Når man indgår et væddemål, så bør man nok overveje betingelserne en ekstra gang hvis man vil undgå stærkt pinlige situationer.
Jeg vil ikke nævne nogen navne, men nogen diskuterede med sin lillebror over årets første is. Der havde været en del polemik vedrørende indholdet i lillebrors is, idet storebror holdt på at der var en styg klat kemisk syltetøj inde i jordbærisen.
Lillebror holdt på det modsatte.
Storebror ville omgående vædde 10 kr. på at han havde ret, hvilket mor modsatte sig. Så blev det til at vinderen måtte slå taberen. Dette forslag blev også nedstemt af mor.
…
Og så var det at storebror fandt på – meget lidt gennemtænkt – at taberen skulle tage alt tøjet af og løbe en rundtur i haven. Lillebror som ikke lader sig slå ud af den slags småting, slog til på stedet og væddemålet var en realitet.
Alt imens lillebror fortærede sin is, sad resten af familie og fulgte opmærksomt med i indholdet af den omdiskuterede is, for at det kunne gå rigtigt til. Men uanset hvor ofte isen blev tjekket, kom syltetøjsstriben ikke til syne.
Storebror begyndte nu at få en anelse hjertebanken. Lillebror tilbød solidarisk at han altså godt ville løbe med – ligeledes i bar figur – men det ville storebror slet ikke høre tale om.
Han håbede stadig på at syltetøjet ville komme til syne. Hvilket det ikke gjorde. Det blev ikke bedre af at storesøster grinte bredt og sagde at efterskoleeleverne sikkert sad på taget af deres hus og nød aftensolen, og dermed kunne glo lige ned i haven.
Da begyndte han at svede.
Og kiggede en ekstra gang på isen. Isen uden syltetøj.
Da den sidste bid var nedsvælget, både af hans egen is, og den forræderiske is uden syltetøj, gik han for sig selv. Vi andre myldrede ud på terrassen for at vente på den let påklædte atlet.
Han udeblev ikke.
I bar røv og viklers spurtede han hele haven rundt. Da grunden faktisk er ret stor, kunne vi nyde synet af en lang – pamolhvid – 16 årig knægt uden tøj på, i et ganske betragteligt tidsrum, og storebror lærte hermed at hovmod står for fald, eller også at man skal tjekke sine væddemål lidt bedre før man indlader sig på den slags.
Vi andre grinede så vi havde ondt i både mave og kinder, og jeg glædede mig over at jeg har så skøre børn der ikke er blege for at lave den slags!
Storebror overlevede trods alt, men indlader sig nok ikke på nye væddemål lige med det første!
Ligeledes tillod han at jeg måtte skrive om det, som han sagde: “Der er jo heldigvis ingen billeder af det”.
Kong Mor - med vilje 
Med mit kendskab til jeres rigelige havanlæg er det et modigt væddemål, som jeg godt kan forstå du grinede grumt af.
Med mit kendskab til Carte d’or is er det direkte dumt at vædde på at det i indholder ret meget andet end kemi og skummetmælkspulver der på snedig vis kan forvandles til en flødelignende substans….
Ja – og han kom helt ned i den anden ende 😀
Det var vaffelis, og da vi ikke alle seks kan være i lynet for at købe den ægte vare ved ishuset – blev det industriens – fra købmanden!
Åh ja, selvfølgelig så familien på, og væddemål indgås nok ikke så letsindigt igen 🙂
Ellers var der ligesom ikke nogen ide med galskaben 😉
Hvor er det herligt. Nu kender jeg jo hverken haven eller drengen, men jeg kan sagtens få min indre film til at køre – ganske underholdende.
Det var – vanvittigt morsomt!!! Helt afsindigt grinagtigt. 😀
Konge! Jeg kender en del, som ville have forsøgt at tale sig ud af det. Respekt for at han gjorde det. Ser det for mig..
Det er nok rigtigt! 🙂
Jeg synes også det var flot gjort!
🙂
haha, så kan han lære det, men stor respekt for at han overholdt aftalen.. 😀
Jeg var også ret forbavset – men han ved jo vi ikke ville udnytte det på en ubehagelig måde! 😉
Hahahahaaaa… skønt væddemål.. 🙂
Ja ikke? 😉
Hahahahahahahahahaha…. åh jeg trængte virkelig til at grine. Mange mange tak til storebror og hele familien! 🙂
Dejligt at jeg lige kunne hjælpe her, så 😉
Åh, hvor er I skønne og bindegale alle sammen.
På den supergode måde 🙂
Tak for dagens største grin!
DET tager jeg som den smukkeste kompliment!:)
Lige præcis sådan var det også ment 🙂
🙂