Holde i hånd

2 mar

I går var jeg tilbage hos manden med forstørrelsesglasset, så han kunne fjerne mine sting! Og jeg var ikke bange. For Lene var med, til at holde i hånd.

Men det er godt nok, i forgårs nat kløede det på mit lår.. og jeg kløede åbenbart igen. Og SÅ skal jeg lige love for at jeg vågnede.

Højt jamrende.

Jeg havde nemlig skiftet forbindingen ud med et ordinært plaster, nu da de blå mærker var næsten væk og det dermed ikke var så ømt – troede jeg – længere.

Men forbindingen kom altså på igen, jeg skulle ikke nyde noget af at vågne på den måde igen.

Lægen fjernede stingene, og kunne samtidig meddele at der ikke var grumme ting i min forhenværende skønhedsplet. Jeg var glad.

Det kan godt være at jeg ikke har tænkt så meget på det resultat – men man tænker nogen gange – jeg gør i hvert fald: at jeg også er nabo til nogen.

Her er det godt nok en kirkegård som er nærmeste nabo, men alligevel. Eller måske netop..

Den får bare ikke nye indbyggere lige nu, for jeg er ren som sne!

Men de andre pletter skal tjekkes hvert år. Kan man godt det i Danmark?

Hvilket minder mig om de der dame tjek.. med en vatpind – som skal sendes ind til nogen så de kan se om man har et eller andet skrækkeligt noget.

Da jeg, første gang vi var flyttet til Danmark, skulle vælge læge, tog jeg en vagtlæge, som jeg havde set tilfældigt i en sommerferie, hvor Zorronaldo havde fået 41 i feber. Jeg tænkte – han ville nok være god til børn..

Jeg havde ikke i min vildeste fantasi regnet med at han skulle være min læge også. Jeg havde fortrængt det på en eller anden måde. I Frankrig har man én læge til allergi, én til hudproblemer, en til babyer og én til at tage dem ud. Og så én til snot og alt det andet.

Men der, hjemme på øen i 2003, med det der lyserøde brev i hånden, gik den skrækkelige sandhed op for mig.. I et glimt.

Og så skiftede jeg læge.

Til et lægeHUS med tre læger.. Så kunne man altid vælge én til dameting, altså hende som var dame. Og så de andre til snot.

Det fungerede godt før vi flyttede.. Og det har bare at virke når vi kommer tilbage igen.

Advertisements

19 kommentarer to “Holde i hånd”

  1. Tove 2. marts 2012 hos 06:50 #

    Dejlig at Lene kunne holde dig i hånden, imens sting blev fjernet 😉 og at dit modersmærke blev “frikendt” 🙂

    Og ja man kan godt få checket sine modersmærker hvert år her i Danmark, det kræver bare en henvisning til en hudlæge – hvert år 😉

    Selvfølgelig vil det fungere, når I kommer hjem, men jeg skal da ikke kunne sige, om der vil være en kvindelig læge til kvindeting i dit lægehus 😉

    • Kong Mor 2. marts 2012 hos 07:17 #

      Ja det var godt!
      Så med andre ord skal man overtale sin egen læge til at udlevere henvisninger.. Okay. Det er jeg nok mand for!! 😉

      Jeg havde en halv aftale med det gamle lægehus om at vi kunne komme tilbage igen fordi vi kendte dem! Jeg håber de kan huske det 🙂

  2. Inge 2. marts 2012 hos 07:09 #

    Godt at have en med til at holde i hånd.. Men endnu bedre med den rene besked. Hav en dejlig weekend på æblebakken.

    • Kong Mor 2. marts 2012 hos 07:18 #

      Ja det er beroligende!
      Og jeg var glad for ren besked – regnede nu ikke med andet (jeg havde glemt at det var derfor det skulle fjernes – men jeg tænker heller ikke så hurtigt..)

      Tak og i lige måde – weekend er blandt mine yndlings ting!

  3. Madame 2. marts 2012 hos 07:51 #

    Pyha, hvor er det dejligt at høre, at der ikke var grumme ting i din forhenværende skønhedsplet. Ja, et lægehus har bestemt sine fordele – sådan et har jeg også.

    • Kong Mor 2. marts 2012 hos 10:19 #

      Ja -jeg er lettet nu selvom jeg ikke var nervøs før 🙂

  4. Anita 2. marts 2012 hos 08:00 #

    Godt at høre, at der ikke var skidteras i det fjernede modermærke!

    Rigtig god weekend til du og dine 🙂

    • Kong Mor 2. marts 2012 hos 10:19 #

      Tusind tak og i lige måde! 🙂

  5. Ellen 2. marts 2012 hos 08:13 #

    Så er der den bekymring mindre 🙂 Smaddergodt.
    Jeg har det sjovt nok bedst med at få foretaget ‘den slags’ undersøgelser af en mandlig læge – han skal bare helst ikke være alt for ung … synes jeg efterhånden 😉
    Håber du får hvad du ønsker, når I er hjemme igen.

    • Kong Mor 2. marts 2012 hos 10:37 #

      Ja det er godt at vide.
      Jeg er ligeglad når det er en gynækolog – men når det er en praktiserende læge som også skal tage sig af mine børn så synes jeg det er noget underligt noget…

      Lige nu med alle de dumme dumme hormon problemer jeg har – har jeg en kvinde – hun har tilfældigvis prøvet det selv.. En mand vil altid kun have læst om det.

  6. Lene (nyt herfra) 2. marts 2012 hos 09:48 #

    Dejligt for dig at alt gik godt.
    Her er det som i Frankrig, En læge til hver ting. Hvilket nok gør at de er dygtige til netop deres specialitet, men at de ikke rigtig kender dig.
    Hav en god weekend 🙂

    • Kong Mor 2. marts 2012 hos 10:39 #

      Ja det er rigtigt at de ikke altid kender en så godt – men min gynækolog har kendt mig fra 1991 😉 og har nu rimeligt styr på familien!!

      God weekend til dig også!

  7. Fruen i Midten 2. marts 2012 hos 11:45 #

    Et flerkønnet (øh?) lægehus er sagen. Pigebarnet insisterede også på en dame-læge, sidst hun var afsted. Selv bruger jeg en mandlig læge – også til ‘dameting’. Det er fint nok. Men tro ikke, at det betyder, at jeg er gennemført afslappet med den slags – ham den yngre, han skal altså ikke kigge på mit understel;-)

    Godt, at dit mærke kun var dumt og grimt, men ikke dumt på den grimme måde..

    • Kong Mor 3. marts 2012 hos 01:14 #

      Det er vist også noget med kemi tror jeg. Nogle mennesker skal bare ikke rode rundt dernede..
      Er skam også glad 😉

  8. Jens 2. marts 2012 hos 12:03 #

    Jeg har en kvindelig læge og….. ja, det har jeg også fortrudt. Jeg har oplevet et par gange, hvor jeg havde ønsket at det var en mand. Men nu har jeg haft den samme læge i 17 eller 18 år – derfor synes jeg, at det ville virke lidt underligt at skifte.

    Det er altid dejligt at få sådan en forbinding af…… men pas nu på såret. 😀

    • Kong Mor 3. marts 2012 hos 01:15 #

      Hvis det kun er sket et par gange på 17-18 år så er det forhåbentlig til at leve med. Men det er noget sært noget med det andet køn – det er det altså!

      Nu tør jeg ikke pille plasteret af – for hvad nu hvis det hænger fast i såret.. 😉

  9. Marie 2. marts 2012 hos 20:19 #

    Det er dejligt med en god besked.

  10. overleveren 3. marts 2012 hos 07:04 #

    Melder mig i koret med de kvindelige læger.. dem foretrækker jeg altså også. Om der er nogen særlig grund til det gider jeg ikke spekulere i, men det er der nu egentlig nok. Bruger den samme læge til det hele og nøjes med at nikke pænt til de andre i kompagnifællesskabet. Men jeg vil til hver en tid anbefale at vælge læge i et lægehus/kompagnifællesskab, især i provinsen, så er man ikke helt på skideren hvis lægen pludselig finder ud af at nu vil han/hun på pension, flyttte, have orlov eller ud og være busklæge i den nordlige frontierzone i Australien.

Skriv noget - så bliver jeg SÅ glad!!

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: