La Grande Dame udi brokkeriets kunst.

2 Apr

Ja – det er ikke mig.

Desværre.

Selvom jeg bilder mig ind, at jeg er ganske godt med ind imellem.

Næ, jeg snakker om “The Bedstemor” i Downton Abbey. Hun – eller vel snarere tekstforfatteren for jeg er ikke så tåbelig at tro at Maggie Smith er sådan selv, og så igen – har virkelig ramt et ømt punkt hos mig. Jeg elsker hendes perfide kommentarer og er ved at dø af grin over hendes facon. Og Maggie Smith spiller sin rolle fremragende!

Hun er i den grad blevet et forbillede for mig.

Hun har levet, eller lever måske endda stadig et sted, denne Granny, Downton Abbeys Lady Violet, det er både sikkert og vist, hendes oprindelse er af kød og blod og sådan vil jeg også være når jeg bliver gammel.

Tænk at kunne slippe afsted med den slags spydige bemærkninger og stadig blive inviteret til te?

Men jeg træner i smug, gør jeg.

Og jeg har mine små tricks, jeg tror nemlig at den slags opførsel egner sig perfekt til at blive testet under voldsomme tilfælde af PMS.

Tag nu TDC.

Mit simkort døde. Det var i hvert fald ikke telefonen. Fordi den virkede fint med de andres simkort i. Derfor foretog jeg en udflugt til TDCbutikken for at få udleveret et nyt.

Som skulle virke dagen efter. Men det skete ikke. Det skete heller ikke dagen efter på trods af løfte om det modsatte. Og da vi nåede lørdag virkede min telefon stadig ikke. Der var for øvrigt sært stille!

På dette tidspunkt var jeg så småt ved at nå det røde felt. Og jeg tror også jeg fik lusket et par ondskabsfuldheder ud over kanten, slet skjult bag en veg undskyldning om at det naturligvis ikke skulle gå ud over ham der tog telefonen, men det gjorde det jo så lidt alligevel. Da vi nåede mandag og min telefon endelig virkede igen sendte jeg en glad sms til First Man: “Nu virker det endelig”!

Hvorpå jeg fik en sms tilbage: “hvem er det?” fordi mit sædvanlige nummer var forsvundet under manøvren. Jeg fristes til at sige “naturligvis”.

Denne gang skældte jeg ud helt uden at råbe, men med en stemme der dirrede så meget af raseri, at resten af familien blot stod og holdt vejret.

Men nok var nok, og den sidste rest af min tålmodighed var opbrugt forlængst. Desuden ville jeg afprøve mine brokkeevner a la Dowager Countess!

Det virkede. Jeg fik – udover mit gamle telefonnummer som alle børnene kan udenad og dermed er vitalt for deres overlevelse ude i den store farlige verden – 2 måneders gratis abonnement.

Tak for det!

10 kommentarer to “La Grande Dame udi brokkeriets kunst.”

  1. Lene 2. april 2013 hos 07:22 #

    Godt jeg ikke var i den anden ende af røret🙂 Faktisk bliver jeg så træt, når jeg har brokket mig, så det skal doseres med omhu😉

    • Kong Mor 2. april 2013 hos 23:29 #

      Ja det var nok meget godt!🙂
      Der kan være noget om at man er helt udmattet – der skal vist træning til hvis ikke man skal gå helt omkuld!

  2. Susanne 2. april 2013 hos 07:38 #

    Jeg kender det godt. Den der med, at jeg ved godt at det ikke er din skyld, men……
    God dag til dig. Med eget telefonnummer og måske slet ikke noget at brokke over🙂

    • Kong Mor 2. april 2013 hos 23:30 #

      Ja ikke? Så er det ligesom lovligt at brøle op hvis man har gjort opmærksom på at man godt ved det ikke er deres skyld!!

      og intet mere at brokke mig over nej – det skulle da lige være en lockout og en fibersprængning

  3. Ellen 2. april 2013 hos 08:36 #

    Det manglede da også bare – altså at du fik lidt kompensation.
    The Dowager Grantham er så afgjort også mit store idol – både John og jeg sidder og klukker henrykt, når hun kommer med sine geniale bemærkninger.
    “I’m a woman, Mary. I can be as contrary as I choose.”
    Denne side vil du nyde: http://www.quotefully.com/tvshow/Downton+Abbey/Violet,+Dowager+Countess+of+Grantham – så kan du lære de bedste af replikkerne udenad og bruge dem ved passende lejligheder🙂

    • Kong Mor 2. april 2013 hos 23:32 #

      Den der har jeg brugt på min facebook profil – priceless!!😉

  4. Rejen 2. april 2013 hos 08:55 #

    elsker også bare Maggis bemærkninger..:-)

  5. Duckysrapping 2. april 2013 hos 20:49 #

    Jeg planlægger at springe ud som enkegrevinden BIG TIME når jeg engang går på pension.

    • Kong Mor 2. april 2013 hos 23:33 #

      Nemlig!! Bare det at man kan tilskrive det alderen😉

Skriv noget - så bliver jeg SÅ glad!!

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: