Nu er jeg ikke madblogger

25 feb

Men altså – jeg synes det har handlet meget om mad på den seneste og hvis I vidste hvor mange madindlæg der ligger og venter på at få lov til at betræde de hellige lokaler hos Kong Mor, ville I nok forsvinde.

Når jeg er ude og rejse, elsker jeg at få noget jeg ikke kender, for at smage noget nyt. Det har ført til et par lidt anderledes episoder, idet jeg således forledt af min lyst til eksotisme, engang fik sat en tallerken sort blæk foran mig.

Jeg spiste næsten op.. og ved nu at en venetiansk blækspecialitet er en anelse kvalm..

Jeg elsker kogebøger. Har alt for rigtigt mange. Læser glad og gerne i dem, også når jeg ikke har brug for en opskrift. Jeg elsker film som Babettes Gæstebud og Ratatouille – ja, jeg ved godt det er en tegneserie, men den er bare så god!

Men mad.. Sådan generelt.. Det er jo noget fantastisk noget. Ikke bare til at blive mæt af.

Fordi:

For et par år siden fik jeg en opringning fra en overlæge på børneafdelingen. Han ville blot fortælle mig at mit ene barn havde en mild form for epilepsi.

At de godt kunne give barnet noget medicin, men medicin af den slags har bivirkninger og i øvrigt, men det ville han under ingen omstændigheder citeres for, var epilepsien så mild, at jeg også kunne prøve at fjerne tilsætningsstoffer fra barnets kost. Bare et par måneder, for det kunne jo være det virkede.

..

Jeg sad længe med telefonen i hånden efter overlægen havde lagt på. Gik derefter direkte ud og tømte mit køkken på den hysteriske måde.

..

Er I godt klar over hvor meget der er tilsætningsstoffer i?

Så jeg begyndte at lave stort set alt fra bunden.

Det er muligt men besværligt. Der blev ens regler for alle – jeg kunne ikke bære at have et barn som ikke måtte få noget som helst og de andre uhæmmet kunne mæske sig med alskens e-numre.

I forvejen var sodavand kun noget der var i huset til jul og fødselsdage. Slik én gang om ugen. Sukkermorgenmad kun i weekend og ferier.

Nu lavede jeg sodavand med danskvand og økologisk saftevand. Jeg lærte at lave slik selv, selvom de gerne måtte få økologisk chokolade. Morgenmad med sukker i blev helt forbudt og skulle det gå højt, fik de ristet havregryn med sukker i.

Jeg nævner slik, sodavand og morgenmad fordi det var det sværeste. Det meste andet kunne fås uden alt for meget kemi i, eller laves uden de store problemer.

Sådan levede vi i 6 måneder til næste kontrol på sygehuset. Bliv ved – sagde overlægen. Jeg blev ved.

Og 18 måneder efter, kunne vi gå derfra, med et rask barn, og besked om at epilepsien var væk. Overlægen rådede os til at fortsætte, men at 80 % (hjemmelavet) var rigeligt, så længe der ikke kom flere anfald.

Og sådan har vi stort set levet siden.

Det har givet nogle meget uventede fordele. Mindre kræsne børn faktisk. Børn, der er mere nysgerrige omkring mad. Opmærksomme på hvad mad kan gøre ved kroppen.

De kan komme hjem fra venner og forundret meddele at der hverken er grøntsager til aftensmad eller ordentlig morgenmad. Det chokerer dem også når en klassekammerats madpakke kun indeholder en krydderbolle med nutella.

Jeg.. ja, jeg er jo ikke objektiv mere, jeg tror på at mit barn er blevet rask udelukkende på grund af god og sund mad. Det er muligvis forkert, men når jeg har en overlæge som bekræfter mig i min overbevisning, er det svært at tro på andet.

Jeg orker bare ikke at indgå i kategorien af klidagtige speltmødre, for sådan er jeg ikke.

Det er hårdt at skulle forsvare det man gør, overfor mennesker som måske gerne ville lave flere ting selv, men som ikke orker det og bliver mindet om deres egen dårlige samvittighed, ved omgang med sådan nogen som mig. hold nu OP en lang sætning – jeg blev helt forpustet..

Alt med måde, vi er ikke fanatiske mere, vel spiser vi posebiksemad eller thai take-away når det skal gå stærkt og vel får de slik og sodavand ind imellem. Det hænder også at vi spiser McDonalds, selvom det altid viser sig at være en skuffelse af tomme kalorier som ikke mætter ordentligt.

Basen er stadig ca. 70-80% hjemmelavet, med ordentlige råvarer.

Men de ækle poser med blå og grønne giftbomber, som børn i den ganske verden får udleveret til børnefødselsdage, spiser de ikke.

For.. vi er hvad vi spiser. Jeg tror ikke at hvidt toastbrød og blå e-numre giver lige så rolige og sunde børn som fuldkornspasta og hjemmelavet chokolademousse gør.

VELBEKOMME

Reklamer

22 kommentarer to “Nu er jeg ikke madblogger”

  1. pernillethorupPernille 25. februar 2012 hos 16:27 #

    I skal ikke føle Jer spor fanatiske, sådan burde vi alle spise !! Alle ville få det bedre, bedre helbred, mere energi og ville sikkert også leve længere 🙂

    Hvis andre forsøger at udstille Jer som let fanatiske, er det for at dulme deres egen dårlige samvittighed !!

    Så er det sagt !!

    God week end 🙂

    • Kong Mor 25. februar 2012 hos 19:47 #

      Jeg havde sågar en bekendt som inviterede mine børn hjem (for at lege med hendes børn) og serverede alt det forbudte for dem – mens hun sagde – er I ikke glade for at det ikke er så kedeligt som derhjemme.

      Men tak Pernille 🙂 og god weekend!!

  2. Pia 25. februar 2012 hos 16:38 #

    Jeg har været igennem det samme. Vendt utroligt mange varedeklarationer, for bare at konstatere, at der stort set ikke var noget af det, der kunne ryge i indkøbskurven.
    I det øjeblik livet skulle omlægges, tænkte jeg, at det var uoverskueligt og næsten umuligt, men det bliver jo hverdag og det meste kommer til at sidde på rygraden. Jeg lærte også at lave alt fra bunden. Det eneste jeg ikke kunne fremtrylle, var ægget til sildemaden, så i mange år fik vi aldrig æg, af nogen slags, fordi Mads elskede det, men ikke kunne tåle det. En sildemad uden æg, er nu ikke helt det samme.

    • Kong Mor 25. februar 2012 hos 19:49 #

      Det er SÅ irriterende. Men man kan alt når det handler om ens børns helbred, ikk?
      Og man opdager hvor meget der er i alt det man spiser.

      Og heldigvis kunne vi få æg – ellers ved jeg ikke hvad jeg havde gjort!

  3. SourPuss 25. februar 2012 hos 18:09 #

    Se, selvom du nu skulle vise sig at være en af de der klidmonstre, så viser du det på en måde der er let at sluge. Det glider lige ned, for du forholder dig til verden omkring dig, samtidig med du viser din begejstring for mad. Du virker inspireret og inspirerende (og du har en datter der tydeligvis også kan “noget med mad).
    Du løfter nu et slør for at der er en årsag til, at dit syn på mad tog en drejning. En proces jeg er igang med – og for fanden (undskyld) hvor er jeg glad for, at se det kan lade sig gøre at lægge vaner om … for puha hvor er det svært !

    • Kong Mor 25. februar 2012 hos 19:52 #

      Jeg tvivler – jeg går slet ikke nok med ubleget økologisk hør. 😉

      Men det var noget jeg blev nødt til – kunne ikke lide tanken om medicin hvis jeg kunne undgå det. Det er faktisk alle fire børn som kan lide at lege med mad.

      Du skal nok klare det med kostomlægning, du er jo en hård nyser – og det er den bedste motivation at det er for et barns helbred!!

  4. Ellen 25. februar 2012 hos 19:27 #

    Det er lidt trist, at det er sådan noget, der skal til for de fleste af os for at os få til radikalt at ændre vores madvaner, men selvfølgelig kanongodt, at du gør det frem for at begynde at eksperimentere med medicin – og helt fantastisk, at det hjalp!
    De ‘bivirkninger’, du hermed oplevede, er af den gode slags – det er da skønt, at dine børn er blevet så eksperimenterende og nysgerrige.
    Det skal ingen hemmelighed være, at jeg går voldsomt ind for selv at lave alting selv – jeg er ikke frelst og falder da også sommetider i, fordi det ikke er et must – jeg er bare opvokset med alt muligt hjemmelavet og synes simpelthen det er det, der smager bedst.

    • Kong Mor 25. februar 2012 hos 19:55 #

      Ja det er trist. Tænk, at vi skal til ekstremer for at spise fornuftigt.

      Det kan meget godt være at det ikke kun er maden – man kan godt vokse fra den slags – men det er jo påfaldende at overlægen siger sådan til mig hvis det ikke virker. Jeg tog det fuldstændigt bogstaveligt – og der var ikke tilsætningsstoffer i vores mad i de 18 måneder. Det er der lidt af nu – for det var godt nok hårdt at lave ALT selv!

      Men vi blev ved, for som du selv siger – det smager bare bedst!

  5. The Blogless Sister 25. februar 2012 hos 21:36 #

    Du er en lækker fondant au chocolat 🙂 God weekend! //kh Tine

    • Kong Mor 25. februar 2012 hos 21:46 #

      Det var da den ultimative kompliment! 😀

      Okay – alt andet end speltmor er godt!! God weekend selv!

  6. pernille 26. februar 2012 hos 01:00 #

    Der er efterhånden stor viden om, hvad det betyder at vi får RIGTIG mad.
    Det burde forlængst have opvejet bøvlet ved at lave ting fra grunden.

    Jeg forsøger også at være stærk i ånden, men kødet bliver alligevel lidt skrøbeligt, når bunken af køkkenarbejde hober sig op ved siden af det der arbejde, vi får løn for.

    Hvis man en gang har smagt rigtig bearnaise/mayonnaise/brød/ketchup/skinke/you name it, er det heldigvis svært at stille sig til tåls med de erstatningsvarer, vi bliver tilbudt i supermarkederne. Så smagløgene kan være en støtte, når vi skal forsage de lette og billige fristelser. Jeg ville dog ønske at der var flere lødige halvfabrikata at vælge imellem, når vi en gang imellem er nød til at lægge gæret helt ned, så vi kan kravle hen over det.

    Under alle omstændigheder, man bliver ikke “speltmor” af at have 6 forskellige slags mel i køkkenskabet, og insistere på regelmæssigt at lave og servere lødig kost. Man bliver “speltmor” af at ville trække rigide regler ned over alle andres hoveder.

    Jeg har rigtigt svært ved at se dig stå og strengt prædike afholdenhed for andre. Så hvis der er nogen, som har svært ved at klare, at du kan opretholde en beundringsværdig standart på din egen matrikel, siger det måske mere om deres egen samvittighed end om din renfærdighed?

    Nå men så mange bibelske referencer gør sulten. Jeg vil straks gå ud i køkkenet, og lave det store udtræk af en engelsk morgenmad, incl. bacon, små pølser og købe grovtoast.

    Amen!

    • Kong Mor 26. februar 2012 hos 17:52 #

      Ja jeg ville også ønske at der ikke var så stor forskel. Og at jeg havde mere tid til at lave det.
      Jeg kunne ikke drømme om at bestemme hvad andre skal spise – men hvis de vil have mit barn på besøg må de acceptere at det foregår uden de slemme e-numre. Det behøver hverken være hjemmelavet eller økologisk – men at servere fun-saftevand i alle regnbuens farver er at stramme den 😉
      Din engelske morgenmad lyder himmelsk og som noget jeg sagtens kan servere!! 😉

  7. Lene 26. februar 2012 hos 11:36 #

    Tak fordi du deler, det er en herlig historie og jeg bliver glad over at overlægen først og fremmest var menneske og så OVERLÆGE. Og med det samme får jeg lyst til at gennemgå alt i skabet, men jeg må erkende, at jeg ganske enkelt ikke orker at lave alt fra bunden af. Mine børn har fået en god ballast med rigelige mængder grøntsager ,men så sandelig også rigelige mængder slik 🙂 Der er dage, hvor jeg elsker at lave mad, men ofte springer jeg over hvor gærdet er lavest, nu hvor der ingen børn er hjemme til at protestere over nemme aftensmadsløsninger 🙂

    • Kong Mor 26. februar 2012 hos 17:55 #

      Jeg er også glad for at han sagde det. Også selvom han ikke vil hverken skrive det i journalen eller citeres for det. Det virkede og mit barn er raskt nu! Det er det vigtigste.

      Jeg laver ikke alt fra bunden mere – men meget. Slik har ikke været så meget tilstede i huset – vi har spist hjemmelavet kage, is, pandekager osv. i stedet.

      Man bestemmer jo heldigvis selv over sine egne skabe – men det skal jo ikke være sådan at man får dårlig samvittighed – for så er der noget galt.

  8. Moster Tulle 26. februar 2012 hos 12:59 #

    Fantastisk overlæge, du dengang stødte på…hatten af for ham. Vores næstældste var et værre skrigebarn, kolik fra natten, hvor hun blev født, så den bekymrede mor, der ammede og ammede valgte at udelukke mælk fra sin kost, som i HELT ned i mindste detalje. Det tog ikke det hele, men det tog en del af skrigeriet….Hvad det ikke tog var de tvære kommentarer fra omverdenen, anført af min svigermor, der proppede mælk i alt, fordi hun syntes det var noget vås….ak ja, 5 mdr. hvor jeg ikke fik ret meget at spise, når jeg var der….

    • Kong Mor 26. februar 2012 hos 17:59 #

      Ja han var / er noget for sig selv!
      Godt at du kunne fjerne noget af hendes mavepine.

      Og det er lige præcis sådan noget som kan få mig til at fare i flint.

      Man laver speciel kost til vegetarer – til folk som ikke spiser det ene og det andet på grund af religion, men hvis det er noget man gør som du og jeg – så bliver man ikke respekteret..
      Og så af din egen svigermor.. Sådan en kaleche..

  9. Maria 26. februar 2012 hos 13:27 #

    Dejligt indlæg – meget inspirerende:)

    • Kong Mor 26. februar 2012 hos 17:59 #

      Tak Maria, dejligt at det kan give stof til eftertanke.
      🙂

  10. Fruen i Midten 26. februar 2012 hos 14:48 #

    Ja, det kan jo så forklare, at I – med dig i spidsen – er blevet, hm hmm skal vi kalde det ret bevidste om, hvad I spiser 😉

    Jeg synes, det er dejligt at læse, at det faktisk var en overlæge, der foreslog mad uden tilsætningsstoffer i stedet for bare bevidstløst at fylde barnet med medicin. Ellers hører man jo desværre om ret mange, der – efter lægekontakt – først skal i kontakt med alternative behandlere, før det er netop den slags løsninger, der bliver hevet op af skuffen.

    Men I kan altså også noget med mad, du og dine døtre. Det er (sgu) ret imponerende, hvad de tøser kreerer 🙂

    • Kong Mor 26. februar 2012 hos 18:02 #

      Ja du må altså ikke kalde mig speltmor 😉

      Han sagde tydeligt at han kun foreslog det fordi epilepsien var så mild. Men tænk engang – at man kan blive syg af at spise forkert?
      Det er jo ikke en allergi der var tale om – eller jo måske kunne man kalde det en slags tilsætningsstof-allergi.

      Og ja – de kan noget med mad! Det er skønt. 😉

  11. Marianne 27. februar 2012 hos 02:23 #

    Godt gået Kong Mor! Det tager jeg hatten af for (hvis jeg altså gik med hat 😉 )
    Flot af lægen at være åben overfor andet end medicin og flot af dig at gå i gang med det samme og faktisk lykkes med at ændre tingenes tilstand, ikke kun for dit ene barn, men til gavn for hele familien 🙂

    • Kong Mor 27. februar 2012 hos 07:16 #

      Jamen tak! 🙂
      Ja når det nu skulle være, var det rart med sådan et forløb!

Skriv noget - så bliver jeg SÅ glad!!

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: