I går var alle eleverne samlet i en lille lokal kirke. Fordi det var skærtorsdag. Og de fik historien om den sidste nadver, og så var der ellers lækkert fransk landbrød til alle. Ret hyggeligt. Der var også dækket op, med vin og brød på bordet. Det brugte børnehavebørnene lang tid på at gå rundt om og beundre.
Præsten, som jo er katolik, talte faktisk sådan at børnene også gad høre på ham. Både dem i 9.kl og dem fra børnehaven.
Der er jo det ved det, at du kan godt tvinge ungerne til at komme i kirke, men du kan heldigvis ikke tvinge dem til at høre efter.
Det kommer an på om præsten kan formidle det på en måde, så det også siger børn noget.
Børnene var med i fortællingen. De har nemlig lavet en historie i flere afsnit, som startede i julen. En historie om tre små træer som vokser sig store. Og som drømmer om en hel masse.
Et træ der drømmer om at indeholde en stor og kostbar skat, et træ som gerne vil blive til smukke møbler så folk kan beundre det og det sidste træ som gerne ville blive til et skib, for at komme ud og rejse.
Desværre går det ikke helt som de har drømt om de små træer som nu er blevet store.
Det første træ blev fældet lige før juleferien og købt af en tømrer som lavede det til en krybbe der skulle sendes til Bethlehem til jul, det andet træ blev stående, men fik smukke palmegrene som blev klippet af i søndags da nogen skulle ind i en by.
Det tredje træ blev til et kors. Men slutningen på historien kommer først til Kristi Himmelfart!
Der var nogle meget fine trækulisser, med små frække hoveder der kiggede frem. Ikke et øje tørt. Og de små mennesker gik meget højt op i det. Deres historie var ikke kunstig eller opstyltet (ejheller lavet af voksne) den var ligefrem og herlig logisk og vi grinte mere end en gang.
I dag er det langfredag og jeg kan huske engang jeg var i kirke med Divaen. For mange år siden. Hun har vel været tre eller fire år. På netop langfredag, hvor der ingen lys er tændt, ingen musik, slet ingenting, blot ordene om hvordan Jesus døde på korset.
Divaen som var vant til at kirkegang indebar masser af levende lys, musik og sang, fornemmede den triste stemning, så på mig og spurgte: ”Hvorfor er her så trist?”
Og jeg fortalte at det var fordi Jesus døde, og derfor er det lidt trist inde i kirken langfredag.
Hvorpå hun med al den vidunderlige logik, som kun et barn er i besiddelse af: ”Jamen han kommer igen på søndag”
Og det er da lige netop det han gør!
Kong Mor - med vilje 
Har også altid undret mig – altså den der laaange fredag der var så hellig og så trist. For hvis han ikke døde på korset kunne han ikke komme igen og så var der slet ingen kristendom i nogen afskygninger. Der er altså en grund til alt. Voksen-logik, godt præget af et rimeligt solidt teologisk fundament. Tror børnelogikken har fat i noget her. 🙂
Tristessen skal vel også huskes – det hænger jo sammen. Man kan ikke få den ene uden den anden.
Men børnelogikken er nok mest.. ligefrem. 🙂
Skønt med befriende børnelogik… 🙂
Ja – det synes jeg tit man kan have brug for når man har været for længe sammen med kloge voksne 😉
Sikke en vidunderlig logik – ja, det er jo netop det, han gør 🙂
Det er jo det! 😉
saa dejlig og klog hun er. og ja langfredag er selvfoelgelig trist,og alle giver langfredag den respekt,som dagen MAA have.og reflexion ogsaa. og ja saa naar vi kommer til paaske soendag,saa lyser jo alt op og glaeden vaelter ind i alles sjaele.
Præcis.
😉
Aldeles vidunderlig formidling af det, der menes at have været sket – I kan garanteret næsten ikke vente med at få slutningen senere engang i maj – hvor er det godt.
Og ja … børnelogik er skøn og umiddelbar.
Ja man undres nogle gange over hvor de får det fra. Vi glæder os til fortsættelsen!