Sådan en rolig søndag..

26 feb

I skrivende stund står min søde mand og fedter med en stålbøjle. Sådan en af de der vaskeri bøjler, som han har foldet ud. For at kunne lege Falckmand. Og det er ikke fordi han er træt af titlen som First Man.

Det er fordi vores bil kun har et eneste sæt nøgler.

..

Nogen lader altid nøglerne sidde i bilen når han har brugt den. Til stor irritation for mig, som flintrer huset rundt, for at lede efter dem når jeg så skal bruge bilen.

Det er givetvis også irriterende for ham, at han skal finde nøglerne i min taske hver gang han skal ud og køre, men det er trods alt nemmere at finde min taske og tage nøglerne og sætte sig ud i bilen. Og skulle den være låst kan man låse den op igen. Med de nøgler der lå i min taske.

Det er straks sværere at låse en bil op, hvor nøglerne – som sagt de eneste – sidder inde i bilen.

Da vi spiste frokost, sagde Zorronaldo at søndage var lidt kedelige når man ikke var hjemme på øen. First man gav ham ret, det var kedeligt her; her er ikke noget at lave. Hjemme på øen havde han en have han kunne rode rundt i, et oldgammelt hus som ustandseligt skal skrues på og saves i.

Der er altid noget at lave i ens eget hus.

Man skal passe på med hvad man ønsker sig. For i stedet for at kede sig på denne rolige søndag, tilbringer han nu tiden med at prøve at få låst bilen op igen. Med en bøjle.

Assisteret af ham som muligvis og ganske tilfældigt – men det er hverken helt sikkert eller bevist – kom til at låse UDEN at vide at nøglerne sad i. Længe leve centrallås..

IMG_0721

Og da ingen af dem har speciel erfaring indenfor biltyveri, kommer det nok til at tage sin tid. Og af samme grund, er der ingen kage!

Reklamer

26 kommentarer to “Sådan en rolig søndag..”

  1. overleveren 26. februar 2012 hos 16:26 #

    hæ hæ.. så kan han lære det, ja han kan.

    Vi har sådan et par biler der låser af sig selv efter et par minutter, eller ca præcis den tid det tager at placere en større mængde indkøbsposer i bagagerummet ved siden af nøglerne; man skal jo bruge begge hænder, og køre indkøbsvognen på plads, blot for at returnere til kliklyden fra låsen der nu har sørget for at opbevare indkøb og nøgler sikkert i bagagerummet.

    Han har fat i noget af det rigtige – men om han også får fat i den dims nede i døren, det må tiden vise…. underholdende søndag ser det ud til.

    Når han har låst op – kan han vel køre efter kagen 🙂

    • Kong Mor 26. februar 2012 hos 18:11 #

      Fnis, ja han kan!!

      Jeres billåse lyder rigtigt grumme!! DEM ville jeg ikke være i familie med.
      Det må være SÅ enerverende..

      Han fik åbnet bilen.. efter 2 timers intens stædighed.. Og indestængt raseri.. Og da det endelig skete var det for sent til kage – men jeg havde en kop varm te klar!

  2. Fruen i Midten 26. februar 2012 hos 16:32 #

    Ups! 😉

    • Kong Mor 26. februar 2012 hos 18:08 #

      Præcis.. Og jeg kom desværre til at grine..

  3. Marianne 26. februar 2012 hos 17:08 #

    Det er en klassiker 🙂

    • Kong Mor 26. februar 2012 hos 18:07 #

      Nemlig 😀
      Bare ikke her i huset – det er vist aldrig sket før 😉

  4. Rejen 26. februar 2012 hos 18:38 #

    hehe…;-D

  5. Tove 26. februar 2012 hos 18:55 #

    Hihi – så kan det være at han bliver glad for at hente nøglen i din taske 😉 når altså den ligger der 🙂

    Håber han har lært af det, men det må tiden jo vise 😉

    • pernillethorupp 26. februar 2012 hos 19:17 #

      Det er kollektiv straf og ikke retfærdigt !! Hvorfor skal vi andre straffes med ikke-kage-søndag, bare fordi nogen andre har fjumret med nogle bilnøgler…?
      😉

      • Kong Mor 26. februar 2012 hos 19:25 #

        Det er jeg meget ked af Pernille 😉 I har da ellers fået ret så meget mad at kigge på i den sidste tid 😉

    • Kong Mor 26. februar 2012 hos 19:23 #

      Ja Tove – de ligger som regel i tasken – ellers på mit skrivebord! 🙂

  6. RAV OG KRAT 26. februar 2012 hos 20:01 #

    Den stakkel..men nu ganske smart med de stålbøjler når uheldet er ude. God aften til jer..knus

    • Kong Mor 26. februar 2012 hos 22:14 #

      Ja det var rigtig praktisk! 🙂 Det og så en lille bøn til vores lokale helgen 😀 – smart at have hende i baghaven

  7. kongemoderen 26. februar 2012 hos 20:17 #

    kunne man måske foreslå et nøglebræt hvor bilnøglerne hænges…og så evt. et ekstra sæt nøgler…:)

    • Kong Mor 26. februar 2012 hos 22:16 #

      Ja det ville være smart.
      Men han vil jo ikke bruge det. Nøglebræt eller min taske kan vel komme ud på et??
      Og der ER kun et sæt..

  8. Inge 26. februar 2012 hos 21:03 #

    Fnis… 🙂

  9. FruE 26. februar 2012 hos 21:33 #

    Øvs, den har jeg prøvet for mange år siden. Nu er den forhåbentlig åbnet og måske ville en ekstra nøgle eller to være en ide 🙂

    • Kong Mor 26. februar 2012 hos 22:17 #

      Den ER åbnet – bliver helt beroliget når andre også har prøvet den slags!
      Og der ER kun et sæt. Bilen blev leveret sådan.. Og at købe et nyt sæt koster en jetjawer – til den bil!.. 😉 så..

  10. Ellen 26. februar 2012 hos 21:43 #

    Åhhh, jeg føler med dem. Har været på den TO gange, og det er IKKE morsomt!
    Den værste: http://mommer.wordpress.com/2009/10/08/indbrud-i-en-fiat-127/
    Du beskriver det i vanlig stil meget morsomt, og jeg ville sandt at sige nok også have kommet til at grine, men jeg har altså ondt af First Man. Han har forhåbentlig klaret problemet på nuværende tidspunkt?

    • Kong Mor 26. februar 2012 hos 22:19 #

      Ja – han fik den åbnet efter 2 timer asen og masen.
      Indimellem måtte han gå hen og bide i en busk af bar’ raseri – men han var en stor dreng og han klarede det både uden at smide med bilen eller at kaste med en meget lille bjørn som holdt ham med selskab i samfulde 2 timer.. Måske nogen havde lidt dårlig samvittighed 🙂

      Og han råbte heller ikke efter mig da jeg sagde at han da ikke behøvede at kede sig idag 😀 (kunne ikke lade være) Men jeg kyssede ham imens jeg sagde det..

  11. Marie 26. februar 2012 hos 22:50 #

    Ja, ja en gang SKAL jo være den første. Nu er det så prøvet og klaret og First Man fik et par timer til at gå!!!!

    • Kong Mor 26. februar 2012 hos 22:54 #

      Han var helt udmattet bagefter!! 🙂 Men jeg ventede med varm te og kvindelig beundring!

  12. Marie 26. februar 2012 hos 23:39 #

    Ha, intet gør godt som kvindelig beundring…åh ja, og så varm te!

Skriv noget - så bliver jeg SÅ glad!!

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: