar og sådan.. Det regnede jeg ikke med. Jeg ved at jeg ikke må få sol på det lige foreløbigt.

      Og ja.. hvor hun lige var.. tja.. og nej der var ikke nogen som tænkte..

      • Fruen i Midten 16. februar 2012 hos 23:10 #

        Nej, det bliver da ikke grimmere – bare grimt på en anden måde og kun i en periode – og så bliver det pænt. Promise 😀

        Tænkte nok, at der ikke var nogen der tænkte… øh altså, den gang var der jo ikke noget, der var farligt. Fx var det ikke farligt at køre uden cykelhjelm, at mose 16 unger ind i en folkevogn, at ryge osv..

        • Kong Mor 17. februar 2012 hos 08:38 #

          Okay så 😉 det vil jeg tage for gode varer!
          Nej der var ikke noget som var farligt dengang – og man skulle kun have sikkerhedssele på hvis man sad foran.. GYS altså

  11. Tove 16. februar 2012 hos 21:17 #

    Hvis man ikke kan li’ noget, så må det væk 😉 også selv om det har taget lang tid ….

    Apropos hud og ar: Igennem årerne mister huden sin elasticitet og derved kan der komme nogle grimme ar, men det kan afhjælpes ved fugtighedspleje. Og det skal beskyttes for solens stråler – jeg mener det er ca. 6 mdr. (Indenfor stråleterapi siger vi 1 år efter behandling), det er fordi der kan komme pigment forandringer.

    Men igen tillykke med kampen 😉

    • Kong Mor 16. februar 2012 hos 21:59 #

      Hææ 😉
      Det var nu som 8 årig jeg ikke kunne lide det – jeg var ligeglad nu. Men ham manden med skalpelen kunne ikke lide den og nu er den sendt ind til noget patologisk.

      Tak for de der ar-oplysninger. Jeg vil huske creme på! Og undgå sol!

  12. Benedikte 18. februar 2012 hos 10:38 #

    Jeg griner ikke eller noget vel, eller negligerer din store smerte og og og… men altså er det fjernelsen af omtalte skønhedsplet som du fb’ede over? 🙂
    Håber du er HELT ok igen! 🙂

    • Kong Mor 18. februar 2012 hos 10:59 #

      Fnys 😉 Jamen JA altså! Er du klar over hvor meget man kan være nervøs for at det kommer til at gøre ondt :D?
      Er okay – stingene trækker – og det begynder at klø ellers er jeg helt okay! 😉

      • Benedikte 18. februar 2012 hos 23:47 #

        Jeg har selv en på ryggen jeg nok burde få skåret af. Men det kan jo være det kommer til at gøre ondt! :O
        Længere er JEG ikke kommet, så jeg fnyser ikke så højt 😉

Skriv et svar til Kong Mor Annuller svar