Jeg hører stemmer…

4 Mar

Altså ikke på Jehanne D’Arc måden, hvor frankofil jeg så end er, men jeg høre stemmer på lydbog i bilen-måden.

Og det er IKKE altid at disse stemmer er lige behagelige at høre på!

For eks. – og som I ved er det mig meget imod ligefrem at hænge folk ud – men Mikkel Bay-Mortensen har en S-lyd liggende et sted på venstre side af sin tunge, og denne S-lyd falder ud af hans mund og direkte ind i min øregang på den mest irriterende måde, som faktisk gjorde det nødvendigt at slukke for “Sameland” – den lydbog jeg var ved at høre ham læse højt.

Jeg er sikker på at Smikkel derudover er et ganske udmærket menneske, med mange andre kvaliteter og evner, men oplæsning er nok ikke en af dem og jeg vil givetvis se mig om efter en anden adspredelse, såfremt han er på rollelisten på andre cd’er.

Med mindre det er en ballet.

Nu kan det naturligvis også sagtens have noget at gøre med kvaliteten af den CDafspiller af ældre dato, der befinder sig i det røde lyn, men den forhindrede mig ikke i, både at komme helt til enden af “Delhis smukkeste hænder” men også være i stand til at fokusere på selve historien, som var både spændende og lidt sørgmunter, i stedet for på oplæserens stemme.

Mikkel derimod, lød som om han havde nået morfar alderen, mindst, på grund af den der S-lyd. Derudover var det hele så monotont at det aldrig gik op for mig om det var Røje (jeg sværger – sådan udtalte han Roy) eller Leif der sagde noget. Nu er der ikke noget galt i at få læst historier højt af en morfar, men det passede hverken til historien eller udtalen eller – hvilket nok var det vigtigste – til min forventning.

Det var i grunden lidt trist.

Jeg var netop blevet færdig med mine 10 timer og 45 minutter i yderst behageligt selskab med en Peter Bøttger som højtlæser på “Delhis smukkeste hænder”, som gjorde at jeg ligefrem nød mine 40 minutters kørsel hver vej, og i den grad så frem til at kunne fortsætte med en ny lydbog.

Stor var skuffelsen derfor da oplevelsen blev spoleret af afhoppende S-lyde fra Mikkels mund.

Nu tør jeg ikke engang gå i gang med Paul Becker og “Den hundredårige der kravlede ud af vinduet og forsvandt” og følgerne heraf bliver til et nyt blogindlæg.

Tre lydbøger – eller foreløbigt kun én. Og en fejlagtig reklame vil jeg nok sige.. Jeg bliv kun 1/3 godt humør indtil videre!

Jeg kom til at tænke på at der burde være en slags database med lydprøver af de forskellige oplæseres stemmer. Det findes ikke, eller også har jeg blot ikke fundet vej til det endnu.

Alt hvad jeg fandt var dette wiki-link http://da.wikipedia.org/wiki/Kategori:Lydbogsindlæsere hvor jeg til min allerstørste tilfredshed kan konstatere at Smikkel ikke er nævnt.

Men en slags evaluering ville være på sin plads. Men forskellige kriterier naturligvis. For jeg er godt klar over, at det som irriterer mig ved en oplæser, ikke nødvendigvis irriterer andre og vice versa.

Skulle der sidde nogen med gode erfaringer indenfor lydbogsoplæsere der ikke har løse “S”er på tungen, måtte de gerne dele deres høreoplevelser med mig så jeg kan får hørt nogle flere historier, da de 80 daglige minutter jeg tilbringer i min bil ærligt talt er en smule kedsommelige uden!

12 kommentarer to “Jeg hører stemmer…”

  1. Rejen 4. marts 2013 hos 13:13 #

    hehe, det er smadder distraherende når man kun fokuserer på enten en lyd eller et udseende. Håber du får mere glade af den “hundredeårige…”…;-D

    • Kong Mor 4. marts 2013 hos 22:04 #

      Det er frygteligt!! Intet mindre. Jeg kunne ikke engang høre første kapitel til ende.. Jeg håber også at den hundredårige er bedre!

  2. overleveren 4. marts 2013 hos 14:45 #

    Har jo selv været langturspendler og satte stor pris på lydbøgerne, og det lykkedes mig faktisk at komme igennem selveste Tolkien fortælling om Ringenes Herre på den måde. Det tog tid, men det lykkedes, men havde det ikke været for filmen er jeg ikke sikker på at jeg kunne genfortælle handlingen i dag.

    Men det værste jeg har været udsat for var den formastelige dame der havde indtalt Millennium trilogien… der var en staLker… med tydelig udtale af ordet. På dansk. Inkl alle bogstaver… nøøøøøj hvor bliver man altså træt af sådan noget.. og distraheret. Så jeg har al den forståelse i verden for at du til sidst måtte opgive..

    • Kong Mor 4. marts 2013 hos 22:05 #

      Jeg havde nok heller ikke overlevet Millennium-damen.. DET holder jeg ikke til i længden.

      Det er frygteligt at være så sippet..

  3. Ellen 4. marts 2013 hos 16:51 #

    Ih hvor jeg kender det! Smikkel kender jeg heldigvis ikke, men Søren Elung Jensen er den suverænt dårligste oplæser, jeg har oplevet. Jeg kan slet ikke holde ham ud.
    Poul Becker er derimod en af mine yndlings, så mon ikke du også kan holde ham ud?
    Der er virkelig meget, meget stor forskel på, hvordan bøgerne bliver læst, men efterhånden lærer man at skelne mellem de forskellige. Der er dog kun omtalte Søren og så en enkelt til, som jeg ikke kan huske navnet på (desværre), jeg har måttet opgive totalt.

    • Kong Mor 4. marts 2013 hos 22:06 #

      Ham er jeg ikke stødt på – men vil holde mig langt væk fra ham!
      Håber at jeg vil nyde Poul Becker (er sikker på at jeg vil😉 faktisk ) og din opmuntrende kommentar gør at jeg har taget cd’en frem igen🙂

  4. Susanne 4. marts 2013 hos 22:21 #

    Når noget bliver irriterende, kan man næsten ikke høre det andet. Ih, hvor jeg kender det. Lydbøger er geniale til lang transport. Men med mine 8 km. hver vej, bliver der vidst alt for mange kapitler.

    • Kong Mor 5. marts 2013 hos 21:47 #

      Det kan jeg godt se. Måske du skulle cykle så😉

  5. Margit Ammentorp 5. marts 2013 hos 02:24 #

    Jeg holder også meget af lydbøger, men er enig i, at nogle oplæsere kan gøre fornøjelsen mindre. Det værste jeg ved, er dem, som mener at de skal “skuespille” hele fortællingen, hold da op hvor har jeg krummet tæer gennem nogle lydbøger. Jeg foretrækker nøgterne oplæsere, som ikke har en tvangstanke om at de skal fortolke det hele for mig.

    • Kong Mor 5. marts 2013 hos 21:47 #

      Afgjort!!
      Skuespillere og dem som udtaler ord forkert😉

  6. Jan bjerregaard 25. august 2013 hos 10:12 #

    Det værste med en lydbogs indlæser er at mange gange er det ikke kun stemmen man kan høre,men også alt andet der foregå i indlæseren mund,hvilket kan spolere den bedste roman for mig,utroligt at man i hvor tid ikke kan filtrerer smasken og andre mislyde fra.

    • Kong Mor 26. august 2013 hos 07:58 #

      ååååh JA – jeg ved lige hvad du mener. Mennesker med for meget mundvand burde bare ikke blive oplæsere..😉

Skriv noget - så bliver jeg SÅ glad!!

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: