Fortæl mig lige hvad det er som gør, at når man er på kur og æder nupo så det hænger en ud af halsen, og standhaftigt må takke nej til alt, der ser bare det mindste spændende ud, så tænker man på mad hele tiden.
En hel besættelse er det blevet til.
Jeg mener, jeg sælger pain au chocolat hver fredag ovre på skolen. Har lige organiseret et påskechokoladesalg til fordel for skolen, hvor man får tilsendt gratis smagsprøver, og mine børn benytter enhver lejlighed til at bage kage, for slet ikke at tale om vores søndagskager.
Jeg er nødt til at mase en kvart bøtte mentholatum op i næsen hver fredag, så jeg ikke kan dufte de nybagte chokoladebrød, smagsprøverne blev rundhåndet og meget halvhjertet, delt ud til firkløveret og kvarterets børn, kagebageriet roser jeg naturligvis til skyerne og går derefter ud og bider hårdt i en dyne. Søndagskagerne kan jeg nøjes med at tage billeder af og derpå skumlende gå min vej, for at skrive en sur bøvs jeg kan sende ud i blogland.
Så er der aftensmaden. Den skal laves. Firkløveret har ikke tid på grund af skolen og First Man er stadig ikke ret meget hjemme. Og hvis han er, laver han sjældent mad … Så den tjans tilfalder mig.
Det er så her, den der madbesættelse kommer ind i billedet.
Jeg tænker på mad, fra jeg vågner til jeg falder i søvn.
Jeg læser kogebøger, finder madopskrifter og laver spændende madplaner til den helt store guldmedalje.
Dette medfører, at alt imens jeg vansmægter på nupo, laver jeg de mest tidkrævende og interessante retter.
Hvor jeg til daglig, lige akkurat kan svinge mig op til lidt pasta og kødsauce, kartoffelomelet og fisk med ris og bønner, er vi nu ude i noget blomkålsgratin, gratinerede courgetter, mørbradbøf med frisk grøntsagsblanding og kartoffelkroketter.
Det er da anstrengende.
Det er nok duften der er værst. Jeg sidder der med min kakaonupo – der er nemlig ikke mere grøntsagssuppenupo tilbage – og smiler så venligt jeg kan til resten af familien, hvilket nok minder en del om det smil jeg kan præstere, såfremt jeg bliver vækket midt om natten uden grund.
Jeg kunne naturligvis lave alt det, jeg ikke selv gider spise, men det orker jeg trods alt ikke. Jeg kan jo ikke lave rosenkål med gedeost hver aften. De ville nu nok heller ikke spise det. De kan nemlig heller ikke lide rosenkål eller gedeost.
Jeg har aftalt med mig selv, at når jeg kommer tættere på det jeg gerne vil veje, så spiser jeg – udover mine havregryn med æble til morgenmad – også aftensmad, hvis det er i den lettere afdeling.
Men jeg mangler også kun fem-seks kilo endnu.
Kong Mor - med vilje 
Åh din stakkel – det er da også umenneskeligt. Jeg synes, det er utrolig flot, så standhaftig du er! Jeg har ikke prøvet Nupo, men kan næsten regne ud, at man går rundt og er evigt sulten. Jeg tror, jeg ville sætte hele familien på sundhedskur 🙂
TAK! Jeg går nu ikke rundt og er sulten – men man har lyst til noget andet end lige noget kedeligt nupo.
De spiser såmænd sundt nok! 🙂
De gange jeg har smidt lidt af håndtagene, har jeg holdt igen. Jeg har prøvet et enkelt glas nupo, men det har godt nok svært ved at komme ned. Derfor har jeg sagt nej tak til det forbudte og virkelig været nøjsom med mit indtag. Sulten gnaver de første dage, men så synes jeg egentlig, at det finder sit leje. Jeg er heldigvis ikke så kaloriesulten normalt, så en slikskål eller en skål chips kan sagtens undgå min opmærksomhed. Når jeg bare lader den helt være. Jeg skal ikke lige smage en enkelt.
Du er sej Stine – og herfra skal ønskes held og lykke med de sidste kilo. Må din mission snart være fuldført 🙂
Jeg kan få kakaonupo ned og supperne. Jeg savner ikke slik eller noget. Det er bare duften fra aftensmaden der gør mig kulret 🙂
Tak – jeg håber snart det er slut og jeg har tabt det jeg vil.
Du er sej, ganske enkelt. Du skal nok nå dit mål. Aldrig har jeg prøvet nupo og jeg kommer heller aldrig til det, jeg forsøger lige nu at holde fokus på sund og let mad, så de sidste kilo kan smutte og så øger jeg motionsmængden, men overgangsalderen er en rigtig god forhindring for at kunne tabe sig 😉
Jeg hepper på dig, og er ganske enkelt benovet over, at du laver så lækker mad, når du ikke selv må spise det.
Tak Lene, og ja jeg regner med at nå mit mål snart.
Det er bare svært at nå sit mål med let mad når man skal affodre vilde horder i voksealderen. 🙂
Ja, du er sej.
Jeg er sikker på, at jeg konstant ville bespise familien med boller i karry og forloren skildpadde (som begge hører til de få ting, jeg næsten ikke kan få ned), hvis jeg var i en nupo-situation. Jeg har været der, og man bliver da mæt nok, men den visuelle oplevelse er som bekendt en meget væsentlig del af det at spise, og den er så sandelig behersket i et glas nupo.
Jeg hepper herfra – håber du kan høre det.
Det er i øvrigt meget smart at tage en dyne med til skolen, så du har noget at bide i … men var det ikke nemmere at slæbe rundt på en hovedpude? 😉
Ja jeg kender en som ville blive ellevild hvis han måtte få ris og boller i karry hver dag!
Jeg har som du heller ikke sult fornemmelser – men duften af det andet 😉
Dynen bider jeg nu kun i herhjemme 😉
Håber du snart får smidt de sidste kilo, så du kan indtage lidt mere normal føde igen…;-D
Ja det ville være rart at det snart var overstået! 😉
Det lyder dog uanmindelig rædselsfuldt og det kan da ikke være sundt at leve af sådan noget pulver. Men det er klart du tænker på mad hele tiden – prøv ikke at måtte tænke på lyserøde elefanter og de vil flimre rundt for dit indre øje i tide og utide!
Nej, nu må du finde på noget andet, ellers æder du jo bare alt hvad du kommer i nærheden af når du er færdig med torturen og tager det hele på igen. Jeg tror simpelthen ikke på at du taber dig bedre på den måde – i længden handler det jo om at ændre dine spisevaner for æææævver så du ikke skal lave de der yo-yo ture med din vægt. Der skal mere ud end der kommer ind, men det der kommer ind behøver ikke at være pulver, det kan være helt almindelig mad med ordentligt indhold. Og så ud at ryste legemet!
Puha, du kan godt høre at det får mig op i svingninger…..
Jeg skal nok få skrevet om de der målsætninger som lyn og torden, jeg kan høre at der er akut brug for dem 😉
Det er vist godt nok – det er noget pulver udviklet på et hospital og man skulle få alt det man har brug for.
Jeg er ikke sulten, så jeg kaster mig ikke frådende over alt muligt når jeg er slut. Der er en meget fin kur med tegninger og forklaringer som følger med!
Jeg laver også sport – men det er jo de der hormoner som har givet mig 10 kilo at slæbe på.
Nu slipper jeg for hormonerne og vil give vægten et ordentligt spark nedad inden jeg begynder at spise normalt igen!
Jeg kan godt høre det får dig helt derop 😉
Men hvis det kan få dig til at skrive de der målsætninger 😉 er jeg såmænd tilfreds 😀
Du er SÅ cool! Det er så hårdt, når kroppen skriger på mad, og man sidder og kigger på mad, men spiser pulverhejs. Jeg har simpelthen ikke din jernvilje og selvopholdelsesdrift til at gennemføre en overall Nupo-kur!
Jeg er på Nupo light kur, hvor jeg erstatter frokosten og alle mellemmåltider med et brev Nupo og gulerødder. Det betyder slanke-morgenmad og slanke-aftensmad med familien, og jeg tror, at det er derfor jeg slipper for mad-cravings.
Jeg har tabt mig 6½ kilo på 2 måneder, og det føles ikke særlig svært, så måske skal du sætte mere tid af og vælge en Nupo light kur? Eller måske køre 5 dage straight Nupo og så Nupo light i weekenden?
Hold da kæft, hvor gad jeg godt bare kunne nå den skide lynlås i den her feddragt, jeg har fået på – i stedet for at æde Nupo og træne fra 21-22 hver aften.
Gitte K *prøver i hærdigt at finde lynlåsen til feddragten mellem mavens deller, måske sidder den på ryggen?*
Jeg er skam også kun på Nupo light kur – spiser havregryn og æble til morgenmad, frokost nupo og min snack er gulerødder, knækbrød og skinke. Aftensmad er nupo..
Og jeg spiser et eller to normale måltider i weekenden. Passer på og alt det der. Jeg har tabt lige under et kilo om ugen. Mellem ½ og 1 kilo.
Jeg vil bare ned til min normale vægt igen!! 😉
De har usynlige lynlåse de der dragter.. Det er snyd. 😉
Ja, altså, her står jeg lidt af…. Hvorfor i alverden gider du at æde nupo, når du kan lave kaloriefornftig mager mad, og så tabe dig på det? Når de andre så spiser kartofler, ris, brød og pasta, så undlader du det, og nøjes med grøntsagerne og ekstra kød, så vil du med garanti tabe dig uden den grimme nupo-smag.
Kan dte ikke være din udfordring? At lave lækre retter med max 500 kalorier til aften, og så lave tillægssovs eller brød til resten af familien?
Så er de seks kilo hurtigt faldet af 🙂
Sagt af én, der har smidt 23 kilo på fem måneder ved at gøre som ovenstående. cirka…
Det forstår jeg godt du ikke forstår.
Men det vil jeg fordi jeg har fået nogle kilo fra mine hormoner. Ikke på grund af maden jeg spiser. Jeg har aldrig været den store grovæder, og jeg kan sagtens holde mig fra slik og den slags.
Men for at kickstarte en kur (nu hvor jeg ikke skal have de der hormoner mere) måtte der ske noget andet. Ellers bliver de jo bare siddende. Så snart jeg er kommet lidt længere ned (og der ikke er mere nupo) begynder jeg at spise normalt igen hele dagen.
Men det lyder som en super udfordring!
Lægger mig lige i slipstrømmen på Kirsten og Helleq og synes, at du skal droppe det der selvpineri og den ækle Nupo og i stedet spise noget ordentlig mad. Fx er den der mørbradbøf med frisk grøntsagsblanding da lige til at gå til.
Iøvrigt har du slet ikke godt af at være på kur, når du har så travlt med dine flytteforberedelser. Der ryger sikkert også et par kilo helt af sig selv i den forbindelse.
Ikk’? 😉
I er bare så søde!!
Tak for de gode tanker!! 🙂
Hvis jeg havde taget på af at spise for meget ville jeg naturligvis også gøre sådan og lade nupo være nupo. Du har helt ret.
Men det er ikke mine madvaner der har givet mig 10 kilo for meget – det er min hormonmedicin.
Og nu tager jeg ikke medicinen mere – takket være min tur i pålægsmaskinen – og så ville jeg give de dumme kilo et ordentligt spark så jeg kunne spise normalt bagefter!
STOOOP!!!
Nupo er noget fanden har skabt.
Spis ægte mad til du ikke er sulten mere(er ikke nødvendigvis det samme som mæt), og dans/løb/yoga/cykl en times tid om dagen i stedet.
Livet er da for kort til at bevidst undgå nydelsen af fantastisk mad. Ligesom livet er for kort til dårlige comboybukser og dårlig julekalenderchokolade.
Man bliver formentlig ligeså ked af at lokke og snyde sig selv hele tiden, som man er ked af den delle.
Find noget motion du synes er sjovt. Måske er det fedt at klatre på klatrevæg eller ro i kajak/danse bollywood/dyrke yoga/løbe på rulleskøjter/svømme/hvad det nu er.
Prøv et par motionsforme, og find ud af hvad der er skægt.
Find æde-glæden frem igen.
De bedste hilsner
Hvid
Hej Hvid – tak for tankerne!!! Og kommentaren!
Jeg er til dels enig – men jeg kommer ikke af med de kilo hvis ikke noget drastisk sker.
Jeg har nemlig ikke taget på fordi jeg har dårlige mad+spisevaner. Jeg gentager mig selv, jeg ved det, men det er på grund af noget hormon medicin.
Og nu er medicinen stoppet – og vægten var nok gået ned af sig selv – men meget langsomt, så jeg hoppede på nupo til frokost og aftensmad for at give vægten et spark.
Resten af dagen spiser jeg normal sund kost. Jeg holder nok til det i 6-7 uger i alt og så må det være nok.
Sport laver jeg skam: er på min crosstræner 3-4 timer om ugen, plus jeg går en del.
Jeg har aldrig været overvægtig, så de der 10 kilo har gjort mig ret ked af det, men det er desværre en bivirkning af den medicin jeg skulle have.
Jeg elsker god mad med rene råvarer!
Alle de fornuftige råd er givet 😉 og du vil “bare” kickstarte et vægttab, så jeg hepper 🙂
Apropos forbuden frugt – de gange jeg har skullet faste, har jeg altid tænkt, jamen det er da ikke noget problem, for jeg plejer alligevel ikke at spise på det tidspunkt, men jeg når ALTID at blive hundesulten NETOP fordi jeg ikke må spise 😉 så jeg kan kun sige at det er helt normalt …
Ja men er det da ikke mærkeligt?
Jeg synes det er utroligt! 🙂