Come on light my fire

4 mar

Jeg havde ingen intentioner om at lave en Morrison, men pludselig lugtede der altså brændt.

Jeg råbte ud i huset for at få et svar og svaret kom til mig i form af Gårdmand Bjørn som venligt oplyste at han bare havde slukket et lys. Men da det lugtede en anelse mere brændt end det, forlod jeg det bjerg af vasketøj jeg var ved at mose ind i vaskemaskinen og gik på jagt. Mest efter min yngste søn, men også det som var brændt.

Min yngste søn stod i køkkenet, smilede skælmsk til mig og viftede med en tegning af en orm. Eller nærmere en orm forklædt som pirat.

”Jeg ville bare lave et skattekort!” kom det.

Jeg sukkede højlydt og prøvede at forklare ham at det var for farligt at brænde papir selv – at man skulle have hjælp af en voksen.

Han kiggede slukøret ned på sin brændte tegning: ”Det blev heller ikke ret pænt”

Jeg greb triumferende min gasbrænder og sagde at det slet ikke var noget problem – jeg var voksen og jeg skulle nok få hans orm til at se ud som et skattekort.

Jeg havde så forestillet mig at min, ellers så pålidelige gasbrænder, ville lave en nydelig skattekortsbrunlig kant, samt et par pletter i selve papiret.

Det skete ikke.

Hvad der derimod skete var, at der gik ild i hele papiret og jeg måtte ende med at kyle tegningen ned i vasken og pøse en masse vand på.

..

Gårdmand Bjørn stod og kiggede en anelse mistroisk på sin tegning. Dernæst på mig. Ligeså mistroisk.

Så sagde han: ”MoAR – jeg troede du sagde du var voksen..”

IMG_0514

Så jeg søger derfor en støttepædagog som kan lave ufarlige brandmærker i en ormetegning..

En ny en altså – for denne her er lidt våd.

Advertisements

16 kommentarer to “Come on light my fire”

  1. overleveren 4. marts 2012 hos 07:18 #

    Kontrolleret afbrænding af børnetegninger kan jeg ikke hjælpe særligt med, men må i øvrigt også indrømme at du osse havde snydt mig… jeg troede faktisk osse du var voksen.
    😀

    • Kong Mor 4. marts 2012 hos 11:42 #

      Det troede jeg jo også selv så jeg tror nok at overraskelsen var størst hos mig!! 😉

  2. Rejen 4. marts 2012 hos 08:07 #

    haha, så kan du lære det med at blære dig med at være voksen…;-D Sød tegning…

    • Kong Mor 4. marts 2012 hos 11:42 #

      Ja man skal jo ikke gå og bilde sig noget ind..

  3. Ellen 4. marts 2012 hos 09:10 #

    Der er kun ét at gøre: du må øve dig når han sover 🙂

    • Kong Mor 4. marts 2012 hos 11:43 #

      Sikke en god idé! Det vil jeg gøre!! Der er bare risiko for at brandalarmen går igang og vækker dem alle sammen..

  4. Tove 4. marts 2012 hos 09:41 #

    Har du fortalt Gårdmand Bjørn, at voksne også KAN lave fejl – at vi så måske sjældent vil indrømme det, er så en anden sag 😉

    Fin tegning i øvrigt 🙂

    Men måske du skulle være startet i et hjørne og så holdt gasbrænderen på en noget længere afstand 😉

    • Kong Mor 4. marts 2012 hos 11:49 #

      Det behøver jeg slet ikke at fortælle ham – det kan han jo se!! 😉
      Jeg kan skam sagtens både sige at jeg tager fejl og sige undskyld – det er ganske omsonst at prøve at skjule mine fejl og mangler 🙂

      Jeg vil som sagt øve mig på andre tegninger 🙂

  5. RAV OG KRAT 4. marts 2012 hos 10:44 #

    Du får UG for kreativitet…godt du ikke brændte det hele ned 😉 God søndag til jer…helst uden gasbrænder…knus

    • Kong Mor 4. marts 2012 hos 11:50 #

      TAK!! Jeg er glad for at nogen i det mindste anerkender mit forsøg på det! 🙂
      Tak og i lige måde

  6. Jens 4. marts 2012 hos 11:08 #

    Hehehehe….. konklusion: det er faktisk ikke så nemt at være voksen, som man umiddelbart skulle tro! 😉

    • Kong Mor 4. marts 2012 hos 11:51 #

      Nej det er nemlig ikke!! 🙂

  7. Donald 4. marts 2012 hos 13:07 #

    Bevar barnet – det er godt at have når tingene virkelig brænder på 🙂

    I øvrigt kan det ikke skade et skattekort, at det har været vådt! Det gør det da meget mere autentisk – bare fortsæt 🙂

  8. Birgitte Agger Mote 4. marts 2012 hos 14:02 #

    åh altså … din orm 🙂

  9. Lene (nyt herfra) 4. marts 2012 hos 15:58 #

    Haha, ja du må igang med at øve dig. Måske bedst med papir uden tegning på 😉

  10. Marie 4. marts 2012 hos 17:23 #

    Ja,ja sådan kan det gå, når man vil gøre det så godt.
    Du må øve dig på en stak papir, så Gårdman Bjørn har noget at tage af til at tegne skattekort på. Altså først brænde kant…..så tegne bagefter. Jeg har selv gjort det med et stearinlys (det er knap så heftigt) over køkkenvasken.

    På med vanten igen, for du er jo voksen!!!!!!
    Godt ormen ikke gik helt op i flammer, den er da super flot.

Skriv noget - så bliver jeg SÅ glad!!

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: