Den der lugt i bilen

15 Feb

Måske mindes I svagt at der – på min første arbejdsdag – var en kemisk hyggeduftedims i min bil, placeret der af min betænksomme mand.

Et gyseligt wunderbaum som jeg i teorien – og på det æstetiske plan – helst havde været foruden. Men det var på sin plads med en luftfornyer, også selvom det var af den mere kunstige slags, idet min ellers så søde mand havde prøvet at brænde min kobling af.

Det forholder sig nemlig sådan, at han er den heldige chauffør af en tømrervarevogn, i kraft af sin nye titel som tømrerlærling. Denne bil er udstyret med fire usandsynligt dårlige – og jeg fristes lidt til at sige billige men da det ville gøre Thomas ked af det holder jeg min mund med det – dæk. Dæk som under ingen omstændigheder er tilpasset vores nordlige meteorlogiske tilstande.

Og det resulterer i ganske store genvordigheder når bilen skal forcere noget tiliset. Faktisk forcerer bilen ikke noget som helst, den bliver på stedet og opheder hvad end der er nedenunder. Og larmer ganske forfærdeligt.

Hvilket i sig selv er mig ret ligegyldigt, hvis ikke det var fordi bilen på et tidspunkt sad fast i min egen baghave.

En morgen hørte jeg en usandsynlig infernalsk larm, sådan opgassende og aggressiv. Og jeg ringede sporenstregs til Gårdmand Bjørn som netop havde forladt huset, for at advare ham om at der var motorbøller på færde i landsbyen og han skulle derfor krydse landevejen med stor forsigtighed og agtpågivenhed.

Da jeg fik min yngste søn i tale, kunne jeg stort set intet høre idet han åbenbart befandt sig i umiddelbar nærhed af disse føromtalte motorbøller, og larmen var øredøvende!

Langsomt brød andre lyde igennem mine sløve trommehinder, og det gik lidt efter lidt op for mig, at noget foregik i min baghave.

Ganske rigtigt, da jeg fik åbnet døren kunne jeg overordentligt tydeligt høre de hidsige lyde og jeg vovede mig nærmere, alt i mens jeg lagde an til et hysterisk anfald såfremt de unge fløse skulle have tørt på, i deres omgang med motorer og andre folks haver, selvom jeg for min død ikke kunne begribe hvordan i alverden de var havnet der.

Det var såmænd ingen anden end min – på daværende tidspunkt – knapt så populære mand der var igang med at fræse min græsplæne. Unødvendigt og en anelse for tidligt for min smag så jeg bankede energisk på sideruden af varevognen og spurgte, hvad i alverden det var han foretog sig.

Han råbte hidsigt at jeg vel godt kunne se at han sad fast og at jeg skulle trække ham fri. Som i “omgående”.

Jeg burde allerede her have lyttet til min intuition og have nægtet, men han lignede ikke en man kunne at diskutere noget som helst fornuftigt med, så jeg satte mig bag rattet i mit røde lyn og forberedte mig på at trække tre tons fri af lige dele overophedet og smattet snesjap og græsplæne.

Da jeg tredie gang ikke kom ud af stedet og der i stedet bredte sig en ualmindelig dårlig odeur inde i min trofaste bil, slog jeg bremserne i og nægtede at foretage mig yderligere. Dette på trods af trusler om bål og brand!

At min kobling ikke gik op i røg var ikke min mands fortjeneste og jeg kunne efterfølgende nyde en umiskendelig stank af brændt gummi, hver gang jeg satte mig bag rattet i mit røde lyn. First man kunne ligeledes nyde dette, ikke duftmæssigt, men lydmæssigt idet jeg ikke undlod at ringe ham op og råbe obskure ting i hans øre, hver gang jeg satte nøglen i tændingen og blev mødt af den meget ubehagelige lugt.

Derfor sad der en wunderbaum i min bil den morgen, jeg for første gang skulle tilbagelægge de 50 km der skilte mig fra min nye arbejdsplads, og jeg gik ud fra at det ikke udelukkende var af kærlig hensyntagen til sin kones sarte næse, at han havde indkøbt det dinglende såkaldte skov-duftende papjuletræ.

Han var sikkert også ret træt af min højrøstede opkald.

Men det er naturligvis kun en hypotese!

15 kommentarer to “Den der lugt i bilen”

  1. Mette 15. februar 2013 hos 11:57 #

    Brændt gummi OG wonderbaum – noget af en kombination, kan næsten fornemme (host host) duften🙂

    • Kong Mor 17. februar 2013 hos 17:06 #

      .. Det lugter af brændt wunderbaum😀

  2. overleveren 16. februar 2013 hos 06:45 #

    Skøn historie om hvordan man IKKE skal komme fri af is og sne.. utroligt at bilerne overlevede den behandling.

    Men altså… den der wunderbaum… den kyler du lige ud af vinduet en dag, ikk? De er så allergifremkaldende så man sku tro det var løgn. Og det gælder i øvrigt langt de fleste såkaldte duftfriskere på markedet.. og jeg har ærligt talt lidt svært ved at forestille mig dig… med parfumeallergi🙂

    • Kong Mor 17. februar 2013 hos 17:08 #

      Åh GYS? Er det rigtigt? Den ryger ud omgående!! Jeg har altid hadet den slags dimser. Jeg vil bare have der lugter rent, ikke af noget specielt! Tak for advarslen!

  3. Ellen 16. februar 2013 hos 15:24 #

    Hahaha – det er svært at lære at blive en vaskeægte viking😀
    Kan I skaffe nogle gamle melsække eller tilsvarende, er de rigtig gode til den slags opgaver – og koblinger kan bevares intakte😉

    • Kong Mor 17. februar 2013 hos 17:08 #

      Jeg kunne også foreslå Thomas at investere i et par vinterdæk..😀
      Men ja – det er svært at blive viking😉

  4. rejen 16. februar 2013 hos 15:44 #

    puha brændt gummi og kunstig luftfrisker duft, jeg ville stadig ringe op og skælde manden ud..;-D

    • Kong Mor 17. februar 2013 hos 17:09 #

      Hahaha – okay så😉 Det kunne være jeg skulle prøve!

  5. Kirsten 16. februar 2013 hos 16:09 #

    Tænk jeg troede da slet ikke, at man kunne få de der Wunderbaum mere. Er det ikke sådan en 70’er ting? Eller er det bare fordi tømrerlærlingens bil er fra samme tidsæra!

    • Kong Mor 17. februar 2013 hos 17:10 #

      Det troede jeg faktisk heller ikke – men jo – det var skam spritnyt. Det kan være vi ikke køber ind de samme steder!😉

  6. Lene 17. februar 2013 hos 22:15 #

    Vi havde en gang en medarbejder, som oprindelig var lastbilchauffør. Han vaskede vores traktor indvendig hele tiden, satte skilt i vinduet med hans datters navn og hængte tre wunderbaum op. Jeg kunne nærmest ikke trække vejret, hvis jeg skulle køre den traktor😉

    Kan det passe, at den blog, du havde, der hedder Normandiet, er blevet spammet, for jeg får hele tiden indlæg fra den på min reader, og det er mærkelige udenlandske indlæg

    • Kong Mor 17. februar 2013 hos 22:44 #

      Eiiirk! Det lyder stygt!
      Den Normandietblog jeg havde slettede jeg for lang tid siden. Det er over et år siden – så hvis der er noget tilbage kommer det ikke fra mig.. Desværre – jeg er ked af at du bliver spammet!

      • Donald 14. februar 2014 hos 20:09 #

        ha ha🙂 Jeg kan næsten lugte det, en af de lugte, som bliver hængende i næsen, med mindre man presser den ud med noget andet🙂

        • Kong Mor 9. marts 2014 hos 20:26 #

          mmmm joo🙂 næsten sådan!

Trackbacks/Pingbacks

  1. Mere fødselsdag | Kong Mor - 10. februar 2014

    […] mindst læste indlæg er dette om diverse lugtgener i mit forhenværende røde lyn. Det er også tragisk. Men det er fordi det er […]

Skriv noget - så bliver jeg SÅ glad!!

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: