Mysteriet om håndklæder

22 mar

Jeg kan umuligt være den eneste som jamrer, over blandt andet sokker, i en stor familie. Jeg ved godt – før nogen igen begynder at råbe op om at jeg gentager mig selv – at jeg allerede har udtalt mig om dette fænomen.

Men det var altså kun i en bisætning jeg ytrede mit mishag, i en indskudt bemærkning midt i noget andet, og jeg har nu behov for at give udtryk for min undren igen.

Jeg forstår nemlig ikke hvordan de kan blive væk fra hinanden, uanset hvor parrede de er, når man moser dem ind i vaskemaskinen. Det er én ting og noget jeg åbenbart må lære at leve med. Men noget meget mere mærkeligt er, at der pludselig dukker sokker op man slet ikke er beslægtede med.

Nogle gange kan man på størrelsen, eller farven, se hvilken slags besøgende de må have tilhørt, og så kan jeg udlevere små lyserøde sokker til Prinsessen som så kan aflevere dem, til den i weekenden overnattende veninde.

Andre gange aner man ikke, hvilken oprindelse de har. De går på skift i skufferne, da ingen rigtigt vil kendes ved dem, de skilles sjovt nok meget sjældent fra deres mage, og det er jo et fantastisk potentiale.

Jeg fandt – da mit hus legede fryseboks – et par mørkegrå uldne sokker, lange nok til at lege både sok og benvarmer, som siden da, har siddet på mine fødder. Okay de er naturligvis blevet vasket indimellem når de begyndte at lugte alt for grimt.

Jeg aner ikke hvor de kommer fra, men de er min størrelse og de er varme, så det er helt ligemeget.

Nu skal folk som har været på besøg, og som mangler et par uldne sokker, slet ikke prøve at kræve dem tilbage, for jeg afleverer dem ikke. De er alt for gode!

Nu omkring håndklæder, som oprindeligt var det som indlægget skulle handle om. Måske er det bare sokkers lod at være indskudte bemærkninger her i verden …

Men altså, håndklæder. De lider af samme sære sygdom. De er ikke helt af samme kaliber som sokker, men trods alt i nær familie.

Jeg har håndklæder jeg er ganske overbevist om, at jeg fik forærende i par. Til bryllup og indflytterfest og den slags som udløser par-agtige gaver. Men så bliver det ene væk. Det ene gule håndklæde har nærmest været væk siden vi fik dem. Jo, for der var altså to. Men i stedet har jeg fået fundet et lyseblåt, som jeg ikke så hvor kom fra. Pludselig var det der bare.

Og selvom jeg savner mit gule meget, er det lyseblå håndklæde bestemt ikke af en kvalitet, som ville gøre at jeg kom til at bruge det til klud eller flyttefyld.

Tværtimod, det har netop udvist fantastiske evner, nu her mens min tørretumbler holdt fri, og har ulig alle de andre, ikke revet min hud til blods når jeg skulle tørres.

Så jeg ville faktisk bare sige tak, til den som mangler sit lyseblå håndklæde.

Reklamer

8 kommentarer to “Mysteriet om håndklæder”

  1. Susanne 22. marts 2012 hos 07:00 #

    Klip og kopier…. Så har jeg et indlæg, der i den grad kunne have været skrevet her i huset.

  2. Mille 22. marts 2012 hos 07:00 #

    Du har virkelig fat i noget her.

    Meget belejligt havde starutten fået et par uldne lånesokker på i vuggeren dagen før vi skulle på skiferie. Det var det sidste vi manglede før afrejse – og ja, så var den lige som klaret.

    Jeg var ikke glad for at aflevere dem tilbage i mandags, så min begejstring ville ingen ende tage, da der lå et nyt par fremmede uldsokker i ekstra lækker kvalitet på hendes plads. Det kan jo gå hen at blive en helt god bytteordning.

  3. Ellen 22. marts 2012 hos 07:47 #

    Hehe …
    Det blå håndklæde er det gule, der er blevet vasket sammen med noget blåt, der smittede af 😉

  4. Madame 22. marts 2012 hos 08:33 #

    Det med sokkerne er også mig en gåde, og jeg foreslår, at strømpefabrikanter går over til, at et par altid er 3 … 🙂

  5. Katrine 22. marts 2012 hos 11:00 #

    Vi voksne her i hytten har kun sorte sokker, så er der ikke så meget fis der, men et lille bitte trix, som virker ret tit, er at parre dem inden man smider dem i maskinen, altså ligesom man sætter dem sammen (her er der vist flere metoder:-), inden de kommer ind i skuffe eller skab. Tit kommer mine sokker så parvis ud af maskinen, og så er det da nemt at hænge dem op ved siden af hinanden. PS jeg er ikke fan af tørretumbler, så nu da man igen kan tørre ting ude, er jeg meget glad. Knus Katrine

  6. Inge 22. marts 2012 hos 13:56 #

    Jeg mangler et par blå håndklæder og har et grønt i overskud.. 🙂 Det hjalp helt gevaldigt på både sokke og håndklæde mysterierne, da husets yngste søn flyttede hjemmefra.. 🙂

  7. overleveren 22. marts 2012 hos 14:32 #

    Kan godt se at jeg går glip af nogle gode mysterier med oprindelse i vaskemaskinen i og med vi ikke rigtigt har unge/børn i husstanden, men sokkemysteriet er vist ganske universelt. Rent faktisk har jeg en svag erindring om at der findes en facebookgruppe med formålet at opklare hvor alle singlesokkerne gemmer sig og hvad de mon laver.

  8. Tove 22. marts 2012 hos 16:02 #

    Hihi … den med sokkerne som på mystisk vis forsvinder, kender jeg så godt 🙂 det var især slemt da vi var 4 i familien, og nu hvor vi er 2 er det ikke nær så slemt 😉 Det er i hvert tilfælde ikke mine som bliver væk 🙂

    Og det der gule håndklæde må have fået en forkert vask så det nu er blå 😉 Det er i hvert tilfælde dit nu …

Skriv noget - så bliver jeg SÅ glad!!

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: