Archive | april, 2012

Flyttedag

12 Apr

Jeg skal flytte! Ja, det ved I jo godt, men det er fordi det ikke kun familien som skal flytte her fra Æblebakken hjem til Møllen på Øen.

Det er også Kong Mors verden som skal flytte. Den flytter nemlig hen på eget domæne.

http://kongmor.dk/

Med lidt hjælp fra Bloggers Delight. Der bliver bare så hyggeligt – og jeg har simpelthen fået mine fine prikker med derover!

Det roder stadig en del med billeder, som jeg ikke kan finde ud af at få til at fungere og alt det som jeg gerne vil have til at stå ude i siden. Men det kommer jo nok efterhånden.

Jeg har fået et par reklamer på, men selve indholdet på Kong Mor ændres under ingen omstændigheder, det er stadig mig og mine helt egne synspunkter som jeg uden blusel, gavmildt hælder udover den ganske blogverden!

En enkelt sur bøvs kan det sikkert også godt blive til fra tid til anden. Jeg vil endda gå så langt som til at love at der også vil komme sødsuppe klistrede børnekommentarer ud over rampen når det ikke kan være anderledes.

Jeg kan forsikre jer for, at jeg vil blive ved med at være pinlig, spise chokolade i januar, lave telefonfis og vedligeholde alle mine fordomme, måske endda få nogle nye!

Jeg kan stadig ikke kende forskel på byg og hvede, og min viden om fugle begrænser sig til at det er noget med fjer.

Det eneste jeg lige kan komme på der mangler på http://kongmor.dk/ er jer … Så kig endelig forbi, for jer kan jeg altså ikke undvære!

Håber I bærer over med indflytterproblemerne!

SMIL, for satan

12 Apr

HOV – jeg bandede. Men jeg forsikrer jer, jeg er stadig kedelig! Jeg skal bare lige have afleveret en provokerende bøvs.

Men det kom bare fordi, jeg lige kom til at tænke på, at jeg skal flytte hjem. Som i snart. Og så fordi man er tilbøjelig til at sammenligne. Det ved jeg godt man skal lade være med, men altså jeg kan ikke lade være.

For eks. smilene og alle de daglige ”goddag’er” man smider om sig med, hernede i det franske, dem vil jeg savne helt enormt. Når vi er kommet hjem.

Hjem til sure mennesker, som har nok i deres eget, der stirrer på mig, som var jeg faldet ned fra himlen, hvis jeg tør sige ”goddag” i et venteværelse. Der er også masser af sure franskmænd, men de siger nu goddag alligevel.

Hjem til vrisne mennesker, som ikke gider vente den tid det tager ved kassen, og som absolut mener at det må være kassedamens skyld at det ikke går stærkere, eller at Hr. Hansen bestemt er senil dement, fordi han har glemt at veje tomaterne. Der er også vrisne franskmænd, men de er ofte bedre til at acceptere ventetid eller ubeslutsomme sjæle.

Hjem til hidsige mennesker, der råber op og opfører sig som om færdselsloven ikke vedrører dem. ”Jeg skal jo forbi” siger de forurettet mens de trækker ud i den modsatte vejbane og ikke forstår andres dytten. Hidsige franskmænd er der masser af, men de er generelt langt bedre til den relative simple handling det er, at flette to rækker biler.

Var der mon nogen som følte sig provokeret?

Det håber jeg egentlig ikke. Nej vel? For så slemme er der da ingen som er.

Men … hvis nu – og det er kun rent hypotetisk – hvis nu I skulle kende nogle af den slags negative og ikke smilende mennesker, så har jeg et forslag.

I har et par måneder til at gøre noget ved det, tænk nu hvis det kunne sprede sig som ringe i vandet?

Hvis vi nu aftaler, at I øver jer i at smile til de sure mennesker, vise dem at man godt kan smile til kassedamen i stedet for at overfuse hende, til Hr. Hansen selvom han er lidt glemsom. Sig goddag i venteværelset. Kør bedre … Men frem for alt smil til verden. Tænk nu hvis det smitter de negative individer og I ligefrem kan lave en epidemi – eller endnu bedre – en hel pandemi af smilende mennesker?

Det ville jo være fantastisk.

Har vi en aftale?

Frem og tilbage

11 Apr

Man kunne fristes til at sige at frem og tilbage er lige langt. Men ligesom 1 + 1 = 6 lige i vores tilfælde, så er den slags sandheder relative.

Jeg er blevet spurgt hvorfor i alverden vi ville bo to år på Æblebakken, hvis vi alligevel tager tilbage til Øen igen. Både af folk her, men også hjemme på øen.

Umiddelbart ville jeg mene at det er et tosset spørgsmål, men det har jeg altid hørt at man ikke må sige. Men tænk nu, hvis nogen kom og tilbød dig at du kunne tage i sommerhus i to år, et smukt og anderledes sted, endda i et fremmed land, ville du så ikke gøre det?

Folk spørger: Er det så definitivt?

Og naturligvis er det ikke det. Det er der kun en ting der er.

Det har altid været vigtigt for os, at firkløveret var helt klare over at de var halvt af hver. At de indeholdt begge kulturer. Det har ikke altid været nemt at huske på det danske når man boede i det franske, men så sandelig heller ikke nemt at få lov til at huske på det franske i det danske.

”Det er også bare fordi I snakker for meget fransk at First Man ikke er så god til dansk!” Sagt med god forurettet tone på en eller anden dansk dialekt.

First Man er bare ikke så god til sprog. Sådan er det. Jeg er ikke så god til videregående matematik med x’er og i anden og den slags. Sådan er det.

Men det er vigtigt at have det hele med.

Både Bamse og Kylling men også Nounours, Nicolas et Pimprenelle.

Derfor har det været en gave for os alle, at vi har kunnet splitte det op og tage et par år hernede.

Alene sådan noget som en håndskrift.. I og med computeren ikke har gjort sit indtog i alle franske familier, endsige skoler, så skal alt foregå ved håndkraft. Alle afleveringer er håndskrevne. Så om ikke andet så skriver mit Firkløver smukt nu. Skråskrift naturligvis.

De har også lært en hulens masse geografi og historie, dog på en noget mere gammeldags måde end i Danmark. Men det sidder også fast på en anden måde. Måske fordi man ofte skal gøre rede for, hvor meget der rent faktisk hænger fast.

Det er dejligt for os at kunne sende børn videre i et skoleforløb, udstyret med redskaber til hvordan man styrer sin tid og sine lektier. Samt at vide at vores børn rent faktisk har en håndskrift.

Men det er også rart at sende dem hjem til skoler hvor de kan kommunikere med deres lærere, på et mere ligeværdigt niveau.

Det har været en fantastisk oplevelse for dem, at se hele verden med andre øjne. Jeg er overbevist om at det skaber mere åbne og tolerante mennesker. Mennesker som ikke dømmer andre så nemt og som har nemmere ved at acceptere at verden ikke altid er som hjemme i den lokale andedam.

Det har været hårdt for firkløveret at falde til, vel har det så. Men de mener alle at det var hele værd!

Koncentration eller mangel på samme

10 Apr

Okay – der skulle være et blogindlæg.

Det var i hvert fald oprindeligt meningen. Og det skulle handle om politisk korrekte men meget irriterende mennesker som tænker rigtigt. Og jeg fik også startet på et par ord.

Men hjertet var ikke med. Jeg kunne slet ikke koncentrere mig.

Der var nemlig noget jeg ikke kunne finde. Og jeg havde ledt højt og lavt. Splittet huset ad. Højlydt jamret og dermed hidkaldt trøstende børn og også First Man som hjalp mig med at lede sammen med mig.

Det var intet sted at finde, alle de logiske steder, og en god del af de ulogiske steder blev gennemtrævlet. Det hele blev endevendt. Og jeg stod også på hovedet i en kasse julepynt med tårer i øjnene.

Jeg endte med at give op.

Satte mig så for at skrive. Men kunne slet ikke få ordene på gled. Hvad nu hvis det var helt væk? Smidt ud ved en frygtelig fejltagelse?

Nu kunne man sagtens forledes til at tro, at det var noget specielt værdifuldt jeg havde mistet. Et smukt og dyrt objekt som var uerstatteligt.

Det er både specielt og værdifuldt. Smukt og fuldstændigt uerstatteligt. Men dyrt … nej, ikke dyrt.

Mit fine bogmærke er ikke dyrt. Det er lavet på ternet papir. Farverne er for længst falmede og borte, selvom jeg ret hurtigt fik det lamineret.

For dengang jeg lå på hospitalet og kunne mærke at det nok måtte føles cirka sådan at dø, fik jeg et sødt bogmærke.

En bamse, som fejlagtigt bliver taget for en mus af uvidende fjolser som jeg selv, en bamse der holder et hjerte, et bogmærke min lille Diva havde tegnet fordi hun savnede sin mor, og jeg fandt ud af at jeg hellere måtte lade være med at dø lige der.

Et lille bogmærke, som Divaen i dag selv synes er frygteligt grimt men som jeg skatter meget højt.

IMG_0959

Og pludselig uden helt at vide hvordan, rejste jeg mig, gik hen og åbnede præcis den mappe det lå i.

Påsken i år

9 Apr

Jeg fik lavet mad til en mindre armé. I flere kapitler. Alles livretter. Af en slags buffetmad forstås. Og kom igen alt for sent i seng, fordi vi så film.

IMG_0938

I går morges var det op og i kirke. Vi er jo naboer, så vi kunne gå derover. Det blev sikkert sidste gang de fik æren af vores tilstedeværelse. Orgelmusikken var skøn begge gange!

Men hvor er sådan en katolsk højmesse altså en gang rod. Vi savner en rolig dansk gudstjeneste med hvide vægge. Og ordentlige salmer. I stedet for al deres messen af Hosianna, halleluja og så trosbekendelsen på latin. Dertil en meget kedelig prædiken, af en art.

Ikke desto mindre, er det en oplevelse at sidde lillebitte i den enorme kirke, sammen med de 3994 andre mennesker. Jo, de kutteklædte mænd der myldrede rundt imellem hinanden deroppe foran alteret, spillede skam for fulde huse.

Der var faktisk mennesker fra hele verden, mest fordi det er en pilgrimskirke og ikke en menighedskirke. Og så fordi det er en kirke til ære for vores lille Thérèse, så folk der lige tror på hende, kommer og fejrer påske.

Det var imidlertid en noget langsommelig affære og 1½ time senere bestemte vi os for, at nu havde denne festivitas varet så længe at vores baller var blevet helt flade og derfor gik vi uden den sidste velsignelse, men mon ikke vi overlever?

Vi gik derfor hjem med god samvittighed.

IMG_0933

Og lavede maden færdig.

IMG_0936

Der var meget mad. Af den ene og den anden slags.

IMG_0937

Og to desserter. Vi kunne ikke helt bestemme os, så det blev til både pavlova og moderne jordbærgrød.

IMG_0946

Så var der æggejagt. Inde i stuen, idet vejret havde bestemt sig for at vise sig fra sin vådere side. Jeg var derfor ubarmhjertig og havde gemt dem godt. Alle fandt dog deres papirlapper så der var almindelig påskeægsuddeling.

Voldsomt forædte så vi en film igen, og på forunderlig vis gik dagen uden vi nåede andet.

Og jeg tror ikke nogen af os skulle have anden mad foreløbig. Eller det vil sige, prinsessen nåede dog at inhalerere en to bouchées de la reine og størstedelen af sit påskeæg.

Hvor er det godt, at vi nu har to ugers ferie til at komme os ovenpå den slags kulinariske strabadser.

Lykke

8 Apr

Jeg ved at lykke ikke er en blivende tilstand.

Lykke kommer i små glimt af varme. I korte øjeblikke mens nu var nu.

Sommetider går der lang tid hvor man ikke har tid til at gribe øjeblikket, eller også er det ikke helt rigtigt.

Men pludselig er den der.

Som regel i helt almindelige situationer. Kommer uden varsel. Og inviterer ingen.

Den kravler sig igennem trætheden over at have forberedt påskefrokost i hvad der føles som 28 timer non-stop (det er naturligvis ikke tilfældet) den slipper også uset forbi den kedelige vrissen over, hvem der skal vaske op.

Men så kryber den langs gulvet og når helskindet frem til sofaerne, sætter sig godt tilrette i puderne, nyder årets sidste pejseild og indtager rummet fuldstændigt.

Den svømmer i vores fælles latter over en vidunderlig film: vores familiepåskeæg. Vi er i dejligt selskab med skønne chokolader indkøbt til lejligheden, uldne sokker, nærvær og tæpper; vi har hinanden …

Hinanden , og så lige det øjeblik af lykke som blev hængende.

Glædelig påske!

Søvnig lørdag

7 Apr

Vi glemte det triste i langfredag, og skyndte os i stedet til fest. Langt væk. Sammen med de mennesker vi har kendt hele vores voksenliv. Hver gang en af de gamle siger farvel, tropper alle de som allerede har taget skridtet op, og er med til at ønske lykke på den nye rejse. Med brask og megen bram!

Og følelserne udenpå tøjet og mange tanker til de, alt for mange, som ikke er her mere.

IMG_0910

Vi har jo naturligvis ikke ændret os, men vores børn er i mellemtiden gået fra babyer til unge eller voksne. Ingen af os er helt klar over hvordan det skete.

Vi nåede knap nok at blinke med øjnene.

Nu vil vi gøre klar til vores gastronomiske orgie i morgen – med alles livretter!

%d bloggers like this: