Hej mor, undskyld jeg forstyrrer

28 Feb

lød det i mit øre i mandags.

En lidt forpustet Gårdmand Bjørn der snød sig – ganske uden for nummer – til at ringe til sin mor midt i skoletiden.

Dobbelt forbudt altså.

Forbudt at ringe til mor i arbejdstiden – jeg er jo for pokker stadig midt i prøvetiden – naturligvis må de ringe hvis der er ildebrand eller noget andet alvorligt og helt aldeles vigtigt, men opkald for at sige at de har fri eller spørge om de må åbne en ny rulle kiks, er meget ilde set.

Men det er jo også forbudt at ringe i skoletiden. Og her vil jeg gerne henstille til at diverse skolelærere som tilfældigvis læser med, afholder sig fra at sanktionere! Det er ikke hans skyld at jeg sladrer. Og i hans øjne var det virkelig en emergency!

Men altså, grunden til dette yderst forbudte opkald var at finde i hans næste åndeløse sætning, som blev afleveret i en halvhviskende køre: “mor der er nogle af de andre mødre der vil lave en fastelavnsfest for os på onsdag. Og jeg vil gerne være gulerod, må jeg ikke godt det?”

Jeg kunne seriøst have kogt ham.

På gulerodsmåden.

Hvem var det som havde tid (læs lyst og overskud) til at lave et gulerodskostume sidste år?

Hvem tilbød også at lave det?

Og HVEM afslog?

Jeg nævner ingen navne.

Siddende der ved mit nye skrivebord i min nye stilling, som aldeles ikke fastansat, kunne jeg ikke engang råbe ad ham. Jeg kunne bare sige “jooo da..” som den gode mor jeg er.

Jeg lagde på med et forpint blik, og Tina spurgte hvad der var galt.

“Hvordan laver jeg en gulerod på to aftner, hvoraf den ene bliver afbrudt af en gymnastiktræning på et par timer?”

Jeg havde ikke engang noget stof. Og mine evner udi syeriet kan ligge på et meget lille sted. Næsten lige så lille som der hvor mine strikkeevner ligger.

Men jeg er som sagt en MEGET god mor så jeg drønede i Stof 2000 – guidet af Tina – og fik indkøbt grøn filt, pladevat og orange lagenlærred for medelst 200 kroner. Glemte mønster men tænkte at det nok gik alligevel. Vel hjemme igen fik jeg klippet noget, der med lidt god vilje kunne ligne en gulerod… En gulerod med meget brede skuldre.

Klipper gulerod…

Og taget lidt i etaper, afbrudt af gymnastiktræning, en tur på sygehuset, søvn, arbejde, lektiehjælp og goodieboxafhentning, blev jeg færdig med en kappelignende orange tingest der med god vilje fik min yngste søn til at ligne en gulerod, 14 minutter før festens start.

Kong Gulerod

Syet efter devisen: det kan nok ikke ses når musikken spiller. Og “hovsa – nå, der kom et ekstra lufthul”.

Og for folk der tænker “neeej hvor tjekket” vil jeg omgående betro dem at det ikke var tjekket.

Det var bare.. sådan.

Og som sagt uden mønster. Og så bliver det som den slags gør. Ikke desto mindre var min søn glad for at være gulerod. Også selvom de andre ikke kunne se hvad han var.

Men jeg gør det aldrig mere.

Aldrig, hører I?

Det var dog alt besværet værd, da Nicolai ringede på – klædt ud som kanin!!

22 kommentarer to “Hej mor, undskyld jeg forstyrrer”

  1. Moster tulle 28. februar 2013 hos 07:49 #

    Åh….glad for at læse at dine unger også kan ringe om ting som ret til at åbne en pakke kiks😉. Og jeg synes han blev en fin gulerod

    • Kong Mor 28. februar 2013 hos 18:37 #

      Bliver man ikke bare nødt til at styre den slags når man har 4?😉

      Han blev fin – og var glad!

  2. Lavendels 28. februar 2013 hos 08:57 #

    Kong Mor og Kong Gulerod – så fiiin han blev og bare han er glad!

    • Kong Mor 28. februar 2013 hos 18:38 #

      Ja vi passer godt sammen🙂
      Han var glad!!

  3. pernille 28. februar 2013 hos 09:21 #

    Må med skam melde, at jeg undlod at overtale min søn til at deltage i klassefesten, da han proklamerede at han ti hvertifal er blevet for stor til fastelavn (han er 14… et halvt).
    Det er en forbilledlig gulerod du har fået lavet!

    • Kong Mor 28. februar 2013 hos 18:39 #

      I den alder kan de vel godt finde ud af at klæde sig ud selv😉
      Jeg var heller ikke fri for at være en ganske lille bitte smule stolt af mig selv🙂

  4. Ellen 28. februar 2013 hos 10:44 #

    Lidt kongelig er man jo … med din titel kan du vel egentlig ikke fonægte knægten i at have den slags ønsker, og en gulerod kan man altid bruge … den er rigtig god at holde foran næsen på folk. Jeg ved bare ikke hvad Bjørnen vil sige til det …

    • Kong Mor 28. februar 2013 hos 18:40 #

      Nej jeg ved det – og det er jo mig selv der plantede (høhø) ideen i hans knold sidste år. Dengang jeg havde tid.
      Tror dog ikke jeg kan bruge den som lokkemiddel😉

  5. SourPuss 28. februar 2013 hos 13:10 #

    Fantastisk !😀
    Smilet på læberne vil sidde fast et godt stykke tid endnu her hos mig.

    • rejen 28. februar 2013 hos 13:20 #

      En sød Kong Gulerod, og selvfølgelig var det vigtigt at ringe om..;-D

      • Kong Mor 28. februar 2013 hos 18:41 #

        Tja.. det kan man jo mene😉 Det var okay! Han gør sit bedste😉

    • Kong Mor 28. februar 2013 hos 18:40 #

      Tak SourPuss – er du tilbage – hvor godt!!

  6. Katja @ Shift Ctrl ART 28. februar 2013 hos 14:20 #

    Jeg synes det var et rigtig sejt kostume du lige fik rullet ud ad ærmet der. Årets mor-pris går til dig🙂 Se lige hvor glad han ser ud🙂

    • Kong Mor 28. februar 2013 hos 18:42 #

      Ja han var faktisk MEGET glad!!😉
      Kostumet var som det var – han brugte det i 3 timer og end of story!😉

  7. Fruen i Midten 28. februar 2013 hos 14:57 #

    Fin gulerod! Var det planlagt, at bedstevennerne skulle være hhv kanin og gulerod??

    Og så kan jeg seriøst ikke finde ud af, hvilken af dine blogge jeg skal kigge på. Er der et hemmeligt system??

    • Kong Mor 28. februar 2013 hos 18:42 #

      Jeg spurgte ham her i eftermiddags og ja – efter sigende skulle det være sådan at de skulle passe sammen😉 Skøre knægte!!

      Og nej der er ingen system i det – ikke udover at jeg bliver nødt til at skrive på kongmor.dk indimellem.. Indtil sommer eller sådan noget – og så forsvinder reklamerne og så kan jeg skrive det hele på mit eget domæne.

  8. overleveren 28. februar 2013 hos 17:26 #

    Den er da rigtig fin den gulerod, men indholdet er trods alt nok lidt bedre end indpakningen.. men er behørigt imponeret af din evne til at løse disse uforudsete opgaver.

    Du må lære ham at sende smser.. det er mere diskret.

    • Kong Mor 28. februar 2013 hos 18:45 #

      Afgjort afgjort!! Min Bjørn er til enhver tid bedre en hvilkensomhelst udklædning😉

      Den slags opgaver er trods alt nemmere end så mange andre – også selvom jeg brokkede mig undervejs😉

      Han kan godt skrive smser.. det er bare hurtigere at ringe😀

  9. Inge 28. februar 2013 hos 20:33 #

    Flot gulerod.. det vigtigste er at han var glad.. Genialt med kanin og gulerod, håber du er glad for at du ikke skulle kreere et kanin kostume også..🙂

    • Kong Mor 4. marts 2013 hos 22:03 #

      Nej det Gud forbyde! Jeg har også meddelt firkløveret at udklædningskreatiden er definitivt slut!🙂 …for i år altså..

  10. Nette 28. februar 2013 hos 21:43 #

    Hvor er du bare sej!

Skriv noget - så bliver jeg SÅ glad!!

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: