Lykke

8 apr

Jeg ved at lykke ikke er en blivende tilstand.

Lykke kommer i små glimt af varme. I korte øjeblikke mens nu var nu.

Sommetider går der lang tid hvor man ikke har tid til at gribe øjeblikket, eller også er det ikke helt rigtigt.

Men pludselig er den der.

Som regel i helt almindelige situationer. Kommer uden varsel. Og inviterer ingen.

Den kravler sig igennem trætheden over at have forberedt påskefrokost i hvad der føles som 28 timer non-stop (det er naturligvis ikke tilfældet) den slipper også uset forbi den kedelige vrissen over, hvem der skal vaske op.

Men så kryber den langs gulvet og når helskindet frem til sofaerne, sætter sig godt tilrette i puderne, nyder årets sidste pejseild og indtager rummet fuldstændigt.

Den svømmer i vores fælles latter over en vidunderlig film: vores familiepåskeæg. Vi er i dejligt selskab med skønne chokolader indkøbt til lejligheden, uldne sokker, nærvær og tæpper; vi har hinanden …

Hinanden , og så lige det øjeblik af lykke som blev hængende.

Glædelig påske!

12 kommentarer til “Lykke”

  1. Rejen 8. april 2012 hos 08:03 #

    Lykke er ikke en konstant tilstand, men bare man er opmærksom nok så er der jo masser af små stunder med lykke…Fortsat god påske til jer…;-D

    • Kong Mor 8. april 2012 hos 18:40 #

      Det er der, man skal bare huske at se dem! 😉
      God påske til dig og dine også!

  2. overleveren 8. april 2012 hos 08:09 #

    Bliver ordløs… men “synes godt om”…

  3. Inge 8. april 2012 hos 08:42 #

    Så smukt kan lykken beskrives. Tak og fortsat god påske 🙂

    • Kong Mor 8. april 2012 hos 18:42 #

      Tak Inge. Det var bare en af de tidspunkter hvor det var så tykt at det var til at skære i – man kunne næsten røre ved lykken! 😉
      Og god påske 🙂

  4. Ellen 8. april 2012 hos 09:47 #

    Smukt.
    Men sikket et held, at lykke ikke er permanent – så ville vi slet ikke sætte pris på den.

    • Kong Mor 8. april 2012 hos 18:43 #

      Åh nej, lad den aldrig blive dagligdags og ligegyldig!!
      Det er så tosset at folk higer efter “happy ever after” når det ikke findes. Man kan have et godt liv, være glad og alt det. Men lykke kommer kun i glimt!

  5. Tove 8. april 2012 hos 19:56 #

    En rigtig smuk måde at beskrive lykke på … og lykke er noget man ikke skal tage for givet og det siger dine ord …

    Fortsat god påske

    • Kong Mor 8. april 2012 hos 21:30 #

      Tak skal du have! Nej man skal ikke tage noget for givet her i livet. Aldrig nogensinde.
      🙂

  6. Susanne 8. april 2012 hos 22:13 #

    Du har så rigtig meget ret. Lykken kommer i glimt. Og ind imellem, når man mindst af alt venter det. En gang imellem ser man det måske ikke engang. Jeg samler på lykkelige glimt. Dybt inde i min hjertebank.

    Fortsat god påske hos alle jer.

  7. dorte 9. april 2012 hos 12:36 #

    saa fint,du beskriver det.og saa dejligt,at i har saadan en god paaske,og ja ,det giver allermest lykke,at vaere sammen med sin familie. og nyd det imedens du har alle dine dejlige boern hjemme,naar du kommer til min alder,ja saa kommer de der familie oejeblikke ikke ret ofte..Stort knus til jer alle..

Skriv noget - så bliver jeg SÅ glad!!

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: