Bagfra…

11 Mar

Da jeg kom hjem i fredags, blev jeg først mødt af mine børn som skulle kysses, og så – da jeg vendte ryggen til – af et par fnis og et: “Du har maling på numsen”.

Yderst informativt, men umiddelbart ikke noget der satte mig i godt humør.

“Hvor?” ville jeg vide mens jeg snurrede rundt om mig selv.

Divaen satte en pegefinger på min ene balle: “Lige der” svarede hun, og fortsatte så: “Nej, vent det er ikke maling” Hun bøjede sig og stirrede indgående på min popo. “Det  er tandpasta” Hun rettede sig triumferende op igen.

“Tandpasta?”

Jeg sukkede dybt og fik tunnelsyn.

En stor klat tandpasta havde siddet på min buksebag hele dagen siden jeg tog hjemmefra. Der var ingen chance for at den var ankommet på et senere tidspunkt, idet jeg ikke har for vane at operere med tandpasta andre steder end på mit eget badeværelse og så langt var jeg slet ikke kommet endnu.

Jeg sukkede igen og sagde håbefuldt: “Det er da ligemeget, det har ingen set”

Divaen kiggede skeptisk på mig og sagde: “Det tvivler jeg på. Det sidder jo lige midt på din balle. Den er ligeså stor som en kvart flødebolle”

En kvart flødebolle. Det er ret stort. Især når det er hvidt. Og bukserne er mørke.

“Det kan man ikke se, når jeg hiver ned i blusen” sagde jeg desperat. “Det har bare være dækket”

“Hvad tror du selv” begyndte hun “Du hiver aldrig så meget ned i dine bluser” Divaen lagde hovedet på skrå og kiggede op på mig med et grin.

Jeg stillede mig foran spejlet med numsen først, og gav mig til at klynke.

Der sad nemlig, ganske rigtigt, en stor fed klat af ubestemmelig herkomst på min baglomme.

Jeg sukkede igen og mit liv passerede revu. I hvert fald den del af mit liv som indeholdt fredag d. 08/03 – 13

Helt ærligt.

Hvor mange havde lige kunnet glo på den hvide klat, der sad der på mine bukser, endda uden mit samtykke?

Hvorpå næste tanke meldte sig.

Hvorfor havde ingen sagt noget?

Fordi jeg har for vane at være snusket og rende rundt med pletter på tøjet?

Eller fordi de ikke har set den?

Pletten altså.

Eller måske fordi de slet ikke har gloet på min bagdel?

Jeg endte med at hoppe i nattøj, tidligt og helt uden for nummer, smed bukserne til vask, og nægtede at tænke mere over min vestimentære deroute og valgte at tro på den sidste mulighed.

11 kommentarer to “Bagfra…”

  1. Inge 11. marts 2013 hos 07:48 #

    ..eller du har siddet ned det meste af dagen, og så kan man vel ikke se det..🙂
    Hvis du havde været lærer havde ungerne helt sikkert sagt det til dig.

    • Kong Mor 11. marts 2013 hos 22:14 #

      Nej det er nok det🙂
      Og jeg er GUDSKELOV ikke lærer!!😉

  2. Ellen 11. marts 2013 hos 08:40 #

    Mon ikke vi alle har prøvet noget tilsvarende?
    Det tror jeg. Er det ikke en lille trøst?
    En kollega kom engang i to forskellige sko, og den med de umage strømper kender vi også; farveforskellen er meget større i dagslys🙂

    • Mille 11. marts 2013 hos 09:48 #

      Hvis nogen har betragtet din bagdel har det helt sikkert været i så stor beundring af dine spændstige opvisningsgymnastikballer, at de slet ikke har bemærket pletten.

      Kh. Mille, som en gang er cyklet til studie med åben lynlås i nederdelen.

      • Kong Mor 11. marts 2013 hos 22:16 #

        OOOOh ja – DE er spænstige! Har overstået hele to opvisninger nu – den sidste er på lørdag!

        Den lynlåsåbning – den er altså lidt kikset..😉

    • Kong Mor 11. marts 2013 hos 22:15 #

      … jo – men jeg har faktisk ikke brug for trøst når nu jeg har bestemt mig for at de IKKE så det😉

  3. overleveren 11. marts 2013 hos 15:35 #

    Altså.. skal vi slet ikke have lidt billeddokumentation af situationen… øv.. suk.. skuffet.

    Men som de andre siger – jeg tror vi alle har prøvet sådan noget og det er bare så pinligt og du finder ganske givet ud af om nogen har set noget – I skal vel holde julefrokost en dag🙂

    • Kong Mor 11. marts 2013 hos 22:17 #

      Nej det var ærligt talt lidt besværligt at tage et billede af min bagdel. Men du må gerne få et billede af indersiden af min jakke.. Der er nemlig tandpastaspor på… Opdagede jeg lige.

      Åh gud ja – jeg skal til julefrokost i år..🙂

  4. wildskud 11. marts 2013 hos 22:04 #

    Det er egentlig utroligt hvordan sådan en, i bund og grund ligegyldig detalje, kan gå hen og overdøve alt andet. Hvordan kan det være så pinligt, at man har en klat et eller andet siddende, eller at man har glemt at fjerne et klistermærke eller sådan noget ?

    • Kong Mor 11. marts 2013 hos 22:18 #

      Aner det ikke. Sikkert fordi man er så selvoptaget at man regner med at andre synes man er lige så vigtig som man selv synes.. Eller sådan noget.😀

      • wildskud 12. marts 2013 hos 01:54 #

        Ja, den omvendte version af “det hele drejer sig nok om dig, hva’?” Eller også, “sæt nogen nu skulle opdage at jeg ikke er ufejlbarlig”…. Mulighederne er mange og man må ikke forsømme et godt påskud for at dunke sig selv oven i loget med den store “note-to-self-kina-bog”…..

Skriv noget - så bliver jeg SÅ glad!!

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: