Planlægning

7 Apr

En stor del af min søndag blev brugt i selskab med blokke, kalendere, blyanter – thi disse kan viskes ud igen – bedsteforældre, både dem af pap og de originale, for i smuk og skønsom forening at planlægge den kommende uge.

For Gårdmand Bjørn.

Da han jo som bekendt er lockoutet. Og hårdt ramt.

Uanset hvis side man så i øvrigt er på, skal der tages hånd om børnene.

Og vi skulle ikke længere hen end torsdag i sidste uge, før filmen begyndte at flosse lidt i kanten for min yngste søn. Han spurgte igen og igen hvor det nu lige var han skulle hen, på mandag. Det undrede mig lidt, for han plejer ikke at være sådan. Men en prås gik op for mig, da jeg så et kort interview med en far og hans autistiske datter, hvis fundament, langsomt men sikkert, var ved at skride for hende og det var ikke specielt fordrende med hendes diagnose.

Og det slog mig at min dreng naturligvis også gerne ville have faste rammer, i en eller anden udstrækning.

Nu er det ikke fordi han er specielt krævende, ejheller autist eller med andre diagnoser, han er bare 11 år og mange vil måske have den opfattelse at han er yngre end det, efter mine mange indlæg om ham. Det kommer sig muligvis af at jeg mener det er sundt for børn at være børn når de er det – børn altså – og ikke, som nogle, når de er et sted midt i tyverne.

Nå, det var vist et lille sidespring.

I hvert fald, min søn er usikker fordi hele hans dagligdag er flået fra hinanden. Han vil gerne have en plan for sin uge, så den er hermed lagt. Og skrevet ned. Så man kan kigge, hvis man lige kommer i tvivl.

At man hiver en dag ud af kalenderen og laver noget uforudset – subsidiært pjækker fordi man skal på privat besøg på Christiansborg – piller ikke ved deres verdenssyn. Men så snart man lever i kaos, uden planer for hvordan og hvorledes, går hans, og mange andre børns, dagligdag lidt i stykker og de bliver usikre. Havde det været ferie, havde det også været noget andet, fordi alt andet lige, er man som regel klar over hvornår ens ferie er slut.

Men det er ikke nemt. Der skal planlægges nogle aktiviteter, for ligesom jeg holder på at mine børn er børn når de er det, holder jeg også på at de skal lave noget fornuftigt imens denne lockout hærger.

Så jeg prøver at have en plan for noget matematik, noget dansk, noget engelsk og så må resten komme hen ad vejen.

Heldigvis kan jeg tage ham med på arbejde indimellem, der er både et skrivebord til ham, internetadgang og store områder hvor han kan gå på opdagelse uden at komme til skade. Derudover er der jo også masser af andre lockoutede børn at spille bordfodbold med.

Når man så er så heldig at have en mormor på pension, og en morfar der ikke er lockoutet, en Lene som er arbejdsløs og en Annø som lige akkurat stadig er på barsel, så er der også andre muligheder for en afvekslende hverdag, også selvom den skal planlægges lidt i forvejen.

Lockoutet hverdag

Men altså, det jeg ville sige var:

Tænk lidt ekstra på jeres lockoutede skolebørn.

Husk at de som regel ikke er så omstillingsvenlige som de fleste voksne er, så det kunne være en god ide at bruge en time på at få lagt ugen i så faste rammer som det nu er muligt. Og det gælder ikke kun Autister. Det gælder de fleste børn som er vant til en tryg og stabil skoledag.

Jeg håber virkelig snart det er ovre, uden alt for mange tossede kompromiser, så vi alle – men børnene især – kan komme tilbage til deres dagligdag.

Og meget gerne med glade lærere!

8 kommentarer to “Planlægning”

  1. Lene 8. april 2013 hos 08:16 #

    Godt set, Stine. Vi kan godt tro, at børn kan klare det hele. det kan de også hvis blot de føler, der er styr på tingene. Det er et sandt puslespil for mange forældre, vi har elever, som er enlige mødre. De må ikke få fri, for så får de ikke deres uddannelse, de har ikke et stort netværk, som kan hjælpe dem, så det er hårdt i disse dage.
    Dejligt med sådan en struktureret plan.

    • Kong Mor 8. april 2013 hos 18:29 #

      Vi tror det især når de ikke siger noget. Eller så meget.
      Det er svært når man ikke har et netværk..

  2. Ellen 8. april 2013 hos 08:25 #

    Det vil sandsynligvis ikke blive et problem for børn med gode forældre, som dine børn har, men jeg giver dig ret i, at børn altid har brug for faste og trygge rammer … de kan klare stort set hvad som helst, bare trygheden er der for dem.
    Kan godt se problemet i de tilfælde, Lene nævner – det må ikke være helt nemt at få til at gå op.

    • Kong Mor 8. april 2013 hos 18:30 #

      Jeg har en kollega som er skilt og hun har ingen forældre.. Det er IKKE nemt for hende.

  3. Fruen i Midten 8. april 2013 hos 09:11 #

    Du har så evigt ret! Selv om Donnaen egentlig er stor nok til at være alene hjemme, er vi glade for, at Gemalen har hjemmearbejdsplads og kun i et vist omfang er hjemmefra. Donnaen efterspørger ikke frivilligt lektier, men egentlig er hun bedre tilpas, når hun får at vide, at hun SKAL læse/skrive/regne sådan og sådan. Så vi prøver, men kan selvfølgelig ikke udfylde en hel travl skoleuge på 34 timer, hvor kun de to timer til præst ikke er ramt af lockout.

    De, der tror, at ungerne synes, det er evigskønt med ekstra ferie, tager grundigt fejl.

    • Kong Mor 8. april 2013 hos 18:35 #

      Jamen præcis! De er store – men alligevel ikke så store at de ikke har brug for at der er nogen – med at hvad dertil hører af gale streger og dovenskab😉
      Heldigvis har Prinsessen de fleste af sine timer.

  4. Heidi Jørgensen 8. april 2013 hos 14:43 #

    Hjemme hos os har vi indført MOR’s skole. Hård, men retfærdig:-)

    Men ufrivillige ferie uden bagkant er kun sjovt de første dage, som kommer utrygheden og restløsheden + det faktum af nogen (en teenager jeg kender) vender op og ned på dag og nat.
    Sengetiden skrider og det gør stå op- tiden også og det går ikke. Vi må være klar til hverdagen, så snart dette holder op og jeg holder med lærerne!

    Så indtil videre er der terpet brøkregning, 2. gradsligninger, Bornholm under besættelsen, noget geografi, boganmeldelser, engelske kryds og tværser og der er til mindste-eleven indkøbt ekstra engelsk, ekstra matematik og danskbøger!
    Der er nogen, som glæder sig til at komme i skole bl.a. fordi, der er ikke så mange lektier…..

    • Kong Mor 8. april 2013 hos 18:39 #

      Det havde jeg skam også gjort hvis jeg var hjemme endnu!
      Jeg sparker den lockoutramte ud af fjerene så tidligt som han er vant til. Han får som sagt regnet, lavet lidt dansk og snakket lidt engelsk.

      Det er SÅ godt det du gør! Må Gårdmand Bjørn ikke komme i skole hos jer?😉

Skriv noget - så bliver jeg SÅ glad!!

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: