P123 og andre forudsigelige oplæsere

6 Mar

Jeg vil starte med at beklage at dette endte med at blive endnu en omgang brok. Det var oprindeligt ikke meningen, men så tog den ene irritation den anden, og før jeg så mig om, var brokkeriet en realitet. Og man skal af med sin brok, ellers kunne det komme til at sidde og klemme et sted og pludselig lave en surhedsbyld. Og DET går ikke!

Altså..

Nogen – som i First Man – har pillet ved min bilradio og dermed fjernet den behagelige og meget lidt tankevirksomhedskrævende lokalradio fra mine ører. Og det har voldt mig en del problemer, nu da jeg var frarøvet fornøjelsen ved lydbøger.

Han er dog næsten blevet tilgivet igen, dels ved at skrabe min bil fri for is hver morgen, samt fylde benzin på, dels ved at kradse hjerter i islaget som jeg så kan blære mig med efterfølgende!

Blærehjerte!!

Da jeg er travlt optaget af at køre bil, kan jeg ikke også lede efter radiokanaler og jeg kender ikke min radio godt nok til at turde bede den om at klare sig selv og finde min lokale station til mig.

Derfor, og igen på grund af dårlige lydbogsoplæsere, ender jeg somme tider på nogle helt forkerte radiostationer.

Jeg lander ofte på noget taleradio som er så kedeligt at jeg er bange for at falde i søvn. Havde det så endda været interessante filosofiske betragtninger eller måske et hørespil som i gamle dage, men det er nok for meget forlangt.

Andre gange lander jeg på stationer med emsige oplæsere der knapt kan udtale de mest gængse ord uden en styg tillært syngende tone, fordi de uden tvivl har lært at sådan taler man når man er radiojournalist.

I kender dem godt, de tager tilløb, starter i den dybere afdeling, holder en ultrakort kunstpause, og kører derpå videre og taler sig varme med slet skjult ophidselse over deres emne, for næsten af kamme over når de når pointen i sådan et hoppende og næsten syngende tonefald. Skrækkeligt og påtaget.

De ignorerer dialekter og almindelig måde at tale på, sender alle sætninger igennem samme kværn, som får alting til at lyde ens. Man kan nærmest høre at de tænker “komma” før de trækker vejret og hopper videre i deres sætning.

Såfremt jeg havde teksten, ville jeg kunne synge den med præcis samme alt for forudsigelige journalisthøjskolede tonefald.

Den eneste kanal som lige i disse dage har fundet nåde for mine ører, er en lidt større underafdeling af noget P, men dog alligevel så lokal at vi snakker om hvem der kommer fra Øen eller ej.

Derudover har jeg som en ekstra bonus, kunnet nyde at Charlotte tager rundt og laver udsendelser om det ene og det andet i ghettoen. (Hvordan går det ellers Charlotte – nu skal vi også snart ses igen) Ellers plejer jeg ikke at lytte til lige netop den lokale P for så ender jeg ofte i stor affekt over hvor mange penge folk bruger på deres kæledyr eller om en eventuel lockout er berettiget eller ej. Og ingen kan alligevel høre mine ophidsede udbrud – hvilket er godt det samme – så det er lidt spild af godt krudt.

Det er netop derfor det er så dejligt befriende at høre på en lokal lokalradiovært som på syngende fynsk beretter hvor man ka’ få billig benzin idaaag, før han fortæller hvem der kommer på besøø’ på biblioteket i aften og sender os så på rejse med sidste nye hit fra Seebach eller Saybia. Desværre er det så lige præcis den station jeg ikke kan finde. Hvilket er trist.

Fordi det er nøjagtig den slags småsludren, som ikke kræver den store tankevirksomhed klokken 6.53 hvor jeg allerede i en del minutter har befundet mig på de små veje der fører mig over til motorvejen, der gør at jeg kan vågne i ro og mag, dog under heftige eder og forbandelser når mænd i store biler vil overhale mig, trods det faktum at jeg allerede kører 130 – der jo som bekendt er makshastighed på lige den strækning – men de kan heller ikke høre mig.

Derfor vil jeg lade Charlotte fortælle sin ghettohistorie færdig på P-etellerandet og så i øvrigt kaste mig ud i lydbogen om den hundredårige.. Det tør jeg nemlig godt når Ellen siger han er god!

17 kommentarer to “P123 og andre forudsigelige oplæsere”

  1. Sus 6. marts 2013 hos 07:01 #

    Du vil elske den hundredårige. Simpelthen.

    • Kong Mor 7. marts 2013 hos 20:40 #

      .. Det ved jeg at jeg vil – for jeg har læst den selv. Men den er så godt at jeg godt tør løbe an på den en gang til!

  2. Lene 6. marts 2013 hos 10:13 #

    Og nu må jeg have reserveret den bog, for lydbøger er jeg ikke blevet fortrolige med endnu, har for kort vej til arbejde😉 Men lokalradioer får hårene til at rejse sig på mig , så hellere regionalradioen, men allerbedst en CD med musik jeg kan skråle til. God tur hjem🙂

    • Kong Mor 7. marts 2013 hos 20:42 #

      Jeg fik bogen i fødselsdagsgave af Divaen og Zorronaldo!🙂
      Arrh lokalradioer er sjove😉 Sådan lidt som lyserøde kitsch-vaser der er så grimme at de er sjove!😉

  3. Ellen 6. marts 2013 hos 21:14 #

    ‘Stemmen fra radioen’ er for mig trafikradioens Jette Bechmann på godt og ondt. Mest ondt, for hun er yderst irriterende at høre på, synes jeg. Løber jeg en meget sjælden gang tør for lydbog, slukker jeg. Punktum. Jeg gider ikke radio.
    Men tak for tilliden – håber søreme, du synes om Poul Becker😀

    • Kong Mor 7. marts 2013 hos 20:45 #

      .. Hvem er hun?

      Jeg hører lidt radio for musikkens skyld – synger stort set altid! Eller også taler jeg i telefon med de veninder jeg ikke har tid til at snakke med om aftenen. (“hands free” naturligvis!!)

      Jeg kan GODT lide Paul!! Han er god!! Afgjort! Og jeg klukker med når det er særligt morsomt – han siger ikke en lyd! Tror ikke at jeg ville egne mig særligt godt til oplæser faktisk!😉

      • Ellen 8. marts 2013 hos 08:11 #

        JB er trafikradioen om morgenen. Mange synes hun er god, men der er også andre som mig, der synes, hun er meget, meget irriterende. Men hun er desværre nødvendig at have ind over, hvis man vil undgå at sidde fast i en kø. (Min autoradio kan jeg sætte til at afbryde min lydbog, når der er trafikmeldinger).

      • Paul Becker 8. marts 2013 hos 13:46 #

        Du skulle bare vide, hvor mange gange, jeg måtte stoppe indlæsningen for at grine af….:-) kh Paul

        • Kong Mor 10. marts 2013 hos 22:32 #

          DET forstår jeg godt – den er vanvittig morsom!
          Og.. øhh tak fordi du lige hoppede ud af lydbogen (og du slog dig ikke – det gør stuntmen jo ikke😉 )

          • Paul Becker 11. marts 2013 hos 22:58 #

            Der er nok en, der har researchet sin lydbogsindlæser🙂 Men ja, jeg googlede mit navn (noget jeg naturligvis kun uhyyyyre sjældent gør, forfængelig er man vel ikke…) faldt ind i din blog. Og var hooked. Ikke kun fordi der tilsyneladende ventede en anmeldelse af Den 100-årige fra en meget kritisk lytter, men især fordi du skriver brandgodt og vi har nogen sjove sym- og antipatier til fælles. Fx er jeg også VILD med Steen & Stoffer. Og Radiserne og Nicoline Werdelin og Strid… Men Calvin & Hobbes er i særklasse!

            • Kong Mor 12. marts 2013 hos 21:14 #

              Jaaaee – lidt nysgerrig blev jeg jo da overraskelsen og benovelsen havde lagt sig😉
              Det med forfængelighed.. jeg er ikke enig i at det er en dødssynd😉 Det er for eks. stort at du synes godt om min blog! Og jeg får den der: “uuhhh sig det lige igen” følelse!
              Jeg håber du vil hænge på. Og så når jeg skriver den bog jeg har truet med i mange år, så må du gerne læse den højt!🙂 Foreløbig vil jeg glæde mig til historierne om Arn!

              Der kommer en anmeldelse af den 100-årige en dag. Formidabel bog!
              Og ja.. jeg er et brokkehoved (sommetider på skrømt)
              Du har ret, Calvin & Hobbes er verdensklasse!

              • Paul Becker 12. marts 2013 hos 21:26 #

                Kære Kong, med dit skrivetalent: Hvis du føler, du har en bog i dig, så skriv den for vores allesammens skyld! Og jeg skal med fornøjelse indlæse den – men hvis hovedpersonen er en kvinde (hvad der måske ikke er en helt usandsynlig tanke), så er det nok bedre, jeg overlader den til en af mine gode kvindelige kollegaer, Githa Lehrmann, fx. Gram i hu, ganske vist. Som da jeg måtte vinke farvel til indlæsningen af Stine Pilgaards “Min mor siger” – æv.

              • Kong Mor 13. marts 2013 hos 20:33 #

                .. Øh jo!
                Gerne. Jeg var faktisk startet, og så ved en uheldig manoeuvre på min mac forsvandt de 12 sider jeg havde skrevet allerede. Og jeg blev så modløs at jeg ikke orkede at starte forfra.
                Men jeg går nok igang igen inden længe.

                Og så må man vel som forfatter vel selv have et ord at skulle have sagt i valg af stemme?

              • Paul Becker 12. marts 2013 hos 21:46 #

                PS: Arn-bøgerne var gode at læse op. Som alt andet af Guillou. Men hvis jeg må tillade mig at anbefale et par andre hjertebørn: Audrey Niffenegger: Den tidsrejsendes kvinde, Dan Turell: Onkel Danny fortæller, Schickler: Kys på Manhattan, Karsten Lund: Skrønen om Erkan, Leif Davidsens nye (udkommer først i morgen): Patriarkens hændelige død, Suter: Kokken og Nick Hornbys Langt nede🙂

              • Kong Mor 13. marts 2013 hos 20:31 #

                De kommer på min liste!

  4. Tove 7. marts 2013 hos 12:21 #

    Mine drenge har en (irriterende) vane med at pille ved radioen fordi de ikke kan lide min station – så bliver der også råbt til af dem 😀
    Håber du finder din station snart

    • Kong Mor 7. marts 2013 hos 20:45 #

      Åhh ja – når drenge piller ved musikken. Det er så irriterende!!🙂

Skriv noget - så bliver jeg SÅ glad!!

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: