Aldrig nogensinde mere

30 Mar

Den der madbesættelse, jeg snakkede om i går. Ja, ikke det der nupo, som vækker stærke følelser og gode tanker både her og der! Men min almene madbesættelse, ikk’?

Den medførte altså nogle kartoffelkroketter.

Det plaskede simpelthen fra min mund, da jeg så opskriften. Noget jeg bare måtte lave!

Jeg øjnede ligeledes en måde til måske at kunne liste kartoffelmos i mine to yngste, som bilder sig ind at de ikke kan lide kartoffelmos, hvorfor dette ikke er noget vi får ret tit.

Kartoffelkroketter lyder ikke af meget, men tag endelig ikke fejl. Først skulle der laves kartoffelmos. Med en enkelt gulerod eller to. Så blev der stegt bacontern og hvidløg.

Kartoffelmosen fik tilført et vognlæs revet ost, to æggeblommer, smør og varm mælk. Og så fik den ellers en tur med håndpiskeren til de værste klumper var væk. Bacontern a la hvidløg blev rørt i mosen, som så fik lov til at stå. Jeg måtte forlade matriklen, med min nupo, for ikke at sætte mig og æde løs direkte af gryden.

Hentede derpå mine børn på skolen og kom hjem til et hus der duftede så lifligt, at selv dem på 16 og derunder lagde mærke til det.

Dernæst skulle den lunkne kartoffelmos formes til små pølser som først skulle rulles i mel … dernæst i pisket æg … for til sidst at lande i en skål rasp.

Det var nemmere sagt end gjort. Jeg havde passet på ikke at lave mosen for lind, men det blev noget værre noget. Ingen pølselignende små fikse ruller kom der ud af mine anstrengelser. Derfor blev de mast flade, og gjort en del mindre.

Da jeg så med megen møje og besvær, og en hel del snask, havde lavet 6 meget små klatkager med rasp, og det meste af raspen sad på mine fingre, som dermed blev tykkere for hver gang jeg nærmede mig, blev jeg enig med mig selv om, at jeg ville undlade at følge opskriften og bare lave små kartoffelklatter.

Det måtte være langt nemmere bare at placere små klatter mos på en varm pande, og undgå dette snaskede kugletrilleri.

Det nu meget lidt lækre rasp, æggerester og lidt klumpet mel blev hældt lodret ned i Blondinens retning. Ej det passer ikke, hun fik ikke melet, jeg var bange for at hun ville komme til at kløjs i det.

Hun blev både glad og overrasket, for grundet sommertiden havde hendes maveur endnu ikke opdaget, at vi faktisk var 15 minutter over hendes spisetid.

Glad hældte jeg olie på panden og gik i gang. Først stegte jeg de 6 klatkager med rasp på. De så fine, faste og sprøde ud.

Så kom turen til de ”rå” mos-klatter..

Det gik knap så godt. Det gik faktisk overhovedet slet ikke.

Det lignede ikke noget som helst.

Slet ikke da jeg begyndte at vende det, som i mit hoved gerne skulle ligne små faste frikadelleagtige klumper. Sådan en slags rösti i mosform havde jeg forestillet mig.

Det var mere en slags grød. Med olie på. Og olie i, og udenom..

Jeg måtte erkende at det nok ikke var det allerheldigste opskriftsinitiativ jeg nogensinde havde taget.

Altså kunne jeg starte forfra med mine ulækre, snaskede blandinger. Flere tallerkner. Mere mel. Og rasp.

Hidkaldt af min højlydte jamren, og vist nok også nogle grumme eder, ankom Zorronaldo lidt usikkert til køkkenet. Det var nok meget godt, for han kunne hjælpe mig med at slå æg ud.

Og hælde mere mel på. Som tak blev jeg så belemret med det styggeste rap og techno, som metallisk skingrede ud af hans telefon. Han skiftede dog sang når jeg begyndte at knurre for meget. Men det var hyggeligt, så jeg brokkede mig kun meget lidt.

Jeg fortsatte hvor jeg slap med snaskeriet. Rasp var der ikke ret meget tilbage af, den havde jeg jo givet til Blondinen, så de sidste blev dyppet i mel to gange …

Jeg svor højlydt undervejs flere gange, at jeg aldrig nogensinde ville lave den slags igen.

IMG_0861

Alt det arbejde og det medfølgende snask, det var noget værre noget og efterhånden blev jeg også mere og mere sikker på at Prinsessen ikke engang ville sætte pris på mine fantastiske kreationer udi kartoffelmos.

Hun har, som sagt, altid hadet kartoffelmos, hun er født sådan og har desværre smittet sin lillebror og fejlagtigt forledt ham til at tro at han heller ikke kan lide det.

Men tilbage til mine klatter.

Det er et ganske afsindigt svineri og et ægte molboarbejde at lave, forme og raspe disse dimser. Jeg måtte ustandseligt vaske fingre så jeg undgik at få pakket hele hånden ind i den der tommetykke mel-æg-rasp skorpe.

Men de blev færdige, og stegt. De duftede himmelsk, så jeg satte tænderne i en lille én og glemte alt om min nupo. Men hvor meget kan sådan én sølle – okay så to – kartoffelkroketter ødelægge. Jeg trængte til en opmuntring efter alle mine anstrengelser.

IMG_0867

Prinsessen kunne ganske rigtigt, finde på mange tusind andre ting, hun bedre kunne lide end mine klatter, så selvom de tre andre roste dem, især dem med rasp på, til skyerne – de turde nok ikke andet – kommer de til at se meget langt efter en gentagelse.

Der skal i hvert fald mindst gå flere år, så jeg har glemt hvor besværligt det var. Lidt i stil med et karbad faktisk.

28 kommentarer to “Aldrig nogensinde mere”

  1. Inge 30. marts 2012 hos 06:58 #

    Hahahahaaaa… TAK kongmor.. jeg har altid undret mig over hvordan man egentlig lavede de lækre sprøde kartoffelmosruller.. Nu ved jeg det, og fortsætter mit liv uden, at forsøge den øvelse..🙂

    • Kong Mor 30. marts 2012 hos 15:35 #

      Ja – du går ikke glip af noget – skønt de idéer der kommer længere nede vil jeg huske!!😉

  2. Ellen 30. marts 2012 hos 07:50 #

    Det var da i den grad morgenens grin. Tak for det😀
    Der MÅ altså findes en nemmere metode … har lidt svært ved at se stjernekokkene for mig i den beskrevne situation …

    • Kong Mor 30. marts 2012 hos 15:37 #

      Selv tak!
      Ja – der må findes noget andet. Jeg er langt fra stjernekok – så jeg vil meget gerne lære nyt!
      Vil kigge nærmere på de andre kommentarer – og ideer!😉

  3. rejen 30. marts 2012 hos 07:53 #

    Hihi, det er lige før jeg kan mærke rasp/æggeklumperne på mine fingre og nej jeg tror jeg køber de færdiglavede…;-D

    • Kong Mor 30. marts 2012 hos 15:38 #

      Det var ligesom tykke handsker.. Frygteligt!!😉 Men min mos smagte altså bedst..

  4. katrubenstein 30. marts 2012 hos 09:37 #

    Ha Ha, det er noget nemmere hvis man bruger en……..hvad hedder den…saadan en pose man kan sproejte dem ud i den anden ende. Eller lav mosen super tyk saa kan den sagtens rulles.

    • Kong Mor 30. marts 2012 hos 15:39 #

      En tylle tror jeg.. Une poche a douille.. Det ved jeg da hvad er – det må jeg prøve.. Selvom jeg har ikke dutter som er så store.
      Mosen VAR virkelig meget tyk.. Meget!

  5. Kirsten 30. marts 2012 hos 10:10 #

    Jeg ville nok forslå dig at købe dem fædige i frosset tilstand. Der er selvfølgelig en del usundhed i dem – men smør, rasp og olie hører vel heller ikke til letvægts ingrediensene😉
    Her i huset får vi heller aldrig kartoffelmos – min mor lavede det af pulver hver eneste gang vi skulle til vores ødegård i Sverige og det var simpelthen det mest ulækre jeg vidste. Selv om jeg har fået det mange gange siden velsmagende lavet af rigtige kartofler – og selv har lavet det – så har jeg for mange traumer omkring det. Og yngste barnet vil heller ikke spise det (eller ret meget andet for den sags skyld…). Men nu tror jeg allivel jeg blev inspireret😉

    • Kong Mor 30. marts 2012 hos 15:40 #

      Jeg ved det godt – men min mos smagte altså bedst. De der færdige nogen er lidt tamme.. og papagtige..
      Pulverkartoffelmos er heller ikke liiiiige okay vel?😉

      Denne version var virkelig god. Mosen i hvert fald

  6. Marie 30. marts 2012 hos 10:19 #

    Uhm, jeg kan næsten mærke duften af den drilske bearbejdede kartoffelmos. Det SIDSTE billede ser meget lækkert ud, måske man skulle prøve at fremstille noget lignende en dag.
    Alle her elsker alm. kartoffelmos, lavet som i de gode gamle dage.

    • Kong Mor 30. marts 2012 hos 15:41 #

      Prøv endelig – mosen smagte super lækkert. Det kan være du har mere held end jeg!

  7. dorte 30. marts 2012 hos 11:45 #

    jamen elskede Stine ,det loed meget besvaerligt med de der kartoffel croketter. jeg tror,at man bedst kan lave saadan nogen,hvis man deep fryer dem. olien faar dem til at stivne hurtigt .. og jeg kommer til at taenke paa,om du nogensinde har proevet bubble og squeek?? En dejlig gammeldags engelsk spare ret lavet af rester af kartofler og kaal,som bliver stegt i en pande. De smager saa dejligt. Du kan nok finde en opskrift paa nettet. og det er da groensager til boernene..Knus knus

    • Kong Mor 30. marts 2012 hos 15:42 #

      Det gik galt da jeg skulle forme dem.. Så det var ikke deepfryerens skyld.
      Jeg har aldrig prøvet bubble&squeek! Det må jeg se hvad er!

      knus

  8. Fruen i Midten 30. marts 2012 hos 12:09 #

    Det færdige resultat ser ellers fint ud …🙂

    Men jeg synes nu, du er for hård ved dig selv. Hvorfor i hede hule H.. kaster du dig ud i den slags projekter, samtidig med at du er på kur??? Hvorfor ikke gå en lang tur i stedet og så spise familien af med noget supernemt. Eller endnu bedre; får ungerne til at lave aftensmad, så du slet ikke behøver at opholde dig i køkkenet.

    • Kong Mor 30. marts 2012 hos 15:44 #

      Ja de endte med at blive okay!

      Det er jo fordi jeg tænker på mad hele tiden😉 Så bliver madplanerne også derefter.

      I Danmark har hver af børnene deres egen maddag – men hernede er det umuligt – de får fri så sent og har mange lektier for – så det holder kun i ferierne – hvilket de også gør med glæde!

  9. helleq 30. marts 2012 hos 14:46 #

    Mine unger nægtede at spise kartoffelmos da de var mindre. Emil havde også fået den opfattelse af at alt most var til babyer, og han skulle IKKE have babymos, hvilket de to andre også adopterede. Det er faktisk først inden for de seneste par år, at det er blevet genintroduceret i familien ( og nu spiser JEG ikke kartofler mere…)

    Hvorfor ikke bare lave dem som Rösti? der bruger man rå fintrevne kartofler i stedet for. Og hvis du vil lave duchesse-kartofler skal mosen tilsættes æg, sættes på pladen ved at være i en dejtylledims, og så hives i ovnen og bages. Det er det letteste, og så slipper du for paneringen.

    God fornøjelse med kommende kartoffeleksperimenter🙂

    • Kong Mor 30. marts 2012 hos 15:48 #

      Jeg har dog to u af 4 som kan lide det!!
      Jo jeg laver skam også rösti indimellem – men nu var det lige den opskrift som så så lækker ud🙂
      Duchesse har jeg aldrig lavet selv – det var også en ide!!

      Og takker mange gange for opmuntringen! Har nok ret meget brug for den!!

  10. RAV & KRAT 30. marts 2012 hos 18:34 #

    Det tyder på, at man skal sætte et helt liv af til at lave de klatter. Jeg tror, at jeg afventer lidt endnu og dem fra frysedisken er nu også meget gode..haha. God weekend til jer …knus

    • Kong Mor 31. marts 2012 hos 14:03 #

      Du skal i hvert fald ikke have travlt!!🙂
      God weekend!!

  11. Madame 30. marts 2012 hos 19:39 #

    Det ser bare så lækkert ud! Men sikke en proces – så giver jeg hellere afkald🙂 Her i huset får vi jævnligt kartoffelmos, som hører til Monsieurs yndlingsspiser …

    • Kong Mor 31. marts 2012 hos 14:05 #

      Ja – eller også er det bare mig som ikke helt har styr på hvordan og hvorledes.. Det kan meget vel være!!

  12. Mille 30. marts 2012 hos 21:25 #

    Årh, hvor ser de gode ud – meget bedre end dem jeg nogen gange forsøger at lave. Jeg er indehaver af det sejeste franske madblad med kartoffeltema og hele tre opskrifter på kroketter. Mmmmmmm – Det må jeg se at finde frem igen her i påsken.

    • Kong Mor 31. marts 2012 hos 14:06 #

      Du må gerne fortælle om resultatet!!😉 Jeg vil gerne vide om det er mig som der er noget galt med🙂

  13. Bag hækken 31. marts 2012 hos 10:03 #

    Det færdige resultat ser nu lækkert ud.

    – Havde du lavet et indlæg med bare det sidste foto, ville vi have troet, at det var nemt🙂

    • Kong Mor 31. marts 2012 hos 14:06 #

      JA!😉 derfor fik I næsten det hele med!😀

  14. overleveren 31. marts 2012 hos 11:25 #

    Det er helt afgjort et forsøg jeg ikke ville prøve at gøre dig efter. Uanset hvordan det smager bagefter. Jeg er ganske sikker på at mit specielle temperament ville få mig til at smide med tingene i stedet for at være tålmodig. Og at hele køkkenet ville trænge til en hovedrengøring bagefter. Og så kan jeg forresten ikke fordrage at få hænderne snasket til med et eller andet råvarer-der-bliver-til-mad-halløj. Der er jeg altså lidt sart.

    Men i iøvrigt tak for et godt smil… du må have en vanvttig stædighed at du ikke bare har kylet det der ud undervejs. Imponerende.

    • Kong Mor 31. marts 2012 hos 14:08 #

      Jeg er, ganske rigtigt, helt usandsynligt stædig!!😉

      Jeg bryder mig heller ikke om det der klisterstads på hænderne.. Det var derfor jeg holdt op efter 6 klatkager. Men hvad skulle jeg gøre med resten af mosen? Jeg ville jo ikke smide det ud.

Skriv noget - så bliver jeg SÅ glad!!

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: